Socialdemokratiet skal generobre byerne 

Folketingsvalget 2019 var et vink med en vognstang til Socialdemokratiet. Splittelsen mellem storby og landområder fortsætter
Foto: Colourbox
Storkespringvandet i København
Sommerens socialdemokratiske strandkantstanker bør dedikeres til splittelsen mellem land og by. Den socialdemokratiske masterplan med at rykke stemmer over midten lykkedes til fulde. Ingen tvivl om at strategien var rigtig. Største flertal til rødblok i årtier og underminering af Dansk Folkeparti. Men der blev en pris at betale i landets større byer.  

Valgresultat må give slem migræne for socialdemokrater i København, Århus og Odense

Valgresultat må give slem migræne for socialdemokrater i København, Århus og Odense. Af den slags, der gør av, av og mere av. Det må vække tanker også frem mod kommunalvalget i 2021.

Valgresultat kræver socialdemokratisk bykamp

Den fortsatte opsplitning mellem landsdelene, er til at få øje på. I statistikkerne møder vi tydeligt tendenserne på stenbroen i København, hvor landets største politiske partier Venstre og Socialdemokratiet blot opnår 8,5 procent og 11,9 procent på Nørrebro.

Og hvis man zoomer nærmere ind på Socialdemokratiets resultat i de større byerne, så gik man tilbage med 5,1 procent i Københavns Storkreds, i Odense gik man tilbage i 2 ud af 3 kredse og i smilets by Aarhus oplevede Socialdemokratiet en tilbagegang på mellem 3,8-4,7 procentpoint i samtlige fire kredse. Kun Aalborg pynter alvorligt på resultat efter Mette Frederiksens ankomst til den nordjyske hovedstad.

Den skinbarlige virkelighed kræver socialdemokratisk bykamp

Mens landets største parti går tilbage, så vinder både Enhedslisten og især De Radikale endnu større opbakning.

Den skinbarlige virkelighed kræver socialdemokratisk bykamp. Med inspiration fra forsvaret, hvor alle raske fodtudser elsker træning i bykamp, hvor man skal afsøge rum i urban bebyggelse og foretage fremrykning fra bygning til bygning.

Det rigtige liv findes ikke – heller ikke på stenbroen

Men splittelsestendenser skinner også tydeligt igennem i avisernes spalter. Her kan man blandt andet møde den storby-begejstret Politiken-redaktør, der selvsikkert erklærede, at ”Det rigtige Danmark ligger på stenbroen”. Statistisk set er det svært at genkende billedet, men holdningen er 'vel' legitim alligevel.

Den frustrerede Politiken-redaktøren hælder benzin på splittelsens bål ved at påstå, at vækst er et hovedstadsfænomen

Opfordringen er klar. Centraliseringskritikere, udflytningsfans og andre fortalere for et ’Danmark i balance’ skal stikke piben ind. Storbyens mediefolk er trætte af provins-idyllisering og ”Københavner-bashing”. Den frustrerede Politiken-redaktøren hælder yderligere benzin på splittelsens bål ved at påstå, at vækst er et hovedstadsfænomen, at naturen er kedelig og at redaktørens egen New Yorker-livsstil er vejen frem.

Diskussionen om det rigtige og det forkerte liv, er præcis ligeså skadelig og fordummende, som den umiddelbart lyder. Det rigtige eller ægte liv findes ikke – hverken på stenbroen eller i Tønder.

Vi vinder intet på have ondt af hinanden

Vejen frem for Socialdemokratiet og andre partier, som ønsker et Danmark i balance, er således heller ikke at droppe tanker om at udflytte uddannelser, sikre en ny udligningsreform, genoplive lokalpolitiet eller fastholde den decentrale struktur i sundhedssektoren.

Ambitionen om et Danmark i balance skal fastholdes

De små byer- og landområder har alt for længe været overset og glemt. Når man begynder at sige, at fokus ikke udelukkende skal være på urbaniseringens lyksageligheder og udfordrer tidligere tiders privilegerede positioner, så vil de privilegerede helt indlysende rynke på næsen. Men ikke desto mindre vil provinsen at kræve fortsat politisk prioritet og konkrete løsninger de næste mange år. Ambitionen om et Danmark i balance skal fastholdes.

Derfor må vi også forlange at en bypolitik skal være intelligent – forsmåede udsagn om hovedstadsfjendske tiltag, dumme udflytninger og trælse jyder er ikke vejen frem. Det løser ikke noget som helst at have ondt af storbyen og dens indbyggere.

Forsmåede udsagn om hovedstadsfjendske tiltag, dumme udflytninger og trælse jyder er ikke vejen frem

Ingen kender de rigtige svar på forhånd. Men en ny socialdemokratisk indsats i byerne kræver massiv lokal tilstedeværelse, hvor partiet bør bidrage aktivt til at organisere konkrete tiltag i bydelene, hvor alle samfundsklasser får mulighed for at få tag over hovedet, hvor der tages ordentlig hånd om vores børn og unge og hvor kulturpolitikken får lov til at blomstre mere.

Og samtidig, så skal vi alle sammen forsøge at øge forståelsen for dem, der ikke lever præcis ligesom os selv. Der skal være plads til både 'skinny latte på soyamælk' og den mere klassiske 'kaffe på kanden'. Det kun de ekstreme yderfløje, der vinder på splittelsens destruktive politik.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Kære Jens Jonatan Steen

Modsat Bent Møller Jensen synes jeg godt om din leder, den sætter fingeren lige på den dårlige ligtorn.

