Flertallet - bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale og SF -, der i disse dage sidder og forhandler om grundlaget for en mulig ny regering, vil have en uvildig undersøgelse af fungerende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og hendes ageren i sagen om adskillelserne.

Det var ikke muligt i det gamle folketing, hvor regeringen og Dansk Folkeparti blokerede for en undersøgelse, men det flertal forsvandt forleden.

Inger Støjbergs rolle i sagen har ført til alvorlige beskyldninger om embedsmisbrug fra de røde partier, som mener, at hun flere gange har skiftet forklaring, og bl.a. har Socialdemokratiets Mattias Tesfaye tidligere sagt, at han har ”tabt tilliden til ministeriet i denne sag”.

”Vi står naturligvis ved, at der er behov for at undersøge Inger Støjbergs håndtering af denne sag nærmere,” siger han til Berlingske, men tilføjer, at han ikke kan sige, hvordan en sådan undersøgelse konkret vil se ud.

Radikale: For en god ordens skyld

En undersøgelse af Støjberg er nu også blevet en del af de aktuelle regeringsforhandlinger, oplyser Sofie Carsten Nielsen, gruppenæstformand hos de Radikale.

”Det er noget, vi blev enige om før valget. Derfor regner jeg med, at alle står fast på det, men vi har for god ordens skyld bragt det ind til forhandlingerne,” siger hun til Berlingske.

Undersøgelsen var et ønske fra de røde partier allerede før valget, hvor Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten fremsatte et beslutningsforslag om en uvildig undersøgelse.

Det blokerede regeringen sammen med Dansk Folkeparti for, men nu skal ønsket altså effektueres i lyset af det nye politiske flertal blandt de røde partier, lyder det.

Kan ende med en rigsretssag

Undersøgelse af sagen om unge asylpar kan ende med en rigsretssag, hvis et flertal ønsker det, siger professor Sten Bønsing, der er professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet:

”Jeg er lige ved at være lidt frisk og sige: Hvad skal man ellers? Ombudsmanden har jo kigget på sagen, og man har haft hende i flere samråd,” siger Sten Bønsing til Ritzau og fortsætter:

Hvad skal man ellers?

”Realiteten er, at hvis man vil videre med det, så er det jo med henblik på at rejse en rigsretssag, og så er det eneste relevante at lave en undersøgelseskommission først. Det er det mest grundige,” siger han.

En undersøgelseskommission vil ikke kunne tage stilling til ministres ansvar i sager, men den kan klarlægge, hvad der er foregået. Det er derefter op til Folketinget at beslutte, om der skal rejses en rigsretssag.

Inger Støjberg har ingen kommentarer til sagen.

Kun to er blevet dømt ved rigsret

Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været 5 rigsretssager og kun to er endt med dom.

Tamilsagen, som den blev kaldt, er den seneste: I 1993 rejste Folketinget en rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) for at have administreret i strid med udlændingeloven. Ninn-Hansen blev dømt for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven i 1995. Han blev idømt fire måneders betinget fængsel.

Før tamilsagen skal man helt tilbage til 1910 for at støde på en dom i en rigsretssag. Her blev forhenværende indenrigsminister Sigurd Berg idømt en bøde på 1.000 kroner (hvilket svarer til knap 70.000 kroner i vore dage) for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse i den såkaldte Alberti-sag.

Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger. De rigsretsmedlemmer, som Folketinget udpeger, må ikke samtidig være folketingsmedlemmer.