Annonce

8 grunde til at uligheden stiger!

Uligheden i steget støt de sidste 25 år. På trods af dette var Danmark stadig et af EU’s mest lige lande før Finanskrisen. Det ser anderledes ud i dag.
Danmark er blevet et mere økonomisk ulige samfund, hvis vi måler os med vores nabolande.

Måler man på indkomstulighed på Gini-koefficient rykkede Danmark fra en andenplads i EU under højkonjunkturen 2004-06 til en niendeplads under højkonjunkturen 2016-18.

Måler man på på hvor meget den rigeste ene procent af befolkningen disponerede over af den samlede indkomst, har Danmark bevæget sig fra en sjetteplads til en 27. plads i samme periode.

Med andre ord var det kun i Bulgarien, at den rigeste ene procent lagde beslag på en større del af den samlede indkomst. Se dokumentation her. 

Særlig følsom overfor indkomstforskydninger

Det kan undre, at de to ulighedsmål viser så forskellig en udvikling. Det er fordi Gini-koefficienten er særlig følsom overfor indkomstforskydninger hen over midten af indkomstfordelingen.

Er der f.eks. flere der går på pension, end der kommer ud på arbejdsmarkedet, går den fattigste halvdel af befolkningen ned i indkomst relativt til den rigeste halvdel.

Det får Gini til at stige. Derfor er Gini et dårligt mål, hvis vi vil vide, om der forekommer indkomstkoncentration i toppen. Her er det mere oplagt ganske simpelt at måle den absolutte elites andel af den samlede indkomst.

Hvad er årsagerne til at uligheden stiger? Der er mange.

  1. Som nævnt falder indkomsten i den fattigste halvdel af befolkningen, fordi flere går på pension. Det fører til højere Gini-koefficient.

  2. Indvandring med en overvægt af folk uden uddannelse eller arbejdsevne, der skal forsørges af det offentlige, trækker også indkomsten ned i den fattigste halvdel af befolkningen.

  3. Større forskelle i uddannelse og løn vil også øge uligheden, men det er kun en meget lille del af den stigende ulighed i Danmark, der kan forklares af den vej. Vi ser dog en lille gruppe af erhvervslivets topledere, har fået ekstremt store lønstigninger de seneste år.

  4. Lavere overførselsindkomster relativt til lønindkomster (den støt faldende kompensationsgrad for dagpengemodtagere for eksempel) gør også den fattigste halvdel af befolkningen fattigere.

  5. Lavere skatter for de højeste indkomster øger indkomstkoncentrationen i toppen. Jo mere du tjener, jo mere drager du fordel af, at marginalskatterne i Danmark siden årtusindskiftet er faldet mere i Danmark end i noget andet EU-land undtaget Ungarn.

  6. Lavere skat på formueindkomst relativt til arbejdsindkomst. Det kan bedre betale sig at tjene penge ved eje formue end ved at gå på arbejde. Det har betydet stor indkomstfremgang til den absolutte indkomstelite, hvis indkomst i stort omfang stammer fra formueafkast.

  7. Ikke nok med at formueindkomst beskattes lavere end tidligere, så stiger formueafkastet også. En væsentlig grund til stigende formueafkast skyldes at flere virksomheder har fået en dominerende stilling på markedet, og derfor kan tage overnormal profit (og betale overnormale lønninger til toplederne).

    Med andre ord, i takt med at den frie konkurrence svækkes, stiger uligheden målt ved den rigeste ene procents indkomstandel. Det er i høj grad i USA, at vi ser tendenser til monopoldannelse. Men det har også betydning for Danmark, når danskere ejer aktier i amerikanske firmaer, eller når danske virksomheder eksporterer til det amerikanske marked.

  8. Endelig er faldende social mobilitet en stærk bidragsyder til stigende ulighed. Det kan imidlertid ikke udledes af den gængse måling af indkomstuligheden. Når vi måler de fattiges indkomst op mod de riges i et år og sammenligner med et andet år, ved vi ikke noget om, i hvilket omfang folk har byttet plads i indkomsthierarkiet.

    Hvis vi alle skiftes til at være rige, er indkomstulighed ikke et problem. Desværre er det gået lige omvendt. Det er i højere grad de samme mennesker, der bliver ved med at være rige. Og børn af fattige forældre oplever i højere grad også selv at være fattige som voksne. Vores målinger af stigningen er altså underdrevne, fordi der ikke tages højde for den tiltagende fastfrysning af de sociale klasser.

Mit budskab er, at 99 procent af alle danskere har grund til at begræde den stigende ulighed.

