Annonce

Radikale truer med at blokere for S: Kræver ny økonomisk politik

Radikale kræver, at Socialdemokratiet øger arbejdsudbuddet, hvis man skal støtte Mette F. Partiet vil sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft markant
Hvis Mette Frederiksen (S) ikke vil føje sig for Radikale Venstres økonomiske politik, så vil Morten Østergaard (RV) ikke støtte en regeringen ledet af Socialdemokratiet.

Arbejdsudbuddet skal øges, så der kan skaffes flere penge til det økonomiske råderum, ellers er de radikale blokere Mette Frederiksens vej til statsministerposten i en dronningerunde. Det skriver Børsen søndag.

Hvis ikke vi er for, så er vi imod. Der bliver ikke noget med at vende det døve øre eller blinde øje til

“Jeg vil gerne sige det helt klart: Hvis ikke vi er for, så er vi imod. Der bliver ikke noget med at vende det døve øre eller blinde øje til,” siger Morten Østergaard til avisen og fortsætter:  

“Og det bliver heller ikke sådan, at vi bare kan sige, at hvis vi nu får nogle kvoteflygtninge, så pyt med økonomien.”

Lige i hælene på det ultimative krav til Mette Frederiksen, har de radikale fremlagt en ny 2030-plan, hvor en central finansieringskilde er øget tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig lægger partiet forslaget om at hæve pensionsalderen hurtigere end planlagt på hylden.

den uantastelige største udfordring for dansk økonomi er manglen på mennesker.

 

Mere udenlandsk arbejdskraft

De radikale vil sænke den såkaldte beløbsgrænse for borgere uden for EU med godt 100.000 kroner og genindføre en tidligere greencard-ordning.

”Det vigtigste, vi tager stilling til med den her plan nu og i dag, er, at den uantastelige største udfordring for dansk økonomi er manglen på mennesker. Det er derfor, at det er det, vi i meget høj grad siger, at det skal stå forrest,” siger Sofie Carsten Nielsen ifølge Altinget.

Ved at sænke beløbsgrænsen, så ikke-EU-borgere får lettere adgang det danske arbejdsmarked, mener de radikale, at man kan hente to milliarder ekstra til statskassen årligt. Sidste uge havde Venstre samme forslag.
 

Stor usikkerhed om milliardindtægt

Om man reelt vil få den milliardindtægt, som de radikale forventer, ved at sænke barren for udenlandsk arbejdskraft, er dog højst usikkert. Det mener flere økonomer, ifølge Altinget.

På grund af stor usikkerhed om effekterne af en lavere beløbsgrænse, har Finansministeriet i 2017 afvist at regne på de økonomiske gevinster

På grund af stor usikkerhed om effekterne af en lavere beløbsgrænse, har Finansministeriet i 2017 afvist at regne på de økonomiske gevinster. Siden har man trods stor usikkerhed forsøgt, og er kommet frem til en gevinst på 120 millioner - en indtægt langt fra de to milliarder, som radikale regner med i deres nye 2030-plan.

Forklaringen på den store forskel skyldes, at partiet læner sig op af en vurdering fra Dansk Industri og ikke den fra Finansministeriet, lyder det fra de radikales gruppeformand Sofie Carsten Nielsen.

 

S: Ufinansieret og uden flertal bag sig

Hos Socialdemokratiet har man afvist, at man vil bruge en eventuel kommende regeringsmagt til at lave nye store reformer, der øger arbejdsudbuddet. I stedet vil partiet som bekendt lave en ret til tidlig tilbagetrækning for folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Der tegner sig ikke noget flertal for at ændre beløbsgrænsen efter valget

Socialdemokraten Dan Jørgensen kalder de radikales plan for “ufinansieret” og peger på, at den ikke har et politisk flertal bag sig:

”Det er jo det samme som at sige, at det, de foreslår, er ufinansieret. For det kommer ikke til at ske. Der tegner sig ikke noget flertal for at ændre beløbsgrænsen efter valget,” siger Dan Jørgensen til Altinget.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Østergård eller konen i muddergrøften, han er jo helt gak efterhånden, værre end Samuelsen , da han sad i træet. De er da utroligt selvbevidste de radikale. Så kan han jo ødelægge valget som han gjorde i 2015. Man håber efterhånden han holdes helt ude for indflydelse.

Han er så træls at både se og høre på.

Dagens meningsmåling tegner et ægte rødt flertal uden Østergård.
Så kan han hænge sig selv til tørre i træet. Hænger han længe nok, kan han jo blive til nedfaldsfrugt - stødt og uspiselig!

Østergård har slet ikke de kvaliteter der kendetegnede de Radikale ledere før i tiden. Han virker mere og mere som en politisk amatør.

I min omgangskreds kaldes han gymnasieeleven, jeg bryder mig ikke om øgenavne, men kom til at more mig over det i dag. For det er meget betegnende for hans attituder.

De radikale gør det sgu ikke nemt for andre at holde af dem.

Er der ikke hos de Radikale en erfaren og voksen der kan fortælle Østergård at det han har gang i med sine ufravigelige krav til Socialdemokratiet og vel også EL og SF- kun er med til øge afstanden til det rum hvor man kan være med til at få om ikke 100% indflydelse så ihvertfald noget mere end hvis man maler sig selv op i et hjørne med krav som ikke kan realiseres.

Hmm? Mener at Hr Østergaard skyder med løs krudt og skaber kun forvirring ! Det er jo en globalt, EU og dansk politisk faktum, at den historiske politiske kultur som var/er bestemt af økonomien, produktion, arbejde, konsum og forurening (!).. er i en proces af store forandringer! For at holde vores planet i fremtiden BEBOELIG , er det nødvendig at underkaste den kendte økonomi/arbejde/konsum/produktion og dens hovedtanke om profit og aktieafkast..noget humant og socialt og økologisk kontrol ! Nytænkning er en krav, en historisk nødvendige udfordring skal mødes med sucés ! Venstre,DF osv og RV er meget bundet op i økonomisk politisk tankegang! Det er SOCDEM med vores Mette,SF og EL som er henvendt til nødvendig social,menneskelig og økologisk nytænkning! Valget i morgen er meget afgørende!