Annonce

“Røv som en stripper, hjerne som en topchef”: Thorning i hyldest til Vestegnen

Den tidligere statsminister optræder sammen med rapperne Tessa og Orgi-E i en hyldestsang til den københavnske vestegn.
Rapperne Tessa og Orgi-E, der er frontmand i gruppen Suspekt, hører til blandt de største stjerner på den danske raphimmel.

Begge er kendt for hårdtslående tekster om sex, vold og stoffer.

Den slags er også hovedingrediensen i et nyt fælles nummer med titlen "Blæstegnen".

Her hylder de to rappere deres fælles hjemstavn, den københavnske vestegn. I den tilhørende video, er der en lille gæsteoptræden fra vestegnens uden tvivl mest kendte barn: Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

“Jeg er jo selv fra Vestegnen, og da jeg hørte sangen, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det her var Vestegnens første rigtige anthem. Og så kan man jo ikke andet end at elske konstellationen af Tessa og Orgi-E,” siger den tidligere statsminister ifølge DR i en pressemeddelelse.

Scenen med "Helle fra Ishøj" er optaget i boligområdet Askerød i Hundige, hvor Tessa - der lyder det borgerlige Theresa Ann Fallesen - er født og opvokset.

placeholder

Vestegnens flotteste MILF

Det er ikke første gang Helle Thorning-Schmidt ses i sammenhæng med Suspekt. Kort tid efter valgnederlaget i 2015 gik et billede af Suspekt sammen med en rygende statsminister landet rundt. Billedet blev taget til en efterfest til prisuddelingen Danish Music Awards.

placeholder

Thorning-Schmidt havde ved den lejlighed overrakt prisen som årets gruppe til Suspekt, der takkede ved at kalde hende "Vestegnens flotteste MILF" - en forkortelse, der betyder noget i retning af "virkelig pæn mor". Ex-statsministeren er også efterfølgende nævnt i en af gruppens tekster.

Helle Thorning-Schmidts optræden i videoen fik i øvrigt boligminister Kaare Dybvad (S) og Venstres folketingsmedlem Morten Dahlin, der selv er fra Greve, til at diskutere på Twitter, hvor grænserne for Vestegnen egentlig går.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor pinligt!

Ja hun er noget mere folkelig end den nuværende formand for Socialdemokraterne!

Ja nu kan man jo ikke ligefrem betegne HTS som folkelig!

Milf: https://da.wikipedia.org/wiki/Milf

Det er altså lidt noget andet end "virkelig pæn mor" - tror da godt verden kan tåle den rigtige udlægning?