Der er stigende indkomster for dem, der var rige i forvejen, mens alle der håber at kunne skabe sig succes på egen hånd, har fået dårligere odds. Læg hertil, at både den økonomiske vækst og den samlede lønkvote falder, som følge af de svækkede markedskræfter.

Den stigende ulighed skader os alle - undtagen den absolutte elite.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak for den klare opstilling og dokumentationen!😊

Tak for den glimrende gennemgang. Det er sådan noget, man ikke finder andre steder end her.

Så er det godt vi har den rigtige regering til at rette op på tingene, og det kan kun gå for langsomt...

Endnu engang tak til Balder Asmussen for en nøgtern, veldokumenteret og klar gennemgang af ulighedens vækst i Danmark som står i grel modsætning til de borgerliges retorik. Brug den til at tilbagevise alle CEPOS løgne,spin og dybt skadelige neoliberale propaganda som de borgerlige partier følger i nedbrydningen af vores velfærdssystem.

Og som langtidsledig det ikke er lykkes at finde arbejde
straffer man ved at tage 1000 kr fra dem hver månede
det skaber også støre uligehed.

Og det gør også mere end det

Når man gang på gang høre politikerne, industrien, og fagforeningerne
udtaler sig om hvor meget man skal hjælpe alle dem der er ramt af
arbejdesløshed på grund af corona-krisen

Så er jeg sikker på at når jeg på vejne af alle der bliver trukket
1000 kr hver månede (225 timers reglen) siger at så føler man sig ikke som en del af
det danske samfund, tvæertimod så føler man sig uønsket
en bøde på 1000 kr hver månede

Det er uligehed når det er værst

Det var jo et af de tiltag, der skulle være med til at finansiere grådigheden i toppen.
En "tag fra de fattige og giv til de rige" politik, som nok er størstedelen af forklaringen på den stigende ulighed i samfundet.

Nu har vi så den viden, hvad bliver der så gjort ved det?

Sikkert intet. De grådige fortsætter nok deres fremfærd, og klarer samvittigheden med et "du skal elske din næste" og et "Amen" i kirken 😂.
Og så skammer de sig ikke engang.
Det er næsten det, der er det værste 🤐. Kunne de bare vise lidt skam, var de måske ikke så slemme endda.
Det er ikke vejret det er galt med. Bare menneskene var lidt bedre 😚.

Min gennemgang har naturligvis mangler. Den forholder sig kun til en begrænset del af den stigende ulighed. Den forholder sig kun indkomstulighed målt på indkomstgrupper. Det perspektiv er, synes jeg, berettiget, al den stund at Danmark på kort tid er blevet et de absolut mest ulige lande i EU målt på indkomstkoncentration i toppen. Men der er flere ting, der skal forklares, end jeg kommer ind på.

For eksempel:

Hvorfor stiger uligheden i generationer? Hvordan kan det være at de nye generationer på arbejdsmarkedet er de første, der ikke har en højere levestandard end forældregenerationen? Levestandarden målt på den samlede indkomst i landet fordobles jo næsten for hver generation.

Man kunne også kigge på køn. Der er måske lighed i timelønninger mellem kønnene i langt de fleste brancher, men der er enorm formueulighed mellem kønnene, og formue genererer også indkomst. Hvorfor er kvinderne ekstremt underrepræsenterede i topindkomsterne i Danmark? Kun en femtedel af Danmarks millionærer (dem der tjener mindst en million efter skat) er kvinder.

Og så er der spørgsmålet om den faldende indkomstmobilitet. Hvordan kan det være, at vi i Danmark – der har været et af verdens bedste lande til at sikre social mobilitet – oplever, at børnenes indkomst nu i stigende grad afhænger af forældrenes? Vi måler hele kvaliteten af vores samfund på, om der er lige muligheder for alle. Nu falder kvaliteten. Det er en forklaring på den stigende ulighed, men også i sig selv et fænomen, der skriger på en forklaring.

Det kan naturligvis også være relevant at forholde sig til tesen om prekariatet. Flere midlertidige ansættelser. Ringere ansættelsesvilkår. Lavere lønkvote. Der er ingen tvivl om, at vi ser mere af den slags (jeg har selv været en del af det, indtil jeg fik børn, hvorefter jeg valgte det trods alt noget mere sikre job i gymnasiesektoren). Et voksende prekariat er måske ikke den vigtigste forklaring på den stigende ulighed i Danmark. Men det kunne jo blive det.

Meget store mangler 🤐 😬.

Vi ser frem til flere indsigtsfulde artikler fra Balder Asmussen der yderligere uddyber emnet om ulighed ;)

Annonce