Fagforening raser mod liberalt lønforslag: Absurd, grotesk og tonedøvt

Et forslag fra Ole Birk Olesen om at hjemmehjælperes løn skal afhænge af brugernes evalueringer, er det mest groteske en fagforeningsformand længe har hørt.
Få gode anmeldelser fra borgerne og få op til 10 procent mere i løn.

Sådan lyder et nyt forslag fra Liberal Alliance, der foreslår at social- og sundhedsassistenter skal kunne få mere i løn, hvis de får gode evalueringer af borgerne, der kan stemme via en app på telefonen.

Det er partiets gruppeformand, finansordfører og spidskandidat til kommunalvalgt i København, Ole Birk Olesen, der står som afsender af forslaget.

Vi er også sikre på, at det vil give større jobtilfredshed, når offentligt ansatte oplever, at de bliver belønnet bedre for at gøre en positiv forskel.

"Borgerevalueringerne skal direkte være styrende for resultataflønning af de enkelte hjemmehjælpere og deres ledere. Det vil konkret betyde, at de dygtigste hjemmehjælpere vil kunne få op til 10 % i bonus oven i deres løn. For en fuldtidsansat hjemmehjælper vil det svare til op til ca. 3.650 kr. om måneden," skriver Ole Birk Olesen om forslaget.

"Det er ikke bare retfærdigt, at den gode indsats belønnes bedre end den dårlige, det giver også bedre velfærd for borgerne. Vi er også sikre på, at det vil give større jobtilfredshed, når offentligt ansatte oplever, at de bliver belønnet bedre for at gøre en positiv forskel."

placeholder

Fagforening: Grotesk, absurd, tonedøvt forslag

Selv om de gode ansatte i den københavnske hjemmepleje kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse, så er det ikke et forslag som falder i god jord hos fagforeningen FOA, der organiserer medarbejderne i hjemmeplejen:

”Det er det mest groteske forslag, jeg længe har hørt. Det er upassende og respektløst over for offentligt ansatte, og det kommer aldrig til at ske,” siger FOA-formand Mona Striib iføle en pressemeddelelse.

Det her er i den grad manglende respekt for de offentligt ansatte

Forslaget er ifølge hende en hån mod den indsats, som ydes af offentligt ansatte.

"Ude i virkeligheden knokler de offentligt ansatte med at passe på ældre og børn, og sikrer, at den offentlige velfærd holdes i gang under en verdensomspændende epidemi. Det fortjener anerkendelse og respekt. Det her er i den grad manglende respekt for de offentligt ansatte," siger Mona Striib.

"Jeg kan ikke se forslaget som andet end et forsøg på at slå plat på den vigtige dagsorden, som vi lige nu sidder og kæmper om ved overenskomstbordet, nemlig: at offentlige ansatte fortjener en retfærdig løn og gode forhold."

S: Alle skal have god service

Lønbonus via app-afstemninger bliver heller ikke de københavnske socialdemokraters politik, forsikrer partiets spidskandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen.

"Hvordan måler man kvalitet i plejen af vores ældre? Modsat Ole Birk Olesen så går jeg ind for, at ALLE ældre får samme lige gode behandling af høj kvalitet. Alle ansatte bør have mulighed til at være nærværende og udføre et godt arbejde," skriver hun på Twitter og fortsætter:

"Konsekvensen af ratings af læger i USA medførte, læger afviste patienter med komplicerede lidelser. Så forestil dig en hjemmehjælp, hvor ingen vil besøge den ensomme vrede gamle mand. Eller den ældre kvinde med de krævende pårørende, fordi det går ud over din løn?"

Til det sidste svarer Ole Birk Olesen, at det skal der tages højde for ved at kommunen laver en vurdering af de ældre, som tager højde for at nogle kan være mere kritiske end andre.

"Kommunen skal naturligvis tage højde for det, hvis der findes bestemte ældre på en rute, som brokker sig uanset kvaliteten af hjemmehjælpen, og uanset hvem der kommer. Sådan en ældre skal ikke tælle med på samme måde," skriver han.

placeholder

 

Liberal Alliance regner med at forslaget vil koste 40 millioner kroner om året i København, og det skal finansieres "ved at drive kommunen mere effektivt". Partiet understreger over for Fagbladet 3F, at medarbejdernes rankings skal være hemmelige og udelukkende bruges internt.

Liberal Alliance fik valgt to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, men de har begge meldt sig ud af partiet, og derfor er partiet ikke længere repræsenteret på rådhuset.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor er det dog hjernedødt.

Men måske alligevel: Skulle vi ikke indføre differentieret løn til MF-ere afhængig af brugernes evalueringer?

Lige mine ord Poul - Lige mine ord.!!!!

Det har vi allerede, det hedder valgdagen 111

Forslaget giver dog et vist brugerindflydelse, hvis den ansatte er lidt smart. Vedkommende siger blot til sine kunder: “Hvis du giver mig topkarakter, lover jeg at arbejde 10 procent ekstra her hos dig hver gang jeg kommer! “ Deal! Men det krævet selvfølgelig at den liberale Ole afskaffer alle tidsmålinger inden for branchen. Det der midtvejs ødelagde hele den offentlige sektor. Den slags skal kun køre i perioder. Ellers forsvinder den sunde fornuft, som Lars Løkke nu vil genindføre inden for dansk politik!

Nej det er ikke hjemmehjælpernes løn der skal være afhængig af borgernes vurderinger men bonusen til chefen for hjemmeplejeleder skal fjernes ved dårlig vurderinger.

Ole Birk Olsens gode vilje viser sig ved nøjere eftersyn næsten altid at være født af dårlig vilje overfor offentligt ansatte i særdeleshed, og solidariteten i samfundet i almindelighed.
I perioden, hvor omstillingspulje regimet herskede under ufornuftens Løkke politik, var LA stærkt og dybt engageret i, og optaget af, filosofien om, at en god socialarbejder var en, der kunne afvikle sin sociale indsats 2% hurtigere hvert år, og samtidigt øgede sin arbejdsindsats med bureaukratisk udfyldelse af spørgeskemaer med noget mere end 2% om året. For den klient der serviceres er bedømmelsen en ganske anden. Der er en god socialarbejder en. der tager sig tid til at give klienten en smule menneskelig kontakt og kærer sig om dennes velbefindende.
Så hvem er det lige i OBO's optik, der er den rette til at give karaktér til medarbejderen?
Tillige mener OBO at merprovenuet til de "dygtige" medarbejdere skal finansieres gennem rationaliseringer, (læs: at fodre medarbejderne med egen hale). det kunne f.eks. ordnes ved en genindførelse af omstillingspuljeregimet, med dårligere service overfor klienterne til følge, hvilket med tiden jo må betyde stadig dårligere evaluering af medarbejderne og et stadigt stærkere "behov" for at indføre private ordninger til de, der har råd.
Sigtet med omstillingspuljen var til stadighed de borgerliges (og i særdeleshed LA's) ønske om, at underminere den solidariske service efter behov og erstatte det med et privatiseret system, hvor klientens behov byttes ud med klientens betalingsevne. Det er billigere for LA´s vælgerbagland i skattebetaling og sikrer, at den begrænsede service på det mest usympatiske reserveres for "mig, mig og mig-segmentet" selv.

Man kan godt se at Pio Pio er for de offentlige ansatte, og ikke de svageste i samfundet!

Socialisme er åbenbart en totalitær stat!

JPN. Dit sædvanlige asociale vrøvl vil ingen ende tage. Du er og blir` en egoistisk KLAPHAT.

Annonce