“Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.

Sådan står der EU-forfatningstraktaten.

Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.”  

Det er svært at være uenig i de grundprincipper som EU er bygget op omkring, men gennem en længere årrække har vi begge undret os over, hvorfor EU ikke også efterlever de værdier.

Holder mund om kinesiske overgreb

Det virker i hvert fald meget tilfældigt, hvem der skal kritiseres, sanktioneres og belønnes af EU.

EU er ikke blege for at komme med en løftet pegefinger, når Ruslands regime har forgiftet oppositionslederen, Aleksej Navalnyj.

EU indfører økonomiske sanktioner mod Lukasjenko og hans regime, når de har slået ned på demonstranter, der ytrer deres utilfredshed mod det hviderussiske styre.

Men hvad gør EU mod et land der sender et religiøst mindretal i fangelejre, undertrykker sin befolkning, samt overtræder de mest basale menneskerettigheder, som retten til at ytre sin holdning? Intet.

Sender millioner i genopdragelseslejre

Tværtimod, så laver EU en investeringsaftale med et totalitært styre, der lige nu sender millioner af uighurere, kinesiske muslimer, i fangelejre, hvor de skal igennem et “uddannelsesforløb”, hvor de bliver hjernevasket til at forlade deres muslimske tro til fordel for at kunne leve i det kinesiske regimes “sekulære” samfund.

Mennesker der ytrer sig kritisk over for det kinesiske regime forsvinder. Det gælder folk som Li Wenliang og Fang Bin, der henholdsvis dokumenterede Covid-19s eksistens i begyndelsen af 2020 og de kinesiske hospitalers elendige forhold under pandemien.

Her fik de kinesiske myndigheder disse to personer til at forsvinde fra det offentlige rum, blot fordi de ønskede at dokumentere den frygtelige situation som landets sundhedsvæsen var endt i.

Oplysningen som de kinesiske myndigheder ikke ønskede at omverdenen skulle se.

10 måneders reaktionstid

Fang Bins skæbne er stadig ukendt. Han har været forsvundet i næsten et år nu.

Da han forsvandt kom der ingen reaktion fra det officielle EU, indtil december 2020, hvor EU kritiserede Kina for at anholde en journalist fra Bloomberg News, og krævede alle fængslede journalister sat fri.

Der skulle gå knap 10 måneder, før at EU kritiserede Kina for at anholde journalister, og kravet om løsladelse er endnu ikke blevet imødekommet af Kina.

Sælger ud af egne værdier

Det er yderst skuffende at EU, der bryster sig med at værne om retsstatsprincipperne, demokratiet, samt være den humanistiske stormagt på den internationale scene, ikke har viljen til at kritisere et land som Kina, når de overtræder de værdier, som EU er bygget op omkring, men derimod belønne Kina ved at indgå en investeringsaftale med landet.

En aftale, der åbner op for det kinesiske marked for europæiske virksomheder.

Ved at indgå en investeringsaftale med Kina, signalerer unionen at den er klar til at gå på kompromis de grundlæggende værdier, fordi penge er vigtigere end retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

Hvis EU skal være en respekteret institution, som befolkningen kan se efterlever de principper, som den siger den har, så er der brug for at man dropper investeringsaftalen med Kina, ellers har EU solgt sin sjæl til Kina.