Annonce

Skipper om ny regering: Løkkes økonomiske politik skal sendes på pension

Hvis en ny regering vil videreføre en borgerlig økonomisk politik, så bliver det uden Enhedslistens mandater. Det er budskabet i Skippers tale på Folkemødet
I sin tale på årets Folkemøde kommenterer Enhedslistens leder Pernille Skipper på de igangværende forhandlinger om den økonomiske retning for et nyt rødt flertal.

Men når nu vi har sendt Løkke hjem, skal vi så ikke også sende hans økonomiske politik med ham?

Med en slet skjult hentydning til de radikales ultimative krav om en økonomiske retning med fokus på øget arbejdsudbud, opfordrer Pernille Skipper til, at man sender Lars Løkkes økonomiske politik på pension:

“Vi er nu fire partier til at tage opvasken. Og vi skal finde sammen på tværs af uenigheder. Det skylder vi alle jer, der har stemt for en ny retning. Men når nu vi har sendt Løkke hjem, skal vi så ikke også sende hans økonomiske politik med ham?” spørger hun retorisk det publikum, som er mødt frem på Folkemødet i Allinge på Bornholm.
 

De rigeste skal betale

Hvis man vil føre en politik, der øger uligheden, så bliver det ikke med hjælp fra Enhedslistens mandater, slår Skipper fast:

“Vores fælles velfærd og de fattigste skal løftes. De, der tjener og ejer mest, de skal bidrage mere. Eller sagt på en anden måde: En regering, der øger uligheden - det bliver ikke på Enhedslistens mandater,” siger hun.

Det er hos de rigeste, hos dem, der har fået for mange milliarder kroner skattelettelser og tårnhøje lønbonusser.

Mens partierne i rød blok er enige om at styrke velfærden og klimaindsatsen, så er der stadig ikke enighed om, hvordan man skal betale regningen. Og her var Pernille Skippers budskab klart: Pengene skal findes hos de rigeste.  

“Når vi skal finde pengene til flere sygeplejersker, bedre uddannelse, minimumsnormeringer og en bedre indsats for vores ældre medborgere, der har knoklet et langt liv – og det skal vi – så er det ikke hos arbejdsløse, studerende eller folkepensionisterne, vi skal finde dem. Det er hos de rigeste, hos dem, der har fået for mange milliarder kroner skattelettelser og tårnhøje lønbonusser,” siger hun.  

Langer ud efter Løkkes SV-forslag

Lars Løkkes (V) forslag om en regering henover midten af dansk politik, fik også kradse ord med på vejen.

“Løkke har opført sig lidt som den der sidste gæst til festen, som man ikke rigtigt kan få til at gå hjem. Man tror lige, man har fået sagt farvel, men så står han igen i entreen og er ved at tage sine sko af,” lød det drillende fra Pernille Skipper, der beskyldte Lars Løkke for at være klar på stort set alle parti-kombinationer, når blot en ny regering involverer ham selv.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det bliver stille og roligt lettere at trække vejret.

Bravo Pernille Skipper! Det er også den opfattelse af socialdemokratiet og min egne du formulerer ! Men? nu vil al de økonomer med deres snak om aktiemarked, om dividender, om investitionerne og deres profitideologi kommme ud af busken og tale "fornuft" imod det mulige gode. Det bli´r spændende... bare se Hr. østergaard !

Jo jo Pernille Skipper med al respekt for dit gode hjerte, pengene skal også passe til de ønsker/ krav ect. der finder fælles fodslag. Og råderummet og pengekassen p.t er mindre end det Løkke oplyste. Det der med de rige, de rige, de rige skal betale, der er altså ikke så mange rige i landet, at de kan brødføde alle dine krav. Og brandbeskatter man de mest velstillede, som jo i forvejen betaler deres skat, så er de der bare ikke mere. Vi skal have en retfærdig skat, et retfærdigt samfund, med pligt og ret. Fattigdom skal formindskes, og integrationen opdateres, så flere kommer i arbejde og kan forsørge sig selv. Vi er enige om mange ting, men også du må finde balancen og gå kompromisset vej såvel som R og SF.

Hvis de rige vil forlade landet, så farvel...
De får det ikke bedre andre steder...

Hvad med at Enhedslisten inddrog arbejdsmiljøet i regeringsforhandlingerne?
Enhedslisten er det eneste parti, der ikke er med i det nye arbejdsmiljøforlig, som bl.a. sikrer 6 tusinde døde i dets 3-årige løbetid af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft, Med forliget har arbejdsgiverne/højrefløjen sejret ad helvede til.
Ligeledes burde Enhedslisten inddrage den tidligere regerings massakre på Miljøstyrelsen, som vanskelig gør en reel forbedring på klima/miljø.