Annonce

Nationale test skal forbedres - ikke afskaffes

De nationale test er absolut ikke fejlfri, men uden et nationalt evalueringsværktøj frygter jeg, at beslutningstagere ikke bliver mødt med virkeligheden.
Vi har ikke brug for ubrugelige test i klasserne, men vi har heller ikke brug for at smide testinstrumentet ud af folkeskolen. En række interesseorganisationer og venstrefløjspartier har længe råbt højt om at afskaffe testene. Hvis det sker, svigter vi de svageste i folkeskolen.

Jeg frygter, at dette blot er første skridt, der politisk bliver taget for helt at afskaffe de nationale test

De nationale test bliver sat i midlertidigt bero, har et flertal i Folketinget besluttet. En VIVE-rapport konkluderer, at det testresultat, eleven får, ikke passer med elevens reelle, faglige niveau. Det er selvfølgelig svært ikke at støtte op om det. Omvendt frygter jeg, at dette blot er første skridt, der politisk bliver taget for helt at afskaffe de nationale test.

Lad ikke de svageste i stikken

Med nationale test kan man måle det faglige niveau. Det giver folkeskolens beslutningstagere et udgangspunkt. Man kan sætte ind over for en enkelt skole, hvis den gang på gang klarer sig ringe. Man kan sætte ind nationalt, hvis eleverne sakker markant bagud inden for ét fag eller én kompetence.

Det er et fuldstændig afgørende redskab at have til at give de elever, der scorer lavest i dansk og matematik, en ekstra, hjælpende hånd.

Test har historisk løftet elever

Man fandt i midten af 90’erne ud af, at danske skoleelever slet ikke læste så godt, som vi gik og troede. I en international læseundersøgelse skrabede danskerne nærmest bunden. Det resulterede i massiv politisk handling. Læsning kom på dagsordenen, og med det resultat, at danskerne i 2007 lå over gennemsnittet. Det er blot ét eksempel på, hvordan test ikke er roden til alt ondt, men faktisk kan give beslutningstagerne et udgangspunkt, de kan handle efter.

Læsning kom på dagsordenen, og med det resultat, at danskerne i 2007 lå over gennemsnittet

Til de svageste elevers bedste, for elever fra hjem med bugnende bogreoler skal nok lære at læse af mor og far.

Jeg er selv lærerstuderende og mener, at det er vigtigt at give lærerne tillid og ansvar. For det er den enkelte lærer, der kender sine elever og sin klasse, ikke Undervisningsministeriet. Men jeg må også gøre det klart, at det, når alt kommer til alt, er landets folkevalgte politikeres opgave at sørge for de rigtige rammer, til at alle landets elever får tilegnet sig de nødvendige kompetencer gennem folkeskolen.

Hvis ikke politikerne – bare en gang imellem – ser testresultater sort på hvidt, hvordan skal de så vide, hvordan det går?

Kompetencer, der er afgørende for videre uddannelse, job og generelt at kunne klare en hverdag. Hvis ikke politikerne – bare en gang imellem – ser testresultater sort på hvidt, hvordan skal de så vide, hvordan det går?

Nej, de nationale test er IKKE fejlfri

De nationale test, som vi kender dem i dag, er langt fra optimale. Derfor er det vigtigt, at der i de nationale test 2.0 sker en række forbedringer.

Jeg har selv oplevet en elev i 3. klasse knække sammen

Jeg har selv oplevet en elev i 3. klasse knække sammen under en national test, fordi han simpelthen ikke forstod opgaverne og ikke kunne overskue testsituationen. Der er klart grænser for, hvor tidligt man behøver at teste. Man kan sagtens udskyde testene, så eleverne først møder dem på mellemtrinnet. Omvendt kan testene ikke udskydes til en uendelighed, for hvis en hel skole har alvorlige læseudfordringer er det alt, alt for sent først at blive bekendt med det, når eleverne er på vej ud af folkeskolen. Ellers får vi ikke løftet eleverne.

Og det fører mig til det næste. Én ting er at teste, noget andet er at handle derpå. Hvis testresultaterne ikke bare skal lægges ned i en skuffe i Undervisningsministeriet, skal der følge flere ressourcer til de skoler, der klarer sig ringe, og laves nationale tiltag, hvis eleverne år efter år præsterer dårligt inden for et bestemt område.

Den årlige sammenligning af skolers præstationer er også en plet på de nuværende nationale test, for de sætter skoler i bås som A- og B-skoler. Det er usmageligt, og det var heller aldrig formålet, at de nationale test skulle blive en national konkurrence i at være den fagligt bedste skole.

