Tesfaye fyrer forskere bag RUC-rapport om social kontrol

Forskerne bag en omstridt RUC-rapport skal ikke undervise integrationsmedarbejdere om social kontrol. RUC's rektor er forundret og mener, at regeringen sammenblander politik og forskning
Først kritiserede han rapporten og gav besked om, at Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere ikke skulle benytte den i deres undervisning af kommunale integrationsmedarbejdere.

Så fjernede han den fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Og nu har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) – eller rettere regeringen - besluttet, at forskerne bag den omstridte rapport om social kontrol, ””Magt og (U)Mulighed”, heller ikke selv skal undervise kommunale integrationsmedarbejdere.

Ifølge udlændinge- og integrationsministeren er det afgørende for regeringen, at "alle kvinder, uanset hudfarve eller religion, reelt har mulighed for selv at vælge ægtefælle og gå klædt som de vil.” 

"Rapporten anbefaler at anvende arabisk- og koranundervisning som led i at dæmme op for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter," siger Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

Lærte lidt om Grundloven

"Det er ikke regeringens holdning, at skattekroner skal bruges til, at unge får teologiske argumenter for deres rettigheder. Hvis nogen skal undervises, burde det snarere være forældrene, der lærte lidt om Grundloven. Derfor skal forskerne bag den omtalte rapport ikke deltage på de temadage om social kontrol med kommunernes frontpersonale, som Styrelsen for International Rekruttering afholder. Og derfor har vi fjernet rapporten fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside."

Rapporten, som er lavet af to forskere fra Roskilde Universitet (RUC), er bestilt og købt af netop Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Første gang i historien

Anbefalingen kommer på baggrund af 53 interviews med borgere med ikke-vestlig baggrund, hvoraf nogle oplever, at de har haft glæde af koran- og arabiskundervisning. Hvilket får forskerne til konkludere, at politikere og professionelle aktører som integrationsmedarbejdere og socialrådgivere ikke ”per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude (...) i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd”.

Hverken er hensigtsmæssig eller relevant

Tidligere har også Venstre og De Konservative kritiseret rapporten, og sidstnævntes udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, har betegnet anbefalingerne som ”forrykte.”

Mattias Tesfaye oplyser samtidig til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, at det er første gang, at ministeriet har fjernet en forskningsrapport fra hjemmesiden, men at der ikke er juridiske forhold, som var til hinder for at gøre dette. Rapporten ligger i øvrigt frit tilgængeligt på Roskilde Universitets hjemmeside.

RUC-rektor forstår det ikke

RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, undrer sig over regeringens beslutning.

”Modtagelsen af rapporten har været et uskønt forløb, hvor det ser ud som om, politik og forskning bliver blandet sammen,” siger Hanne Leth Andersen til Netavisen Pio.

”At det nu er besluttet, at forskerne alligevel ikke skal deltage på temadagene sammen med kommunerne, bekræfter desværre blot min opfattelse af forløbet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde selv inviteret forskerne til at deltage i de her temadage, efter styrelsen havde læst rapporten – så det undrer mig, at forskernes viden og input på det her vigtige felt ikke er relevant længere.”

Heine Andersen, som er professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har tidligere kritiseret, at rapporten i første omgang blev fjernet fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside med henvisning til, at nok har Mattias Tesfaye ret til at være uenig med dens anbefalinger, men udlændinge- og integrationsministeren har ikke ret til at forhindre offentliggørelse af forskning for offentlige penge.

I dag mener Heine Andersen, at Mattias Tesfaye ikke har nogen lovlig grund til ”fyringen” af forskerne.

”Det kan jo næsten kun være en form for politisk holdningscensur, at Mattias Tesfaye ikke vil risikere, at de i deres formidling/undervisning fremlægger viden, analyser og forslag til praksis, der ikke passer i hans egne holdninger,” Heine Andersen til Netavisen Pio.

Det smager af Berufsverbot

”Det smager af Berufsverbot, cancel culture og boycott. Hvordan fyringen står rent juridisk må jo afhænge af, hvordan aftalen har været udformet. Hvis der havde foreligget en ansættelseskontrakt efter overenskomsten, kan jeg ikke forestille mig, at der havde være lovlig fyringsgrund.”

Professor: Usædvanlig, men lovlig

Så langt vil Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, ikke gå. Ifølge professoren er der ikke nogen bestemte paragraffer i forvaltningsloven, som ”fanger” beslutningen.

