Annonce

Fagbevægelsens førstedame: Vi skal være der for at skabe tryghed

Samfundet er under hastig forandring, og det kræver en stærk dansk fagbevægelse, der kan sikre lønmodtagerne tryghed i processen, siger Lizette Risgaard.
Når nytårsklokkerne ringer, er det to år siden at hovedorganisationerne LO og FTF fusionerede og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Dermed fik knap 80 fagforbund - og knap 1,4 millioner lønmodtagere - et fælles talerør. I spidsen for det hele står Lizette Risgaard, den 60-årige tidligere kontorassistent fra Nørrebro, der dermed er dansk fagbevægelses ansigt udadtil.

Netavisen Pio har i anledning af det lille jubilæum talt med FH-formanden om fagbevægelsen, arbejdsmarkedet, den danske model og det velfærdssamfund, som Lizette Risgaard er optaget af at udvikle og bygge videre på.

Siden FH’s forgænger DsF, De Samvirkende Fagforbund, blev stiftet i 1898 er det nærmest kun gået fremad for den danske arbejder med højere løn, lavere arbejdstid, ferie, pension og goder.

Meget er nået, men hvis du skal pege på en ting: Hvad er så den største udfordring for en typisk FH-familie i dag?

“Hvis jeg kun skal pege på en ting, så vil jeg sige usikkerhed. På den korte bane i forhold til coronaen; hvad betyder det for en familie og hvad betyder det for arbejdslivet,” siger Lizette Risgaard til Netavisen Pio.

Hvilket også handler om usikkerhed på lidt længere sigt. Om et arbejdsmarked og et velfærdssamfund i hastig forandring:

“Overlever mit job den teknologiske udvikling eller den grønne omstilling? Hvad sker der, hvis jeg mister mit job? Kan jeg så beholde huset, hvis dagpengene ikke slår til, eller skal jeg tegne en privat lønforsikring? Og hvad med en privat sundhedsforsikring? Skal jeg have sådan en for at sikre mig en ordentlig behandling, et sted hvor læger og sygeplejersker ikke er så stressede, at de knap nok ved, hvad de selv hedder,” spørger FH’s formand retorisk og nævner også den utryghed, som mange oplever med ældreplejen eller den stigende pensionsalder.

“For mig handler det om, at vi, fagbevægelsen, skal være med til at genetablere trygheden i det danske samfund. Vi skal kunne regne med, at fællesskabet er der, hvis - og når - vi har brug for det.”

“Og endelig skal vi bevise, at vores velfærdssamfund også er et velfærdssamfund og at arbejdsmarkedet kan blive mere trygt og menneskeligt. At tingene ikke kun kan gå i den gale retning.”

Digitale muligheder skal give bedre arbejdsliv

Med et arbejdsmarked og et samfund i hastig forandring, hvad er så den den største udfordring for den danske fagbevægelse?

“Lige nu ser vi en eksplosiv vækst i platformsøkonomien med virksomheder som Wolt og Uber. Hvilket er en type virksomheder, der har for vane at behandle deres medarbejdere enormt skidt.”

“Ja, virksomhederne påstår endda, at medarbejderne er selvstændige - og ikke lønmodtagere - og nægter dem derfor helt basale lønmodtagerrettigheder - som for eksempel løn under sygdom.”

“Vi er ikke imod ny teknologi. Men der er nogle virksomheder, som ikke vil drive virksomhed i traditionel forstand efter de regler og konkurrencevilkår, andre har.” 

“Så for os handler det om, at de nye muligheder på arbejdsmarkedet ikke skal betyde forringelser. Udviklingen skal bruges som en løftestang til at opnå et bedre arbejdsliv.”

Fik sat lønmodtagervenlig dagsorden 

I forbindelse med fusionen var argumentet, at lønmodtagerne skulle stå stærkere. Er den ambition blevet indfriet? Og hvordan kan medlemmerne mærke det?

“Lige fra fødslen i 2019 vidste vi, at der skulle være et folketingsvalg, der skulle stå i lønmodtagernes tegn, og det synes jeg virkelig, at vi lykkedes med.”

“Vi fik sat dagsordenen med vores velfærdspagt og ikke mindst spørgsmålet om en tidlig tilbagetrækning. Det lykkedes at få valgt det mest lønmodtagervenlige folketing nogensinde.”

Midt i en coronatid

Lizette Risgaard udtrykker tilfredshed med, at det er lykkedes for FH - på trods af at man nu er 80 organisationer - at blive den samlede stemme for fagbevægelsen. Det er svært at komme uden om coronaen, som har fyldt en stor del af FH’s levetid.

“Den her coronatid har vist, at dansk fagbevægelse kan noget, og den danske arbejdsmarkedsmodel har vist sig at være et afgørende våben i kampen mod følgevirkningerne af pandemien.”