Uden et nationalt evalueringsværktøj frygter jeg, at beslutningstagere ikke bliver konfronteret nok med virkeligheden

De nationale test er absolut ikke fejlfri, men uden et nationalt evalueringsværktøj frygter jeg, at beslutningstagere ikke bliver konfronteret nok med virkeligheden. Og konsekvensen bliver, at vi lader de svageste elever i stikken.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Signe Kaulberg er forbundssekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og uddannet folkeskolelærer.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Noget som hele den samlede venstrefløj og dele af højrefløjen pure nægter at have noget at gøre med, er deling af børnene. Men det forhold, at ti procent af børnene gynger i gardinerne og kravler på væggene, tager alle ressourcerne og spilder hele restens tid, gør det fuldstændigt meningsløst at holde børnene udelt. Og er der én ting, der aldrig har haft venstrefløjens interesse, så er det de begavede børn, for hvem hele skoletiden blot er et ubehageligt og meningsløst tidsspilde. Hele denne testdiskussion er uden mening, når testen skal nå alle børn. Og det er et hyppigt fænomen, at begavede børn aldrig bliver erkendt som sådanne i det overalt homogeniserede skolevæsen. Lærernes intellektuelle højde rækker hverken til at give høje karakterer eller til at identificere de elever, som virkeligt ellers ville have noget at byde på. Og i privatskolerne har man fuldstændigt styr på, hvilke børn der kommer fra hjem med magtfulde forældre, så de får pr. definition høje karakterer. Selvom der er ordentlige mennesker blandt lærerne, så er det halv- og kvarthjernerne blandt lærerne, der fører det store ord. Og disse realiteter er der ingen politikere, der nogen sinde har kunnet gøre noget ved. Selve det at få sveskerne på disken er der langt til at nå frem til.

Minkskind er svære at valuere. Spørg blot en minkavler. Det handler om farvesammensætning, hårenes længde og tæthed. Skindets længde. Og hvilke testmomenter som køberne er interesserede i. Nogle er ligefrem uddannede til at værdisætte skindene. Det er en hel industri. Minkavlerne tager i princippet udgangspunkt i disse valueringer. Men på den lange bane arbejder de på at skabe et unikt produkt, som opkøberne og verden endnu ikke har set. Her ligger pengene ofte gemt. Uanset kvaliteten og kreativiteten går det op og ned i branchen. Efterspørgslen og udbudet bestemmer priserne.
Børn er svære at evaluere. Spørg blot en gammel erfaren skolelærer. Hvad et barn grundlæggende skal lære, kan de fleste blive enige om. Hvad barnet selv og dets forældre ønsker at barnet skal lære, kan der i et moderne samfund hurtigt blive diskussion om. Parameteren er så vidt forskellige. Især når mange kulturer blandes i den samme klasse. Og hvordan skal det altsammen evalueres. Hvilket slutprodukt skal vi sigte efter. Skal det afgøres af universitetsevaluarer, folkeskolelærere, eller politikere. Eller forældre. Eller børnene. Jeg vil gerne blive god til.
I hele dette sammensurium har folketinget sat sig tungt på et uddannelsessystem som tidligere mest blev styret af skolen og lærerne og forældrene og børnene. Det afgørende var i årtier lærernes engagement, iderigdom og intellekt. Støttet af forældrenes opbakning.
Nu ser vi minkerhvervet nedlagt. Af et virus. Folketing og regering gik i selvsving. Der skulle handles hurtigt. Minken blev kastet bort med badevandet.
For 10 år siden blev folkeskolen ramt af et tilsvarende virus. PISA. Folketing og regering gik i selvsving. Der skulle testes for PISA viruset overalt i folkeskolen. På alle niveauer. Folketinget ville vide hvor viruset havde sat sig. Barnet blev kastet bort med.badevandet. Lærerne har vidst det længe. Kun få gjorde oprør.
Nu ser alle minkgravene og hvad vi har gjort. Et helt erhverv logger i ruiner. Nu falder ligene tilsvarende ud af skabene i folkeskolen. Ingen har lyst til at være barn. Ingen har lyst til at lære noget. Alle halvhjerner og helhjerner af lærere er borte. Privatskolerne stortrives. Folkeskolen er lagt i ruiner. Der skulle testes. Testes. PISA viruset spredte sig alligevel. Og nogen glædede sig. Folkeskolen skulle ned med nakken. Og det kom den. Et helt erhverv i ruiner.
Her står vi så i dag med uengagerede elever, lærere og uforstående forældre. Et erhverv der må starte helt fra bunden. Folketinget har spillet fallit. Om minken. Om børnene.

Mink i bure og børn i bure. Virusreservoirer man kun kan teste sig ud af.
Giv skolen tilbage til børn, forældre og engagerede lærere.