”Men beslutningen kræver selvfølgelig en saglig begrundelse, hvilket er det grundprincip, der ligger under alle regler og paragraffer,” siger Michael Gøtze til Netavisen Pio.

Regeringen har ikke givet dem mundkurv på

”Her kan man jo i hvert fald sige, at der en begrundelse, selv om jeg ikke har den nødvendige faglige viden på dette felt til at sige, om den er saglig. Men forskerne har jo ikke fået forbud mod at ytre sig eller give deres mening til kende. Så regeringen har ikke givet dem mundkurv på, hvad der ville skubbe sagen op i det røde felt rent juridisk."

Professoren kalder situationen for ”usædvanlig”:

”Man bestiller en rapport – og efterspørger altså noget viden – og når man så får nogle svar, som ikke flugter med, hvad man mener er de rigtige politiske svar, så skal både rapporten og forskerne gemmes godt væk. Ministeren har selvfølgelig ret til at mene noget andet end forskere, men det kunne fremgå af hjemmesiden og siges klart på styrelsens temadage uden helt at undertrykke forskeres anbefalinger."

Politisk leder frygter for demokratiet

De Frie Grønnes politiske leder Sikandar Siddique, som har spurgt Mattias Tesfaye om begrundelsen for hans afstandtagen fra rapporten, advarer om, at regeringen risikerer at opnå det modsatte af det ønskede: Nemlig en bedre integration.

”Det er ærligt talt beskæmmende, at regeringen ikke bare fjerner forskning, de er uenige i, men også bandlyser forskerne fra nogle temadage, som de ellers var inviteret til,” siger Sikandar Siddique til Netavisen Pio.

Interesseret i at fastholde deres egen virkelighedsopfattelse

”Det gør mig dybt bekymret på demokratiets vegne, at regeringen kun lytter til den forskning, som de er enige i. Det viser desværre, at regeringen i højere grad er interesseret i at fastholde deres egen virkelighedsopfattelse end i at løse de problemer, der nu engang eksisterer - med alle de forskellige former for metoder, der kan virke. Dermed risikerer regeringen i sin egen stædighed at øge de problemer, som de påstår, de er meget optagede af at løse.”

Forskere har ikke fået forklaring

De to forskere, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab/Interkulturelle Studier på RUC, Lise Paulsen Galal, og gæsteforsker Louise Lund Liebmann, ønsker ikke at kommentere regeringens beslutning.

Lise Paulsen Galal og Louise Lund Liebmann fortæller, at SIRI i en mail har oplyst, at de ikke – som aftalt – skulle deltage i undervisningen.

”Vi fik ingen yderligere begrundelse,” skriver de to forskere i en mail til Netavisen Pio.

 ”Dertil har vi ikke yderligere kommentarer, da vi nu har behov for at prioritere aktuelle undervisnings-, forsknings- og andre opgaver.”

Tesfaye: Respekt for forskningsfrihed

Mattias Tesfaye afviser kritikken.

"Jeg vil endnu en gang understrege, at forskere selvfølgelig kan forske frit og herefter offentliggøre deres resultater på deres universiteters hjemmesider og i øvrigt ellers frit fortælle om deres forskning i aviserne, på sociale medier eller andre steder i det offentlige rum," siger udlændinge- og integrationsministeren.

"Det er forskningsfrihed. Rapporten og dens anbefalinger ligger frit tilgængeligt på RUC’s hjemmeside, hvor de kan læses og diskuteres af enhver."

Opdateret med kommentar fra Mattias Tesfaye klokken 19:35

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forskningsfriheden er ikke kompromitteret, ansættelsesfriheden ejheller. De to forskere er ansat ved RUC, ikke i Tesfayes ministerium eller hos dem, der arrangerer den kommunale konference/uddannelse.
At der ikke skal undervises i, at koran-undervisning eller arabisk fremmedsprog fremmer frigørelse af social kontrol kan næppe overraske andre end mennesker i elfenbenstårne, der tjener deres penge netop ved at pålægge almenheden social kontrol.

Kierkegaard skrev det smukt i "Enten eller". Skal man hjælpe nogen må man møde dem der hvor de står. Det vil ministeren ikke. Ergo er det ministeren der skal fyres, og ikke Kierkegaard eller forskerne på RUC ...