“Mange har mistet deres job, og særligt nogle sektorer er frygteligt hårdt ramt. Men Danmark er jo blandt de lande, der er kommet bedst igennem krisen både økonomisk og sundhedsmæssigt. Det skyldes, at vi har landet trepartsaftaler om lønkompensation, om fastholdelse af lærepladser og arbejdsfordeling.”

Fremtidens FH

Nu har FH-konstruktionen eksisteret i to år. Men hvordan ser du FH i fremtiden? Skal det være en lobbyorganisation for lønmodtagere? En arbejdsmarkedspolitisk tænketank? Eller en serviceorganisation for fagforbundene?

“Vi kommer til at være lidt af det ene og lidt af det andet og lidt af det tredje. Men først og fremmest skal vi være lønmodtagernes stærke talerør og øve indflydelse på den politik, der berører lønmodtagerne, både lokalt, nationalt og internationalt.”

“Særligt det sidste er vigtigt, fordi meget af det arbejdsmarked, der tidligere var lokalt, i dag er blevet europæisk eller internationalt.”

Den danske model under pres

Selvom det nogle steder er blevet bedre, og mange forbund har stoppet faldet i medlemmer, mener flere, at de faldende medlemstal på sigt underminerer legitimiteten af den danske model.

Hvor stor en udfordring er det for den danske model?

“Det er en udfordring, og derfor ved jeg også, at forbundene arbejder med at organisere de nye grupper, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ligesom de selvfølgelig også forsøger at vedligeholde overenskomsterne, så de bliver så gode, at medlemmerne bliver i forbundene.”

Faldende medlemstal er dog ikke den eneste udfordring for den danske model, mener Lizette Risgaard. FH’s formand peger på, at EU lige nu drøfter en model med en direktivfastsat mindsteløn.

“Det er et skråplan, som man er i gang med at bevæge sig ind på.”

“Derfor er jeg også glad for, at vi sammen med arbejdsgiverne og regeringen er enige om at sige “nej, tak”. EU skal respektere den undtagelse for at lovgive på arbejdsmarkedsområdet, der er i traktaten.”

Den grønne omstilling

Siden folketingsvalget - og inden corona med et overtog dagsordenen har den grønne omstilling og ikke mindst vejen til indfrielsen af politikernes mål om at reducere co2-udledningen med 70 procent, fyldt meget i FH.

Hvad er udfordringen for lønmodtagerne i forhold til den grønne omstilling?

“Den grønne omstilling skaber behov for kompetent arbejdskraft, for det man kan kalde kloge, grønne hænder og hoveder. Hvilket kræver nogle andre kompetencer end dem, som mange har i dag.”

“Er den arbejdskraft ikke tilgængelig, så kan den grønne omstilling blive forsinket eller dyrere.”

“Det betyder, at vi allerede i dag skal vi styrke vores uddannelsessystem for at få de dygtigst mulige lønmodtagere til at løse opgaven det næste årti.”

“Nu skal vi have regeringen og arbejdsgiverne til at indse, at lønmodtagerne er nøglen, hvis det her skal blive til virkelighed.”

Lønmodtagerne skal ikke betale regningen

Mange i fagbevægelsen har i debatten om den grønne omstilling påpeget, at regningen for den grønne omstilling ikke skal betales af lønmodtagerne. Hvis ikke dem, hvem så?

“Det er vigtigt at slå fast, at man kommer ikke til at lave grøn omstilling uden, at det kommer til at koste os alle sammen noget. Alle danskere kommer til at mærke det. Der siger vi, at det vil ikke gøre noget, hvis dem, som har råd til at betale lidt mere end den almindelige lønmodtager, også gør det.”

“Særligt når man taler afgifter eller klimabidrag, så skal man gøre det på en klog måde. Derfor har vi bedt om, at der bliver nedsat en ekspertgruppe, der kan finde ud af, hvordan de her afgifter kan skrues rigtigt sammen.”

“Lønmodtagerne vil gerne bidrage, og de vil gerne have den grønne omstilling. Det var derfor, så mange gik på gaden og kaldte på grøn omstilling. Så må man som konsekvens også være med til at betale lidt - for eksempel flyafgifter eller en højere pris på kød.”

Frygter du for lønmodtagernes opbakning til den grønne omstilling, hvis det ikke sker?

“Der kan jeg blot konstatere, at med de priser, elbiler har, er der rigtigt mange mennesker som vil sige, at det har vi ikke råd til at købe.”

“Skal de så betale for, at rige mennesker kan køre i el-biler? Det går jo ikke.”

Efter Arne

Regeringen fik i efteråret en aftale på plads om tidlig pension til Arne og hans nedslidte kolleger. Dermed opfyldes et af fagbevægelsens helt store ønsker.

Hvad ser du som det næste store skridt i udviklingen af velfærdsstaten?

