Ny rapport: De allerrigeste danskere stikker af

På et årti fik den rigeste ene procent af danskerne en indkomstfremgang på 617.171 kroner, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Da vi lod champagnepropperne springe ved indgangen til det nye årti tilbage i 2010, havde den rigeste ene procent af danskerne i gennemsnit en indkomst på 1.281.871 kroner efter skat i nutidens prisniveau.

Men ved udgangen af årtiet havde samme gruppe i gennemsnit en indkomst på 1.899.042 kroner efter skat.

Dermed fik den rigeste ene procent en indkomstfremgang på 48 procent på et årti. Hvorimod danskerne i gennemsnit kun opnåede en indkomstfremgang på 13 procent efter skat og inflation.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

”Nogle – de allerrigeste danskere - har oplevet en voldsom stigning i deres indkomster på et årti,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Netavisen Pio.

Den største bid af kagen

”Det er godt, at vi som land bliver rigere, men tallene afslører, at det er de rige, der får den største bid af kagen. Hvilket skyldes boligpriserne og ikke mindst kapitalindkomsterne.”

Formuerne vokser

Rapporten afslører, at den rigeste procent havde en stigning i formueindkomst på knap 29 procent af den samlede indkomst før skat. Det vil sige, at over halvdelen af deres indkomstfremgang bunder i afkast på aktier, ejendomme og andre værdipapirer.

Til sammenligning havde de 40 procent med laveste indkomster i gennemsnit en fremgang i formueindkomsten på lidt over to procent af indkomsten før skat.

”Rigdommen i toppen af vores samfundet avler mere rigdom, mens almindelige danskere slet ikke kan følge med,” siger Lars Andersen.

Et oplagt sted at starte med at hæve de højeste satser

 

”Beskatningen af aktier og anden kapitalindkomst er lav, og boligpriserne er skudt i vejret. Samtidig er lettelserne på indkomstskat gennem årene kommet dem i toppen til gode. Vi ved fra de økonomiske vismænd, at de progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst er blandt de mest effektive omfordelingsmekanismer i vores skattesystem. Hvis man for alvor vil den stigende indkomstulighed til livs, er det derfor et oplagt sted at starte med at hæve de højeste satser på aktie- og kapitalindkomst.”

Til sammenligning med andre lande, hvor de allerrigeste også er stukket af på grund af deres kapitalindkomst, så fremhæver direktøren dog de danske pensionsformuer.

”De udbredte pensionsordninger gør, at der også er almindelig mennesker, som får glæde af stigningen i kapitalindkomsterne,” siger Lars Andersen.

Slår igennem på kommunerne

Den ulige fordeling af fremgangen slår også igennem i landets kommuner, så forskellen på de rige kommuner i Nordsjælland og de fattige udkantskommuner i den såkaldte rådne banan er blevet endnu tydeligere. I dag er den gennemsnitlige indkomst i de rigeste kommuner i landet over dobbelt så stor som i de fattigste kommuner.

I Gentofte havde borgerne i 2019 i gennemsnit 565.787 kroner mellem hænderne, hvorimod det samme tal til sammenligning var 236.245 kroner på Lolland (som er landets fattigste kommune).

Og hvor indkomsterne i Gentofte steg med 31,3 procent i perioden fra 2010 og til 2019, så steg de kun med 7,9 procent på Lolland.

Corona kan forværre yderligere

Samtidig advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at coronaledigheden rammer hårdest netop i bunden. Den femtedel med de laveste lønninger havde tre gange så høj risiko som den mest vellønnede femtedel for at blive ledig under ledighedsbølgen i foråret 2020.

Umiddelbart før coronakrisen ramte, var der i Danmark 248.000 personer, der levede under fattigdomsgrænsen. Heraf var 59.700 af dem børn. Dermed faldt antallet af relativt fattige for andet år i træk. Der er dog 48.000 flere personer under fattigdomsgrænsen end fire år tidligere.

Ikke lægge hovedet på blokken

 

”Nu er det er jo svært at udtale sig, når vi endnu ikke har de detaljerede data, så jeg vil ikke lægge hovedet på blokken,” siger Lars Andersen.

”Men coronakrisen trækker i hvert fald ikke i retning af at mindske uligheden. Uden de mange hjælpepakker havde det dog set endnu værre ud.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og langtidsledige bliver straffet med en bøde på 1000 kr
hver månde fordi det ikke er lykkes dem at finde et job

Forstået hvordan? JK??

Hvis man er på kontant hjælp og der er gået et år
og man ikke har været i arbejde i mindst 225 timer (225 timers reglen)
bliver man trukket 1000 kr af sin kontanthjælp

og jeg syns det er en straf at man tager penge fra arbejdesløse fordi
de ikke kan finde et arbejde

og der er allerede en job-lov der siger at hvis man ikke tager et
anvist arbejde kan man lukke kassen i
Men nu er det blevet sådan, at er der IKKE et arbejde til dig
tager vi 1000 kr fra dig

Og den regel gælder kun for dem der allerede blev trukket 1000 kr
før coronakrisen
for man siger at alle dem der siden coronaens start skulle overgå/ trækkes
1000 kr, ikke kan finde arbejde på grund af coronaen,
så de bliver ikke trukket 1000kr

og det må så betyde at man mener at langtidsledige der bliver trukket 1000 kr
fra før coronaens start sakkens kan finde arbejde corona eller ej

Så en bøde på 1000 kr fordi du ikke kan finde et arbejde
og det gælder kun dem fra før coronakrisen alle ander
arbjdesløse snakker man om at hjælp med hjælpe-pakker osv

Og hver månde er der en gruppe langetidsledige der får en
bøde på 1000 kr

Der var megen tale om at 1000kr tillæg til pensionærer skulle give et omsætningsløft ganske rigtigt de er for længst gået til mundbind og ekstra udgifter til hjemme levering af dagligvarer TAK FOR TILSKUDET!

Ja staten er en gitar først trækker de bøde 1000kr hver månde (225 timers reglen)
Og så giver de 1000 kr tilbage en gang
Og på et år bliver det 12.000 i bøde minus 1000 kr
så på et år bliver det KUN 11.000 kr i bøde
SÅ najjj hvor er jeg glad 1000 kr
1000 kr LATERLIGT

Annonce