RUC rapporten er ikke forskning. Intet målbart, ingen kontrolgruppe. Baseret alene på 53 interviews. Subjektiv og inkonsistent. . Den er lige til papirkurven set fra et videnskabeligt synspunkt. Evidensniveau 0. Når "forskerne" anbefaler teologiske argumenter indføres i undervisningen er de i gang med at skrue tiden tilbage til før Kirkegaard. Kan godt forstå ministeren i den sag.

Kierkegaardcitatet er ikke fra Enten-Eller, men Synspunktet for min forfattervirkdomhed

Nu er det politikkere der er sat til at tage beslutninger og lede landet, ikke et par forskere. At RUC folkene har fundet ud af, at arabiske indvandrere gerne vil fastholde deres kultur for at blive tilfredse, kunne et par 7 kl. elever også have afdækket.

Det er jo også direkte at forplumre vandene og miskreditere den egentlige videnskab, når "interkulturelle studier" o.l. også kaldes forskning. Særligt i en tid, hvor kampene mod både klimaforandringer og pandemi i forvejen forsøges saboteret af absurde konspirationsteorier og pseudovidenskabeligt bavl, er der overhovedet ingen grund til at give videnskabsmodstanderne nye argumenter på hånden.

Når forskerne konkluderer, at vi ikke “per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude, men se på og inddrage dem som potentielle ressour- cer, der kan styrkes og anvendes i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd”, laver de en alvorlig videnskasteoretisk fejlslutning, nemlig at slutte fra “er” til “bør”.
Det er muligt at kvinderne i undersøgelsen “har fundet styrke i – eller anvender andre redskaber – hentet fra Koran- og arabiskundervisning, når de forhandler i forhold til konformitet, autoritet og mobilitet med deres omgivelser”,” men vilkårene og forudsætningerne for denne selviagtagelse er slet ikke undersøgt.
Uden nogen sammenligning iøvrigt er jeg sikker på at religiøse kultmedlemmer, kommunistiske pionere, unge nazister og korsfarere fandt styrke i de doktrinære skrifter og taler, der fastlagde normer for deres tanker og adfærd, men det betyder ikke at det er sådan, det bør være.

I øvrigt er jeg enig med Tesfaye i hans beslutning og markering af, at vi har forskningsfrihed i Danmark og enig i de dkribenter her på siden der mener, at blit fordi forskerne leverer indsigter og viden betyder det ikke, at de dermed legitimeres til at fastlægge politik. Den ret tilkommer ganske almindelige - valgte - mennesker som Tesfaye.

Nej, hvorfor dog følge videnskabernes anbefalinger, hvis det betyder at faktaresistente mennesker blot bliver mere faktaresistente? Det ville svare til at undlade at argumentere imod racisme, fordi vi risikerer at racisterne bare bliver endnu mere racistiske af at blive modsagt. Lad os helt undlade at diskutere politik baseret på kendsgerninger, og alene se på, hvor vidt det kræver oppositionens følelser. Er det virkelig det, regeringen vil? At Tesfaye går mere op i følelser end i kendsgerninger i forsøget på at være SDs svar på Venstres Støjhelvede vidste vi godt i forvejen, men at hele regeringen står bag dette Berufsverbot er sgu bekymrende.

*krænker (den meget krænkelsesparate oppositionens følelser)

Hvor mange af de, der kommenterer her, har mon læst rapporten? Jeg har ikke selv læst den fra ende til anden, men tidligere debat om den fik mig til at orientere mig lidt i den, og jeg har virkelig svært ved at følge de påstande, der luftes her. Man kan diskutere, om den valgte metode var egnet til at opfylde det sigte, styrelsen sikkert har haft, og man kan diskutere, hvor solidt et stykke forskningsarbejde, det var - men hold da op: fjerne en offentlig betalt rapport fra hjemmesiden! Hvorfor - det er historisk at agere sådan, og jeg har som skatteyder været med til at betale . Vi har brug for pluralisme og dissens i forskningen. Jeg minder om, at vi netop har fået resultatet af en undersøgelse af børnenes matematikkundskaber, som må siges at stille stort spørgsmålstegn ved den forkætrede skolereform. Der var forskermiljøer, der prøvede at italesætte dens svage fundament dengang, men det blev bare tromlet igennem - og betalt af lærernes overenskomst efter lockouten. Det er en farlig vej, man følger her.

Jeg har læst rapportens sammenfatning, og det har været spændende og meget relevant læsning. Derfor synes jeg, at det er meget trist, at Tesfaye som vores udlændinge- og integrationsminister og Rasmus Stoklund, som er mit partis ordfører for samme område, i den grad tager afstand fra rapporten.