“Retten til tidlig tilbagetrækning er et vigtigt skridt, der signalerer et nybrud, hvor vi udvider og udvikler vores velfærdssamfund frem for kun at rulle tilbage.”

“Hvad så nu? Det, vi har sagt, er, at man ikke kan lave en tidlig tilbagetrækningsordning uden at se på, hvordan vi i fremtiden kan undgå at nedslide folk.”

“Folk bliver slidt af at gå på arbejde, men de må ikke blive nedslidte. Derfor er forbedringer af arbejdsmiljøet meget højt på vores dagsorden.”

Stop udhuling af dagpengene

Hvad er ellers højt på den dagsorden?

“Det er ulighed i sundhed og livslang læring. Desuden er der en helt helt konkret diskussion, som handler om dagpengene. Et emne, som kun er blevet mere aktuelt under coronakrisen.”

“Hvis det stod til mig, så kan det ikke gå for hurtigt med at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi. Det betyder, at dækningsgraden (altså hvor stor en del af ens løn, man får, hvis man går på dagpenge, red.) for en gennemsnitlig FH-lønmodtager er 46 procent.”

“Det er for lidt, og det er gift for vores velfærdsmodel, hvis folk enten vælger en privat lønforsikring eller helt fravælger a-kassen. Det burde regeringen og Folketinget ærlig talt kigge på.” 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Det er utroligt vigtigt, at man er medlem af en Fagforening under FH, så der kan komme overenskomster i hus til fordel for både Lønmodtagerne og Arbejdsgiverne...

Ligeså er det utroligt vigtigt, at man er medlem af en A-kasse, så man er forsikret i det tilfælde at man skulle være uheldigt at blive uforskyldt arbejdsledig...

Og Ja, dagpengene er over år blevet udhulet i sådan en grad, at selve A-kasse systemet er i fare for at gå i opløsning...Derfor ser man også flere og flere Lønmodtagerer opretter Lønforsikringer, så diverse udgifterne kan betales ved ledighed...

Men jeg gentager igen og igen, at FH engang imellem er nogle hyklere ved, at konstant udmelde, at dagpengene er udhulet, hvad selvfølgelig er korrekt, men FH har jo medvirket til denne udhuling, da man var med i Dagpengekommissionen, hvor man var medvirkende til, at arbejdsledige fik karensdage, så arbejdeledige yderligerer har fået udhulet dagpengene med op til 2.643 kroner i 2020, og for 2021 op til 2.664 kroner...

God Weekend,
Erling Drews

Hvis de unge og de lidt ældre lader stå til, ja så er de ude på glidebanen, og der er så kun en vej, og det er ned af bakke...
De må se at finde sammenholdet i fagforeningen igen, og så stå sammen - alt andet vil føre til tilbagegang...og nedgang alle steder - det kan jeg ikke tro arbejderne har lyst til...
Oven i det skal der så ydes flere år på arbejdsmarkedet, og det bliver svært for mange faggrupper...
Så gutter og gutinder - STÅ SAMMEN, ELLER LÆR AT STÅ SAMMEN...og undgå forringede løn og arbejdsforhold...

Det var et kæmpe problem at eksklusiv aftalerne blev fjernet på arbejdsmarkedet og de gule dermed fik frit spil til at undergrave og nasse på de kollektive aftaler. Alt for mange tror de kan få det hele for det halve og indser ikke at situationen nu hvor vi står i en krise er ekstrem farlig i forhold til at mange af vores rettigheder bliver fjernet og løn og arbejdsforhold tilbagerulles. Dengang enhedsfagbevægelsen stadig var stærk gik vi igennem kriser uden de store forbedringer men også uden væsentlige tilbageskridt i vores arbejdsforhold. Situationen er anderledes nu hvor sammenholdet på de enkelte arbejdspladser slet ikke har samme styrke. Det er vigtigt at huske at der kan underskrives nok så gode love og aftaler fra staten og arbejdsmarkedets parter side. Men hvis der ikke er en stærk fagforeningsstruktur på de lokale arbejdspladser, så er der ingen garanti for at lovgivning og aftaler overholdes. Samtidig er det et stort problem med den kraftige stigning i lønforsikringer, sundhedsforsikringer og alle de andre usolidariske løsninger hvor man ikke sikrer sig at de svageste bliver løftet med i en kollektiv aftale. Udsigten fra fabriksgulvet til at vores danske model overlever er ikke lys og vi savner en langt mere offensiv strategi fra toppen af fagbevægelsen overfor den Socialdemokratiske regering omkring stop for stigende pensionsalder, stop for udhuling af dagpengene og stop for undergravning af vores kollektive aftaler og velfærdssystem.

Samfundet er under hastig forandring, og det kræver en stærk dansk fagbevægelse, der kan sikre lønmodtagerne tryghed i processen.