Hvorfor mister S stemmer i de store byer - men vinder andre steder f. eks. Sønderborg. Måske skyldes det at vi uden for storstæderne kommer tættere ind på folk og deres dagligdag.

Møller Jensens (som jeg opfatter det) klagesang over udflytning af statslige arbejdspladser er for mig uforståelig. Hvorfor skulle resorts som landbrug og fødevarer ligge i København, hvorfor ligger forsvarsministeriet i København? Skat blev i et vist omfang og med stor succes udflyttet til Ringkøbing og Tønder - så fortsæt blot denne positive udvikling.

Vi socialdemokrater skal sikre et land i balance, erhvervsmæssigt går det OK, på Als har vi to af Danmarks største industrirbejdspladser Danfoss og Linak, men da ingeniører, it-folk ikke nødvendigvis er gifte med ingeniører og it-folk, men med HK’ ere, skolelærere og sygeplejersker, så skal der naturligvis og så være arbejdspladser til dem uden for København/ Århus.

Så kære Bent Møller Jensen (jeg ved ikke hvor du bor) der ligger en stor og spændende verden vest for Valby Bakke.

Hvorfor ligger organisationen Landbrug & Fødevarer i København? Ja hvorfor ligger Forsvarsministeriet i København, flyt det til Bornholm, enig. Men vil det ske, nej selvfølgelig ikke. Hvorfor er Børnerådet flyttet til Billund, og hvad koster det CO2-mæssigt, når folk skal køre lange distancer for at komme frem og tilbage til diverse møder. Har nogen regnet på den sammenlagte CO2 regning på det her. Efter min ringe opfattelse er det noget som Løkke har fundet på for at redde stemmer i Sønderjylland. Der er ikke flytte arbejdspladser fra provinsen til hovedstadsområdet. men der er flyttet en masse arbejdspladser fra de tyndt befolkede egne (det såkaldte udkants-Danmark) til de forskellige kommuners største by. Det er det der er sket. I øvrigt giver det ikke nogen dynamik i lokalsamfundet, det er der intet for at kunne påstå. For de færreste (grænsende til ingen) flytter med. Og hvis de endelig flytter med så bliver det til storbyer som Århus, Ålborg, Odense. Til gengæld rives en masse familier op med rode, når den ene ægtefælles arbejde pludselig forsvinder. Jeg siger nej til Løkkes plat, og gør det fortsat. Jeg kommer fra Horsens, men bor nu i København (til orientering)Derudover så bemærk venligst min anke omkring sagsbehandlingstider og dårligere funderede afgørelser, hvad er svaret på det fra diverse Danmark i balance-akrobater?????

Kære Frode Sørensen
Ja. Vi ved så heller ikke hvor du bor. Men du understreger hvor meget ret Bent Møller har. Den der splittelse mellem land og by og mellem folk med en længerevarende uddannelse og faglærte/ufaglærte har vi rigtig fået lært af Dansk Folkeparti. Det er lige netop den holdning som socialdemokratiet har fået sået blandt sine nuværende vælgere. Egentlig ikke en succes. Med mindre vi synes at det var en succes at partiet gik en lille smule tilbage ved Folketingsvalget.
Folk i storbyerne piver ikke. De skal sgu da nok klare sig. De stemmer bare ikke på socialdemokratiet. Og det kan blive et problem for socialdemokratiet på længere sigt. Se på udviklingen i København.

Kære Grethe Munk

Jeg tog mit udgangspunkt i Als og Sønderborg, som igen en dynamisk socialdemokratisk kommune - så jeg bor i Sønderborg.

Diskussionen om "udflytning" har altså et forkert udgangspunkt. Der er jo tale om tilbageflytning af utallige statslige og amtskommunale arbejdspladser, som er flyttet væk fra mindre og mellemstore provinsbyer. Denne bevægelse har drænet mange byer for ressourcepersoner, som tidligere udgjorde en styrke for lokalsamfundene.
Det tjener nutidens socialdemokratiske politikere til ære, at man er gåde bort fra tidligere centraliseringstanker om at "stort er godt".
I stedet for at indlede en kamp mellem land og by, er det da mere frugtbart at flytte nærhedstanken ind i de større byers lokalområder. Det er hvad jeg hører, der efterspørges.

Det er så sandt, som det er skrevet af Henrik Søby. Vi skal væk fra den formørkede centralisering, vi har været udsat for gennem de seneste 10-12 år. Den "udvikling" har været til skade for befolkningen og vort demokrati. Et moderne samfund sikrer også grobund for trivsel og udvikling uden for de store byer!

Venlig hilsen

Kaj Møldrup Christensen
Fhv. borgmester, medlem af byråd, amtsråd og regionsråd. Og bestyrelsen for Det Skæve Danmark.

For undertegnede københavner på landet de sidste 25 år, er strukturreformen i 2007 en helt ubeskrivelig DJØF-ændring af Danmark. En ændring, som efterfølgende aldrig er blevet justeret, reguleret mm. Strukturreformen har centraliseret, og ikke demokratiseret, alt, alt for meget.
Ingen tvivl om, at livet og samfundet generelt bliver mere kompliceret i takt med udviklingens tempo - men det er en uhyggelig centralisering, som strukturreformen har betydet for næsten alt.
Hvorfor er der ingen politisk efterkritik af selve strukturreformen, der i mine øjne især har været utrolig ødelæggende for mindre nærmiljøer.