Det skulle lige have været de borgerlige!
Men Socialdemokraterne har aldrig levet op til deres egne standarder!

Pinocchio igen igen... få dig et arbejde, det vil dine fæller i NB (Nederdrægtig Blondine)gerne ha' de HADER din slags arbejdssky personer!!!

Jo, sprogforskere er enige verden rundt, som i helt enige - : hurtig og effektiv kvalitets integration er afhængig af modersmålsundervisning. Børn - og voksne - kan ikke tilegne sig et andet sprog - medmindre vi har et velfungerende første sprog - Det er svært at forstå at regeringen skulle være uenige i den del af spørgsmålet.

Såfremt de har brug for at lære arabisk når de skal vokse op og skabe sig en fremtid i Danmark, så bør de og deres forældre ikke være i Danmark. Kan forældrene ikke kommunikere på andet end arabisk, så bør ikke forblive i Danmark da de tydeligvis ikke ønsker tilhørsforhold og dermed kan videregive denne byrde til deres børn.

Naturligvis skal vi i Danmark ikke undervise i en separatsskabende kultur, samt ikke i en koran, der på ingen måde ønsker ligestilling, frihed eller på anden måde lighed. Ville samme forskere have undervist Nazister i "Mein Kampf"? skal man skabe forandring, skal man ikke flytte hen til, men væk fra det der skaber problemerne. Det er helt alm. logik.

Gælder dette kun for folk, der taler arabisk eller mener du, at alle udlændinge både med vestlig og ikke vestlig baggrund, skal tale dansk ellers smides ud? Forresten jeg er opvokset i Danmark og har en søn på knap 4 måneder, som jeg taler arabisk med herhjemme. Regner stærk med, at han lære dansk når han starter i vuggestue. Når han bliver lidt ældre skal han lære fransk og hollandsk af sin far, som kommer fra Belgien. Mener du det er forkert og han udelukkende skal tale dansk?

BTW: hvad ved du om koranen siden du siger, den ikke ønsker ligestilling, lighed og frihed?? Jeg har læst adskillige gange og endda på arabisk. Jeg kan ikke se, det du nævner!!
Iøvrigt taler mine forældre ikke dansk, så de kom til dk som gamle og havde svært ved at lære et helt nyt og anderledes sprog og derfor talte vi kun arabisk med dem, alligevel lærte vi alle 6 børn at tale dansk, får os en uddannelse eller et arbejde. Idag står jeg med en ingeniøruddannelse og en kandidatgrad i ledelse og økonomi, som jeg er stolte over fordi mine forældre har opbakket mig hele vejen!

Ville Belgien heller ikke ha' dig ???

Netop. Det er her, at logikken skal findes, for at droppe rapporten 👍

Logikken, som Rolf Gøtze beskriver den!

Helt enig Margit.

Stor ros til etiopieren Mattias Tesfaye.

Hans beslutning er et lille men rigtigt skridt på den uundgåelige vej til et forbud mod islam i Danmark.

Stort FY FOR FANDEN til RACISTEN Rasmus Paludan.

Puha-politikere kan rigtig meget men det er der også andre der kan!

De 2 forskeres opgave for de danske samfund er desværre farvet af det irreligiøs echokammer som de tilhør. Fejlagtigt betragter forskerne Danmark som et sekulær multikulturel samfund der består af flere folk. Men i Danmark har Lutheranske protestantisk kristendom en særlige privilegeret status som States religion ifølge grundloven. Sådan skal det også være mener de fleste. Det ville derfor være helt acceptable at folkekirkens præster, som er States ansatte, blev inddraget i optagelsen af vores indvandrer. Men uacceptable og ulogisk at inddrag katolske munke, muslimske imamer eller rabbiner i tilpasning af indvandrende til vores samfund.
Man er også dansker i kraft sin forældre og det gør Danskerne til et folk. Igennem historien har indvandrer blevet optagede i folket og har berigede Danmark. De er blevet assimilerede og ikke bare Integrated. I nutids dansk har ordet integration ændret betydning til tilpasning og indlemmes i Dansk kultur og normer samt at indvandrerne opgiver deres tidligere kultur. Her har forskerne ikke fulgt med tiden og har derfor helt misforstået opgaven. De dumpede og deres projekt er uanvendelig.
I øvrigt i disse pandemitider er jeg rigtig glade for at bo i et Lutheranske samfund hvor der er tillid til staten og folk viser samfundssind og følger anvisningerne. Det giver tryghed når alle taler og forstår sproget og vores normer.