Hvad var det egentlig at fagforeningerne sikrede danskerne igennem de seneste 50 år.

Ja, man kan jo gå årtierne igennem og lave en lang liste.

Når man så tilsvarende ser på klimaforskernes liste over alle de fænomener der ødelægger vores klode, ja, så er der jo en vis lighed, ja nærmest en sammenfaldende identisk liste.

Så hvis du er klimaaktivist, bør du straks melde dig ud af din fagforening.

At unge tilsyneladende heller ikke er medlem, hænger nok ikke sammen med ovenstående!

Troen på at kunne klare sig selv på en langt billigere måde, er nok den mest fremherskende!

Thi de unge har om nogen fået smag for alle de gode som fagforeningerne igennem de sidste 50 år har opnået:

Menneskeskabte goder igennem fællesskab, solidaritet og samhørighed!

Men nu skal vi lade de røde bøffer, kufferten og bilen stå!

Og snart må vi ej heller drikke mælk, øl og whisky!

CO2 udslippet er fanget i en Paris-aftale, som fagforeninger i hele verden stod langt uden for.

Varemanglen, som følge af Paris-aftalen, er allerede over os! Priserne på alt eksploderer!

Fagforeningerne er slået tilbage til scratsch!

Inflation har til alle tider været fagforeningernes værste fjende!

Når det først går op for de unge klimaaktivister hvad de har gang i, vil selv en Greta Thunberg melde sig under de røde faner!

I Norge bliver el-regningen allerede understøttet af den nye realistiske rød-Halvgrønne-udkants-parti-regering!

Fagforeninger bliver igen en selvfølgelighed, når hjemløsheden breder sig ud over det europæiske kontinent, fordi de parlamentariske politikere ikke havde taget lønmodtagerne i ed, da Paris-aftalerne blev indgået!

Klima-tosserne imod klima-sosserne!

SPDs magtovertagelse i Tyskland viser vejen!

De unge vil så meget! Kun fagforeningerne ved hvad det koster!

Tænk hvor mange charterrejser til langbortistan, som man kunne have fået, hvis ikke man i 40 år havde betalt sin ægte røde fagforeningsbidrag!

Blot en tur til Thailand er i CO2 udslip lig et helt års gennemsnitsudslip fra en bil!

De unge elsker at rejse! Og netop flytrafikken går i Paris-aftalen under radaren!

Inflationen kommer alligevel til at stoppe al flytrafik!

Med mindre fagforeningerne kæmper imod!

Det kræver et kontingent! Selv fra de unge!

Menneskeskabt er fagforeningsskabt! Skabt i fællesskab, solidaritet og samhørighed!

Til sidst lidt historie om de menneske-skabte rettigheder:

“ Den ottetimers arbejdsdag blev indført i 1919, og nogle af de mest velorganiserede arbejdere fik i årene efter sammenhængende fridage gennem deres overenskomster.
- I 1920’erne så man så for første gang ferielignende aktiviteter hos den almindelige lønmodtager. Der opstod nærmest kaos lørdag eftermiddag ved fyraftenstid, når københavnerne cyklede i stimer ned langs kysten til Køge for at ligge i telt. Lejrlivet var yderst populært og en forløber til campingferien.
- Man levede tæt i de store byer, så naturen blev lig med frihed, hvor man dyrkede krop og kammeratskab.
1938 - Danmark får sin første ferielov
Allerede i 1936 havde to ud af tre arbejdere ret til en uges ferie med løn gennem deres overenskomster, og den faglige kamp for ferie var med til at bane vejen for den lovsikrede ferie. Til stor utilfredshed blandt de borgerlige partier fik daværende statsminister, den socialdemokratiske Thorvald Stauning, i 1938 indført den første ferielov, der gav arbejdere ret til to ugers ferie med løn:
- Det var en stor sejr dengang, og Danmark havde på det tidspunkt en af de bedste ferielove sammenlignet med vores nabolande, ”

Danske fagforeninger står over for kæmpe udfordringer på grund af den inflation som uvægerligt bliver konsekvensen, når alverdens lande skal tilpasse deres produktioner til Paris-aftalerne.

Parlamentariske partier klarer næppe opgaven uden stærke fagforeninger, der i forvejen er underrepræsenterede i europæiske parlamenter!

Men måske skal de unge have et hav af lig på bordet, før de fatter den historiske arv!

Der var nogen før dem! De skabte vores velfærdssamfund! Som nu ifølge “forskerne” smadrer klimaet!

Der bliver nok at kæmpe om! Og kamp koster! Også i kroner og ører!

Ferierejsen til Thailand er for længst borte!

Retten til mælk til dit barn står øverst på listen!

Retten kan være borte allerede 2030!

Det bestemmer dit fagforeningskontingent!

Ikke et politisk kontingent hos de radikale! Eller Enhedslisten!

Annonce