Løkke angriber Mettes corona-kurs: Forkert, socialdemokratisk og overforsigtigt

Selvom Lars Løkke (V) ikke længere er oppositionens leder, så går han forrest med en kras kritik af regningens genåbnings-strategi.
I den seneste uge har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kritiseret regeringens håndtering af coronakrisen i en række klummer i B.T.

Efter at Lars Løkke først havde rost Mette Frederiksen for en hurtig og kontant nedlukning af Danmark, har den vragede V-formand i flere indlæg givet sit kritiske besyv med om regeringens strategi.

Faktisk er Lars Løkke ikke længere i tvivl: Regeringens strategi for genåbning af Danmark er direkte forkert og måske endda livsfarlig, som han har påpeget i sine indlæg før og under påsken.

“Vi følger en socialdemokratisk strategi. Om den er rigtig, afhænger jo af øjnene, der ser. I mine øjne er den forkert!,” skriver Lars Løkke i et debatindlæg langfredag.

Og der er rigtige mange ting, som Lars løkke ville gribe anderledes an, hvis det stadig var ham, som sad med styrepinden.

Få overblikket over Lars Løkkes kritik af Mette Frederiksens corona-kurs her:


1. Barberen bør åbne før børnehaven 

Ifølge Løkke ses det tydeligt, at der sidder en socialdemokrat ved roret under under genåbningen af Danmark.

Ifølge Mette Frederiksens forgænger på statsministerposten, har regeringen nemlig blikket stift rettet mod den offentlige sektor, i stedet for at start ved den private, med det resultat at børnehaven åbner før barberen.

Stod det til Løkke, skulle tankerækken være vendt om: 

“Man kunne jo også have vendt det om: Virksomhederne skal kunne åbne forsigtigt, og hvordan og hvor meget kan vi så sundhedsfagligt derudover åbne på børne- og skoleområdet?,” skriver Løkke i B.T.  
 

2. Man skal droppe overforsigtigheden

Når regeringen ikke har valgt en genåbnings-strategi, hvor man åbner frisøren og vuggestuen samtidig, så vidner det om, at man “overforsigtigt vil tage livrem og seler på i forhold til de faglige vurderinger”, mener Løkke.

placeholder

 

Her ville Lars Løkke have nøjes med enten livrem eller seler, og derfor opfordrer Lars Løkke til, at regeringen tager en større - men kalkuleret - risiko i forhold til at åbne Danmark hurtigere op.

Han henviser her til den svenske tilgang, som han mener er et udtryk for, at Sverige har tillid til borgerne:

“Måske vi i stedet burde stole på danskerne, som man i Sverige tør stole på svenskerne. Hold afstand, stram op på hygiejnen, bliv hjemme hvis du har sygdomstegn, host og nys i ærmet og afskærm risikogrupperne,” skriver Lars Løkke i et indlæg i B.T den 7. april.

placeholder

 

3. Regeringen mangler at sige strategien højt 

Ud over at rækkefølgen er forkert og genåbningen overforsigtig, så mener Lars Løkke også, at hans efterfølger på statsministerposten mangler at lægge den overordnet strategi åbent frem for befolkningen.

“Derfor tør jeg godt rejse spørgsmålet: Hvad er egentlig strategien for at bringe Danmark gennem corona-krisen? Mon ikke danskerne er modne nok til at få det fortalt ligeud,” skriver Lars Løkke.

4. Gå lige til grænsen og opbyg flokimmunitet

Lars Løkke er desuden ikke et øjeblik i tvivl om, hvilken strategi han selv ville gå efter, hvis han stadig var statsminister.

Han mener, at man skal gå benhårdt efter at opbygge en såkaldt flokimmunitet. Med andre ord følge en strategi, hvor man spreder smitten i samfundet så meget som muligt, inden for rammerne af hvad sundhedsvæsnet kan holde til.

Og man bør tage den lige til grænsen, lyder Løkkes anbefaling: 

“Vi har brug for en genåbning af Danmark, der går lige til kapacitetsgrænsen for vores sundhedsvæsen. Ikke over – ikke under. Så smitten kan sprede sig i et tempo, hvor vi opbygger flokimmunitet uden at have smadret vores økonomi,” skriver den tidligere V-formand.


5. Langsom genåbning “kommer til at koste liv”

Udover de mange spørgsmål og alternative forslag til strategien, så mere end antyder Lars Løkke Rasmussen også i en af sine BT-klummer, at regeringens strategi vil koste menneskeliv.