Du, og det som du skriver her, er én af grundene til, at jeg meldte mig ud af den danske folkekirke.
Den selvfedhed, der hersker i den danske folkekirke, er mere end usmagelig.

I Jeppe på bjerget er der en scene, hvori Jeppe er havnet i en retssag. Juristernes snak kan Jeppe slet ikke forstå, og han udbryder: Tal dansk din sorte Fanden!
Jeppe har det som Tesfay og Stoklund og en del af skriverne her: De er bange og uoplyste!

Thomas, Holbergs satire var ikke rette mod Jeppe og datidens flertalsbefolkning,bønderne, men mod advokaterne der levede i deres juridisk boble uden forståelse for de flestes virkelighed. Aligevel kunne de afgør forholde for deres medborgere. Det er denne situation de 2 forskeres projekt udstiller! I grundloven og den danske virkelighed har alle religionsfrihed men forskerne anerkende ikke at der ikke er religionslighed. Der er en grundlovssikret statskirke. Forskerne valgte at misforstå deres integrations opgave ved at bruge den gamle betydning af integration og ikke nutids meningen - opgive vænslige dele af egen kultur og optage den danske.

Debatsporet her giver mig lyst til at skrive følgende:
1.Jeg synes også, det er træls, at så mange tjenere efterhånden ikke behersker dansk, når man skal bestille på en restaurant, (de fleste kan dog engelsk, som jeg også behersker). Men det er jo sådan, servicearbejdsmarkedet har udviklet sig, ikke sandt? Når det er sagt, så mener jeg også, at man bør kunne tale det danske sprog, når man arbejder og bor i Danmark - så det ville være godt at få genindført den frie adgang til sprogundervisning.
2. Nej, vi lever ikke i et Lutheransk samfund. Vi blev desværre ikke færdige med at adskille staten og kirken, da det sekulære demokrati blev indført, (og det blev mennesker og ikke gud, der bestemte), men man tilkendegav da at ville arbejde på det...
3. Vi har religionsfrihed her i landet, og det skal vi ikke have lavet om på.
- Og: jeg spekulerer på, om det var denne debat og disse spørgsmål, ministeren havde i tankerne at få op, da han (historisk uhørt) fjernede en forskningsrapport fra ministeriets hjemmeside? Det håber jeg ikke, men det var så det, der skete. En farlig vej.
Her er, hvad grundloven siger. Følg linket til samtlige relevante paragraffer:
§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Kommentar:
Denne paragraf er religionsfrihedens hovedbestemmelse. Den slår fast, at ingen må forskelsbehandles på grund af sin religion eller race. Alle har uanset race eller tro de samme politiske og borgerlige rettigheder. Staten kan f.eks. ikke forbyde jøder eller muslimer at blive lærere eller embedsmænd. Staten kan heller ikke forbyde dem f.eks. at stemme eller stille op for et politisk parti. Til gengæld har alle borgere også de samme pligter i forhold til samfundet. Man kan f.eks. ikke slippe for at betale skat eller aftjene værnepligt, fordi man har en anden tro.
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingr...

eller undrage sig opfyldsen af nogen almindlige borgerpligt.
Må vel også betyde at det der gør Ghettoerne til det, det er.
Er at der i Ghettoerne er en del udlandske personer der
undrager sig den almindelige borgerpligt.
Og i stedet sætter splid i mellem 2 kulture med fuld overlæg

Feks har jeg hørt børn af flygtninge fra muslimske lande
sige at de grader (tuder) ikke det er kun dansker der grader

Det er med til at fastholde troen om dem og os

osv osv, et klart bevis på at de ikke ønsker at være
som dansker er, og de har ansvaret for,at der stadigvæk er Ghettoer
i Danmark
Så det på tide de indser at de har en borgerpligt hvis de vil bo i Danmark

Irene, vores grundlov siger både at der er religionsfriheden for alle og at et trossamfundet -folkekirken - er vores stats religion. Alså religionerne er ikke lige. Dette ønsker langt de fleste ikke at lave om på. Jeg vil altid forsvar din og forskernes ret til at mene noget andet, men et forskningsprojekt kan ikke ignorere virkeligheden. Derfor skal det kasserer.

Annonce