Lizette Risgaard rækker hånden ud til nye reformer

"Vi har brug for rigtig mange hænder i forhold til den grønne omstilling," lyder det fra FH's formand om regeringens bebudede reformer, der skal øge arbejdsudbuddet
Reformer af arbejdsmarkedet, der øger arbejdsudbuddet, står ikke øverst på fagbevægelsens ønskeliste.

Men hvis statsminister Mette Frederiksen (S) inviterer arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer, så møder Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, gerne op til forhandlinger i Statsministeriet.

Det fortæller Lizette Risgaard i et interview i Børsen.

Går hånd i hånd med lavere ulighed

“Det fokus, regeringen har på nye reformveje, hvor højere beskæftigelse og produktivitet og vækst går hånd i hånd med lavere ulighed, er noget, vi siger ja til, og det vil vi gerne forhandle om,” siger Lizette Risgaard.

Tidligere advarsel

et debatindlæg hos Altinget i oktober bedyrede Lizette Risgaard ellers, at "tiden er løbet fra tidligere reformers ensidige fokus på arbejdsudbud".

Men i dag erkender formanden for FH, at der er brug for at øge arbejdsudbuddet.

Vigtigt at finde en klog måde

“Vi har brug for rigtig mange hænder i forhold til den grønne omstilling, der skal være frem mod 2030, så når regeringen mener, at der er brug for at øge arbejdsudbuddet, så er det vigtigt at finde en klog måde at gøre det på, så det ikke er noget, der skaber større ulighed,” siger Lizette Risgaard til avisen.

Mette F. løfter sløret

Mette Frederiksen har således, for første gang siden coronakrisen brød ud, løftet sløret for regeringens økonomiske retning på lidt længere sigt.

Hidtil har den økonomiske politik på lange stræk handlet om at strikke store hjælpepakker til erhvervslivet sammen og forsøge med lønkompensationer at holde hånden under beskæftigelsen, der alligevel har taget et markant dyk.

Men tirsdag varslede statsministeren i et interview med Børsen, at der på den anden side af coronakrisens afslutning venter et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen.

Ifølge Mette Frederiksen vil regeringen "mindst" øge arbejdsstyrken med de 10.450 personer, som især Arne-reformen har kostet.

Tid til at løfte blikket

”Når vi når frem til sommer, så er halvdelen af valgperioden gået, og så mener vi, at det er tid til at løfte blikket,” sagde Mette Frederiksen til avisen.

”Og forhåbentligt efter corona at kunne sige, at nu handler det ikke om den akutte eller langsigtede krisehåndtering.”

Derfor vil regeringen se "fem til ti år frem" og anlægge "en reformkurs".

To veje at gå

I forhold til at øge arbejdsudbuddet er der to veje at gå: Den ene går via klassiske arbejdsudbudsreformer, hvor fokus er på højere pensionsalder, topskattelettelser, dagpengeforringelser og ændringer af SU-systemet. Den anden vej går via det, som kaldes andengenerationsreformer, hvor fokus er på uddannelse af unge uden for arbejdsmarkedet, løft af lønmodtagernes kompetencer og på at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

FH’s formand kvitterede allerede tirsdag for Mette Frederiksens reformtanker. Eller hvad hun kaldte ”statsministerens flotte ambition."

”Vi skal have en større, bedre og dygtigere arbejdsstyrke,” skrev Lizette Risgaard på Twitter.

”Godt med fokus på unge uden job og uddannelse - vi har behov for flere kloge hænder. Vi er klar til samarbejde om fælles ambitiøse løsninger post corona.”

placeholder

Uden brug af pisk

I dag understreger FH's formand i Børsen, at en forøgelse af arbejdsudbuddet skal ske gennem reformer, hvor "vi gør tingene klogere og bedre end tidligere, hvor man har gennemført reformer med brug af pisk, og hvor det er oplevet, at reformer har været noget negativt." 

"Skal arbejdsudbuddet nu øges, så lad os gøre det, så det sker på en god måde," siger Lizette Risgaard.