Aflyse operationer, lavtomme sygehuse og kræftpatienter, som flyver under radaren, fordi de ikke henvender sig til lægen. Alt det “kommer til at koste liv”. Men det gør et økonomisk tilbageslag også, lyder det fra Løkke i B.T

“Et unødvendigt stort tilbageslag i økonomien handler også om liv og død: F.eks. dårligere kræftbehandling, end vi ellers kunne give, eller massearbejdsløshed, der skaber menneskelige tragedier," skriver Lars Løkke.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DET STINKBORGERLIGE BLÅ REGIMENT PRESSER METTE FREDERIKSEN MERE OG MERE TIL AT ÅBNE LANDET TOTALT. En BORGERLIG
FLØJ der kun tæller kroner og ører.For alt hvad der er BLÅT er kontanter mere værd end menneskeliv. LUK OP FOR
KONKRET AKTIV DØDSHJÆLP SÅ ENHVER DER MÅ RAMMES AF CORONA KAN KOMME VÆK HERFRA NÅR DE ØNSKER DET. KOMME VÆK INDEN INTENSIV OG RESPIRATORER TAGER DEM. Det må være ethvert menneskes RET SELV at kunne bestemme over EGET liv. Med RET til at BEFRI sig selv for den KVÆLNINGSDØD som CORONADØDEN ER. Hvad er det for en verden hvor menneskeliv intet er regnet for ? Kan ingen da se at hobevis af mennesker kommer til at DØ af Covid 19 HVIS man bare lader stå til ? Hvis man bare tror man kan leve som om alt var i bedste orden.Det er det jo IKKE. Derude findes SMITTEN der breder sig overalt. Fordi ingen kan fatte man bliver nødt til at ISOLERE virus fra mennesker. Ingen kan leve af kolde kontanter alene. En genåbning af Danmark før virus har lagt sig vil sende menneskeflokke direkte i døden. Det er FAKTA.

LARS LØKKE har haft sin tid."Tak for kaffe".Det var mere end rigeligt at se hvordan landet hældte mere end skævt i al den tid det borgerlige Danmark sad ved roret. Landet har brug for METTE FREDERIKSEN og hendes regering. Vi har IKKE brug for flere "blå år" og flere "blå regeringer og "blå statsministre".

Forstå det NU. Intensiv og respirator er omtrent lig med "sidste endestation". Hvor mange HAR overlevet den "omgang" efter Covid 19 ? Og HVIS er der enorm RISIKO for at disse kan have fået ØDELAGT lungerne m.m for resten af livet. Hvor megen LIVSKVALITET er der så lige i det ? Naivt at tro CORONA er på retur.
Hvor mange skal som i USA ende som DØDE,begravet på en eller anden Ø ? Fordi bedemændene ikke kan følge med,og fordi der ikke er kirkegårdsplads nok til ligene. Situationen kan hurtigt ende som noget sådant.

@ Thomas, eller hvad du/ I hedder. - Din misundelse er en grim ting. Den snavsede politik som du står for samt nogle fra blå blok vil blive husket næste gang der er valg. Nu kom jeg til at skrive politik, hvilket var en fejl. Du venstre, konservative mfl fra blå blok har i denne tid netop ingen politik af betydning. Som små mider forsøger I at kile Jer ind i den igangværende aktivitet for at bekæmpe Coronaen. Kun for at gøre skade til egen fordel, men forgæves. Du og dine lejesvende er gennemskuet.

Hvad fanden laver du her på siden HR THOMAS. En mand som dig der kun kan kvække NED og NED og NED. Hvordan har du vel dog fået så TOMT et hoved ? Der er fuldkommen COOL. Hvem har dog oplært dig så
ISKOLDT ? Ryk af banen. Du er for længst slået tilbage. Useriøse person.

Det er fedt at Lars Løkke Rasmussen gider blive ved med at fortælle hvad han synes og tror. Rettidig omhu, sund fornuft og mavefornemmelse er det der styrer et land. Det er vigtig at kende Lars Løkkes opfattelse af tingene. Han er landets seneste statsminister og således kan vi alle se hvad der ville have været hans udgangspunkt før holdningerne skulle afpasses med DFs, KFs of LAs. Og hvilken politik ville det så ende med. Sjældent Lars Løkkes. Hvis der i det hele taget ville være blevet taget en beslutning.
Lars Løkkes holdninger og opfattelser har gjort det ekstremt nemt for vælgere at svare meningsmålingsinstitutterne spørgsmål. Med de opninionstal som vi har set. Lars Løkke understøtter det politiske spektrum, så det er langt lettere for vælgerne at se hvor de står på skalaen i alle dens afskygninger. Lukke ned/ lukke op. Mange døde/ få døde. Mange smittede/ få smittede. Sundhedens forsvarer/ økonomiens forsvarer. Rettidig omhu/ løbe chancen. Vi håber du fortsat vil kommentere dansk politik fra Caribien, så vi ved hvad vi skal mene i Holstebro. I Ålborg. I Svendborg. I København. I Danmark vælger vi 179 mennesker af kød og blod for at repræsentere Grønland, Færøerne og Jylland og øerne. Hvad skal vi tro og mene? Lars Løkke er en stor hjælp. Han tænker på folketingsmedlemmet Lars og hans tre børn og deres fremtid. Men hvad med minkavlerne og hans/ hendes børn? Hvad med vestkystfiskerne og deres børn? Hvad med alle i de hårdt ramte erhverv pga. pandemiens nedlukninger og deres børn. De 179 medlemmer skal hjælpe med at finde svar, eller lytte på svar som kommer fra mange sider. Folketingsmedlemmer skal sidde i folketinget og lytte på befolkningen og danne sig et indtryk af det umuliges kunst. Det Lars engang var så god til. Held og Lykke Lars. Vi håber du kæmper videre og gør valgene i Danmark lettere for vi danskere.

