Ord bliver desværre hurtigt forslidte og mister deres værdi. Kun hvis de siges af de rigtige på det rigtige tidspunkt virker de. Som for eksempel en uafhængig politisk neutral dronning. I 2018 var årets ord hvidvask. I 2019 klimatosse. Og her i 2020 samfundssind. Fælles for de tre ord er et overordnet ord usolidarisk. I 2021 kommer kampen til at stå imellem ordene massevaccination og tvangsvaccination. Sidstnævnte ord har runget over Christiansborgs mure hele efteråret og gav en ny epidemilov her før jul, så julefreden kan indfinde sig selv uden for Christiansborg. Men tilbage står det usolidariske indtryk for kun ved en vaccinationsgrad på over 70% stopper pandemien og erhvervslivet kan komme i fuld sving igen. Hvor var solidariteten med minkavlerne? Alle tænker i disse år mest på sig selv og derfor vinder ord som hvidvask, klimatosse og samfundssind. Pandemien gjorde en forskel på solidariteten i foråret, thi da blev vi alle virkelig bange på grund af billederne fra Italien. Folk i ligposer på rad og række.
Da de unge ikke viste samfundssind midt på sommeren og hele efteråret, udtalte professor Jens Lundgren “ at vi har jo alle været unge”, underforstået at unge er undtaget fra at vise samfundssind. Holdningen har i mange politiske udtalelser fra folketingspolitikere fra især borgerligt hold været tilsvarende. Det er synd for de unge! Man er jo kun ung en gang. Men de unge og politikerne har været usolidariske. Har udvist manglende samfundssind. Især da smittetallene faldt over sommeren.
I Sverige arbejdede sundhedsmyndighederne med tre scenarier for den kommende vinter. Det værste scenarie - worst case scenario- er allerede overgået med en faktor ti. Hvordan kan det i et så oplyst svensk samfund gå så galt? Fordi svenskerne siden Oluf Palme har troet fuldt og fast på samfundssind og det socialdemokratiske folkehjemmet på trods af mange efterfølgende borgerlige regeringer. Problemet for svenskerne er at ordet samfundssind er meget brugt og almen gyldigt i det moderne svenske ordforråd, men kun den ældste generation husker hvad ordet dækker over. I Sverige har hele corona-bekæmpelsen gået på at svenskerne skulle udvise samfundssind. Det var alt. Men ingen kendte mere til begrebet samfundssind. Og svenskerne døde og dør som fluer. Så mange er døde at selv den svenske konge måtte sige til sit folk: Vi har fejlet. Det er frygteligt. I Danmark har statsminister Mette Frederiksen givet ordet samfundssind en renaissance i forbindelse med hendes berømte tale, da hun lukkede Danmark ned.
Men problemet for Mette Frederiksen er blot, at kun Anker Jørgensen generationen ved hvad ordet dækker over. Anker talte om solidaritet. Solidaritet med arbejderklassen. Begge ord er forsvundet ud af vores ordforråd over de sidste par generationer - ligesom ordet samfundssind, der ligesom samler de to ord solidaritet og arbejderklasse i en højere enhed.
De unge har igen og igen på tv vist at de ikke kendte til ordet samfundssind. Nogle smilede, andre grinede, flere fniste. Og journalisterne lod det blive derved og spurgte ikke ind til konsekvenserne, hvori ordet samfundssind får værdi.
Her op mod jul ser vi nu konsekvenserne af Socialdemokraternes manglende kendskab til gamle socialdemokratiske ord og deres betydning ude i virkeligheden. De som under pandemien har udvist størst samfundssind er minkavlerne, politiet og sygehuspersonalet, samt alle de ansatte i den offentlige sektor og folk i frontlinje i de liberale erhverv.
Konsekvensen af det manglende samfundssind er at pandemiens anden bølge er løbet løbsk. Kommer til at løbe endnu mere løbsk imellem jul og nytår og rammer først toppen i slutningen af januar. Statsministeren har kendt risikoen ved den anden bølge lige siden pandemiens start. Hun forudså faktisk hvad vi står midt i! Men hun troede så meget på Anker Jørgensens retorik, at hun har været handlingslammet de seneste to måneder. Folk har ikke udvist solidaritet! Folk har ikke udvist samfundssind! Smittetallene ryger over 6000 per dag inden nytårsaften. Hele befolkningsgrundlaget på Vestegnen kender ikke til ordet samfundssind. Det er et skandinavisk ord, hvis indhold ikke-vestlige kulturer ikke har en kinamands chance for at kende indholdet af. De er jo netop flygtet til Danmark, fordi ordet ikke eksisterede i virkelighedens verden, der hvor de kom fra. Mette Frederiksen takker dem der udviste samfundssind. Nøjagtig som vi takkede frihedskæmperne efter de forbandede fem besættelsesår. Mette Frederiksen har selv talt om en krig imod en usynlig fjende. Desværre glemte hun at understrege at krige kræver ofre - af os alle. Selv de unge! Retorikken stoppede ved samfundssind. Dronningen var langt tydeligere. Præcis som den svenske konge om den svenske fejltagelse. Lægen Bolette der ser frem til de første vaccinationer mod covid 19 her i Midtjylland talte om at vaccinen kom med den samme glæde som befrielsen i 1945. Det interessante ved befrielsen var ikke frihedskæmperne - de der havde vist samfundssind - men dem der ikke havde udvist samfundssind. I 2020 har vi danskere godt hjulpet af medierne haft travlt med at udskamme mænd i forbindelse med sexisme. Vi kæmper stadig mere og mere indædt imod en usynlig fjende. Efter besættelsen blev begrebet tyskerpige uofficielt årets ord. Det var piger som ikke forstod at tyskerne var en usynlig fjende, selv om de fremstod som flotte unge teenagedrenge. Således leger begge køn i dagens Danmark med den usynlige fjende når de unge samles mange, ja i folk, ja med unge som de ikke kender. Dating in reel life. Men situationen er den samme som under besættelsen, hvis Mette Frederiksens ord om en “usynlig fjende” skal stå til troende. Mette Frederiksen kan de fine ord som samfundssind. Men at kende ordets virkning blandt unge, blandt indvandrerdrenge, blandt indvandrerpiger, blandt gymnasieelever, blandt cafelattegenerationen, blandt alle samfundsgrupper. Her har statsministeren desværre forregnet sig. Og hvilet på laurbærrene! Eller sagt på godt jysk: sovet i timen.
