Selvom folketingsvalget er afsluttet, så venter demokratiets virkelige styrkeprøve stadig forude. For mens medierne har blikket stift rettet mod den interne armlægning i rød blok, så overser medierne det altafgørende opgør med Finansministeriet og embedsapparatet som venter forude.

Det er en illusion, hvis man tror at Finansministeriet pænt folder hænderne, bøjer nakken og retter ind efter de skiftende vinde

Det er en illusion, hvis man tror at Finansministeriet pænt folder hænderne, bøjer nakken og retter ind efter de skiftende vinde. Et massivt flertal af de 3.569.521 afgivne stemmer (96 mandater) er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt for at sikre en ny kurs for Danmark.

En ny politisk kurs kræver først og fremmest et opgør med et stålsat embedsapparat.

Opgør med Finansministeriet egeninteresse

Når valgkampens politiske visioner skal realiseres, så kræver det et stort kørekort til at navigere i embedsapparatet og det kræver viljen til at sætte hårdt mod hårdt, når det bliver nødvendigt.

Ellers bliver alle visionerne opslugt med hud og hår som den kompas-løse Bjarne Corydon gjorde det i 2011.

Den evige forglemmelse i det politiske system er at embedsmændene og centraladministrationen har en massiv egeninteresse. Selvom lærebøgerne gerne vil tegne billedet af totalt neutralt og komplet objektivt system, så har det aldrig været tilfældet. Og netop egeninteressen begrænser forandringsviljen.

Kampen for bedre klima, mere uddannelse og mindre social dumping risikere at strande i ’business as usual’ i Finansministeriet

Derfor risikerer kampen for bedre klima, mere uddannelse og mindre social dumping at strande i ’business as usual’ i Finansministeriet.

Den slags koster penge, gavner ikke arbejdsudbuddet og skal derfor fylde mindst muligt i ministeriets regnemodeller. Det er denne tænkning hos Finansministeriets embedsmænd som Socialdemokratiet og resten af rød blok er oppe imod. Det er egeninteressen og selvforståelsen i Finansministeriet, der skal udfordres.   

Demokratiet skal have en defensor

Man skal ikke foregøgle nogen, at det er en nem opgave at besejre Finansministeriets embedsmænd, men det er ikke desto mindre den bundne opgave, som venter forude.

Og på den positive side, synes Socialdemokratiet denne gang at være velforberedte til opgaven.

Forberedelsen kommer på baggrund af de bitre erfaringer fra Thorning-Cordyon-regeringen. De kommer fra Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theils bog ”Det betaler sig at investere i mennesker” Henrik Sass Larsens opfordring til at revidere modellerne og ikke mindst fra Mette Frederiksen selv.

Mens Bjarne Corydon ville være Finansministeriets defensor resten af sine dag, så kunne Mette Frederiksen passende blive befolkningens defensor

I biografien ”Mette F” fra 2016 fremhævede den socialdemokratiske partiformand en episode fra sin egen ministertid, hvor hun overfor embedsmændene var nødt til at fastslå: “Det er som om, I slet ikke ved, at jeg er politiker”.

Pointen er grundlæggende banal, men vigtig at fastholde. Der er behov for at styrke de politiske mandater og bryde med Finansministeriets totale dominans over danske politik.

Mens Bjarne Corydon ville være Finansministeriets defensor resten af sine dag, så kunne Mette Frederiksen passende blive demokratiets og befolkningens defensor resten af sine.