Så blev vi ramt hårdt af covid 19 i anden bølge. Lars Løkke har stillet forsigtighedsprincippet under lup. Lars Løkke har opfordret til at vi skulle tro på danskerne ligesom myndighederne og statsminister Löven har lyttet på svenskerne. Kåre Mølbak sidder nu og siger at timing er afgørende. Lars Løkke har været meget uenig i timingen, især i forhold til Mette Frederiksens ageren. Nu advarer sundhedsministeren i Norge imod danske tilstande her først i december -underforstået at Mette Frederiksen har været for sent ude med de nye restriktioner. Hvad har svækket hendes rettidige omhu, hendes mavefornemmelse? I Stockholm er hospitalsvæsenet helt i knæ, fordi den svenske statsminister alt for længe har fulgt Lars Løkkes Corona-anbefalinger. Kåre Mølbak indrømmer at det eneste der på lang sigt hjælper er at holde afstand og finde sin egen sociale boble. Her kan vi jo kun rose Lars Løkkes sejltur på Atlanten.Kåre Mølbak indrømmer at udtalelsen om closter 5 var for dramatisk og under for meget tidspres.Det gav hele minkskandalen. Samlet fortryder Kåre Mølbak at teststrategien ikke blev iværksat tidligere. Her må vi rose Jacob Ellemann for hans forudseenhed. Nu skal vi stå sammen og ikke skifte adfærd i forhold til anbefalingerne. Befolkningen skal forstå at vi skal stå sammen. Det var Kåre Mølbak afskedssalut. Lars Løkke og oppositionen har for længe stået for splittelse. Nordjyderne viste vejen på trods af minkskandalen. Jacob Ellemann viste statsmandskab i tirsdags ved igen fuldt ud at støtte regeringens coronarestriktioner her i december. Menigsmålinger viser påny opbakningen. Nu mangler vi blot at de øvrige blå partier støtter op og glemmer minksagen, så den kan få sine konsekvenser om to år når der igen er valg. Ingen sidder juleaften og fortæller om alle de fejl far og mor har begået i løbet af året, når familien endelig igen kan samles. Her troede vi at Danmark var et kristent land der i fred og ro kunne fejre julen. Tænk hvis de danske muslimer behandlede hinanden tilsvarende under ramadanen. Med lov skal land bygges, påpegede Kristian Thulesen overfor en måbende journalistskare. Men hvilken lov. En kristen menneskekærlig, tagen hensyn til sin næste, med tilgivelse som et væsentligt element. Kristendommen er ingen lovreligion. Grundloven er givet af mennesker i 1848. Før den spanske syge og covid 19. Næstekærlighed er kristendommens bedste budskab. Og næstekærligheden har Mette Frederiksen om nogen fået at føle af Lars Løkke, Inger Støjberg, Pernille Vermund og Kristian Thulesen. Et barn blev født i en krybbe. Født af en uskyldig jomfru. I dansk politik findes ingen uskyldige. Ingen jomfruer. Det er sexisme overalt. De tre vise mænd skal garanteres med normeringer. Næstekærligheden har trange vilkår og det nye testamente nævnte intet om grøn omstilling, minkavl, biodiversitet eller klimakrise bortset fra Noas ark, men det var vist i det gamle testamente. Til gengæld blev uberørt skov og naturparker nævnt som paradiset. Og når de gamle dør kommer de i Paradis, så hvorfor skulle de unge i København passe på de gamle. Deres muslimske venner sender deres gamle det samme sted hen - med jomfruer overalt. Ghettopakken er over os. Tror da pokker at Lars Løkke rejser til Caribien. I Norge er julen indskrænket til de nærmeste. I Sverige er julen indskrænket til de allernærmeste. I Danmark må vi højest være ti. Næstekærlighed med afstand. Hvor svært kan det være. Politikerne har gået foran det meste af året med et godt eksempel. Nisser er røde, julemænd er røde, julehjerter er røde. Men hvilken farve har julen næstekærlighedsbudskab. Sproget har sine svar. Er du enig? Hvad ser du så. Ja, jeg ser rødt. I Norge har de en borgerlig blå regering. De har 10.000 milliarder i deres oliefond fra 30 års oliefund i Nordsøen. Heraf har de brugt 130 milliarder til at bekæmpe covid 19. I Danmark låner vi pengene og får lidt fra EU. Alligevel har Mette Frederiksen turdet træffe forholdsvis hurtige beslutninger, hvoraf minkskandalen alene kommer til at koste imellem 10 og 20 milliarder. Næstekærlighed er dyrt. Det ved de blå borgerlige partier alt om. Derfor forsøger så mange som muligt af danskerne her under krisen at passe deres arbejde og deres indtjening. Men nogen kan rejse til Caribien. God sejlads til alle her i julen. Husk den sociale boble. Og spar fyrværkeriet. Giv pengene til minkavlerne. En opgave for en eksstatsminister.

Annonce