Vestegnen skulle have været lukket ned for fem-seks uger siden. Nøjagtig som Nordjylland blev det. Her forstår de grundbetydningen af ordet samfundssind. Byerne er små. Sproget det samme. Levevilkårene barske. Sammenholdet er stort. Samfundssind er ikke noget man behøver at sige. Det er noget der bare sker. Når man bliver statsminister for et land, må man have et nøje kendskab til talemåden i land og by, i ghettoer og rigmandskvarterer. Ja i hvert et hjørne af landet. I alle generationer. Her tabte myndighederne i Sverige!
Desværre går det også galt i Danmark.
Massevaccination og tvangsvaccination bliver nødvendigt hvis de unge igen skal ind på uddannelsesstederne, til koncert, til festival, til syden, på skiferie, til Thailand, til USA. Osv. Det vil virksomheder og organisationer kræve.
Vores sidste chance er at dronningen igen søndag går på tv og forklarer, hvad ofrene var under besættelse for alle aldersgrupper. Og måske kan vi undgå at tyskerpigerne igen bliver rundbarberet efter pandemien - den usynlige fjende- er nedkæmpet. Det gik så godt i Danmark i foråret. Da billederne fra Italien fortsat var på nethinden. Vi troede vi udviste samfundssind. Desværre opfattede alt for mange det hurtigt som tvangssamfundssind. Og det burde have været årets ord. Tvangssamfundssind. For det viser hvor vi står i dag. Vi har tabt kampen for en stund. Men kampen er langvarig. Langt længere end glæden over dagens vacciner antyder. Totalt udgangsforbud nytårsaften og tvangslukning af de kristne kirker i hele julen samt lukning af Storebæltsbroen i julen kan måske redde Mette Frederiksens samfundssind.
Ellers bliver det som i H. C. Andersens “Kejserens nye klæder”, hvor den lille dreng siger: Samfundssind? Jeg ser intet samfundssind!
I Sverige hvor man burde have haft H.C. Andersen som deres nationaldigter som her i Danmark, sagde kong Carl Gustav i det selv samme eventyr, blot med den lille dreng ved sin side og kongen selv i rollen som kejser. Kongen, der nu er hovedperson, kommer til at se sig selv i et spejl af hele Sverige og kongen udtaler dybt forbavset: Jamen, gud, jeg er jo helt klædt af til skindet. Hvor forfærdeligt! Hvor tragisk! Hvorfor sagde ingen noget? Den lille dreng svarer som den eneste af alle: Tegnell sagde vi skulle udvise samfundssind!
Den grimme ælling endte som en svane! Det er den danske fortælling, som vi elsker som det lille land vi er.
Kære Mette Frederiksen. Du er på vej til at fortælle “Den grimme ælling” bagfra. Svanen der shined i foråret! Ring til dronningen og aftal det fornødne. Men tal først med de borgerlige partier. Vi har en fælles fortælling! Med ord vi alle forstår.
I 2017 var årets ord kvindelandsholdet. Vi skulle nok have valgt det samme ord i år. De kom som den grimme ælling. Gik i selvisolation. Og skinnede som svaner der viste samfundssind! Landsholdet klarede et udgangsforbud i tre uger. Kom så Danmark. Lyt til dronningen søndag aften den 20. December . Det bliver skelsættende. Årets største begivenhed! Inviter gerne håndboldpigerne til at stå i baggrunden, som når de udtaler sig efter kampene. Vi mangler fighterånd snarere end samfundssind. Noget den unge generation forstår. Og den gamle seje dronning Margrethe! Held og lykke Danmark!

Man er godt og GRUNDIG igang med at ØDELÆGGE det gode gamle DANSKE sprog. Totalt destruere det til fordel for
stimer af amerikaniserede, engelske gloser og snirklede digitale vendinger.Hele landet flyder over med disse rædsler. Det er som om DANSKERNES mission er at udjævne sig selv som folk.

Man behøver blot at tage de seneste udgaver frem af HØJSKOLESANGBOGEN. Igennem dem kan man drage tydelige
paralleler til "UDVIKLINGEN" gennem de sidste 25 år. Kulturens ånd gøres uhøjtidelig. Afspejling af tidens overfladiskhed.