FH's formand peger på tre konkrete områder, hvor arbejdsudbuddet kan øges.

“Det er den store gruppe af unge under 25 år, der ikke har en uddannelse. Så er der de udfordringer, vi har med integrationen," siger Lizette Risgaard.

Vi skal have kigget på dagpengesatserne

 

"Og så er det svækkelsen af den danske model, hvor vi skal have kigget på dagpengesatserne og sørge for, at dagpengesatsen følger med udviklingen, så folk melder sig ind i en a-kasse."

På spørgsmålet om, hvorvidt reformer udelukkende skal være andengenerationsreformer, eller det også kan indeholde klassiske reformer, svarer FH's formanden:

“Det vil tiden vise. Lad os se, hvad vi bliver enige om inde i forhandlingsrummet. For mig er det vigtige, at vi skifter fokus til andengenerationsreformer, og det er også det, regeringen har tilkendegivet. Fælles fokus skal være på, hvordan vi får højere produktivitet og vækst og velstand til at gå hånd i hånd med mindre ulighed. Dét er vigtigt for mig."

DA: Uambitiøst

Den tredje part i forhandlingerne er Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Jacob Holbraad er tilfreds med, at der nu bliver åbnet for reformer, omend han gerne så et højere ambitionsniveau.

"Godt med fokus på reformer," skriver den administrerende direktør på Twitter.

"Men det er alt for uambitiøst blot at lukke hullet efter Arne-pensionen – der er brug for langt større arbejdsudbud for at ruste til opsvinget."

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

det er meget godt, men folk over 65 bliver SMIDT ud af arbejdsmarkedet. Ingen efteruddannelse (staten betaler IKKE), INGEN KREDITTER i bankerne til investeringer. O.S.V. vi er mange der føler os diskrimineret p.g.a. dåbsattesten. Det er langtfra alle der er slidt op når de når pensionsalderen. Men det værste er at mange går på pension FORDI de bliver dårligt behandlet af deres chef !!!!!!!

Jeg er 62 år og har undret mig over at jeg aldrig er blevet kaldt til
jobsamtale efter jobcentret har oplyst mig at de ar sendt mit CV til en
arbejdsgiver.
Og jeg fandt ud af grunde til det, der blev altid sendt flere personers CV
til arbejdsgiveren,og det er ikke det værst,nej det er at mit CV på jobnet
viste sig at lige under mit navn stod der at jeg er født i 1959
og så forstår jeg hvorfor jeg er langtidsledig mit CV i en bunke vil altid
ryge i skraldspanden hos en arbejdetsgiver når der er CVer med dåbsårstal
på 1970-2000
Og dette fortalte jeg jobcenteret men de siger at de ikke kan ænder i mit CV
og at det er mig selv der har skrevet mit fødselsår 1959,men det har jeg ikke.
Så efterføglene har jeg slettet fødselsåret.
Og få månder efter skriver jobnet at de er igang med en fornyelse af lediges CVer
Og nu er det sådan at i det nye CV står mit fødselsår 1959 igen under mit navn

men med den forskel at under fødselsåret står der i parentes (kan ikke læses af arbejdsgiver)
Men at efter jeg har slettet fødselsår, at det så står der igen samme sted under mit navn
beviser over for mig at det var fra start jobnet der har skrevet mit fødselserår

OG SÅ TÆNKER JEG HVOR MANGE ÅR HAR MIT CV FORTALT ARBEJDETSGIVERNE HVOR GAMMEL JEG ER,
OG ER DET GRUNDEN TIL AT JEG ER LANGTIDSLEDIG OG IDAG BLIVER TRUKKET 1000 KR pga 225 TIMERS REGLEN

Og er der kommet så meget som en undskyldning NEJ DET ER DER IKKE

Og uden mulighed for som minium at komme til jobsamtale er det ikke muligt at få et arbejde igennem jobcentret

Nu viser undersøgelser fra udlandet at de omtalte grønne arbejdspladser ikke er tilfældet!
Men socialisterne er selvfølgelig ligeglad med fremtiden, bare de kan malke befolkningen for mest muligt!

Annonce