S-politiker går i rette med Pio-chef: “Er de helt væk fra vognen eller hvad?”

Kampen for ligestilling er ikke en abstrakt og akademisk diskussion, mener socialdemokratisk byrådsmedlem: “Det handler om vores liv og hverdag”
Foto: Peter McNally
Louise Lindskrog, socialdemokratisk byrådsmedlem i Aarhus
Den socialdemokratiske partiforeningsformand i Kerteminde på Fyn, Ib Knudsen, måtte onsdag forlade formandsposten efter et par uheldige udtalelser.

Adspurgt af avisen Fyens Stiftstidende mandag om, hvorfor det er så svært at få unge kvinder til at stille op til kommunalvalg, svarer Ib:

"Vi har også svært ved at tiltrække kvinder til byrådet, og det er en problemstilling, der er alle steder. Og de kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel."

Og de kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel

Og adspurgt om hvorfor der er brug for flere kvinder, svarer han:

"Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt."

Udtalelser, der fik massiv kritik fra Knudsens partifæller.

Handler om en kultur, ikke enkelte udtalelser

Ifølge Louise Lindskrog, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Aarhus, handler det ikke om enkelte udtalelser, men om en kultur i samfundet, hvor vi taler om tingene på en bestemt måde.

Hun oplever det både som et konkret problem i sin egen hverdag som byrådsmedlem, men også som et generelt problem, der er årsag til, at der er færre kvinder i kommunalpolitik.

Det var jo meningen, at jeg mente noget om børn og unge ligesom de andre kvinder

’’Da jeg som 24-årig blev valgt ind i Aarhus Byråd og fik posterne i Teknik- og Miljøudvalget og næstformand i Økonomiudvalget, skulle jeg konstant forsvare det, for hvad i alverden lavede jeg der? Der har altid kun siddet mænd. Det var jo meningen, at jeg mente noget om børn og unge ligesom de andre kvinder. For der har vi jo ’fingeren på pulsen’,” siger Louise Lindskrog til Netavisen Pio.

Affødte leder fra chefredaktør

Ib Knudsens afgang fik torsdag chefredaktør På Netavisen Pio, Niels Jespersen, til i en leder her på avisen at advare om, at Socialdemokratiet risikerer at skubbe potentielle allierede i ligestillingskampen væk, hvis barren for sprogbrugen sættes for højt.

“Det syn på køn og det sprogbrug, som Ib Knudsen og mange andre pensionerede håndværkere benytter sig af, er uhørt blandt journalister og akademikere, men det er nu engang sådan, en stor del af danskerne ser på verden og formulerer sig,” skriver Niels Jespersen i lederen og fortsætter:

Socialdemokratiet må gøre op med sig selv, om det skal være muligt

“Socialdemokratiet må gøre op med sig selv, om det skal være muligt for en håndværker uden medietræning at lave en sproglig skævert i en god sags tjeneste, eller om den slags opførsel skal sanktioneres som den skinbarlige sexisme.”

Lokal S-profil: En falsk modsætning

Men det er en falsk modsætning at stille op, når ligestilling alene fremstilles som en sag for de elitære og akademikere, mener Louise Lindskrog:

’’Det er et skalkeskjul og en dårlig undskyldning for at være reaktionær, når man fremstiller det som en kamp mellem at være akademiker og arbejder,” siger hun.

Det er et skalkeskjul og en dårlig undskyldning for at være reaktionær

Arbejderklassens kvinder har i årtier levet med at blive sat i bås som nogle, der skriger, når de deltager i den offentlige debat, og som nogle, der har mest forstand på børn og familie i de såkaldt bløde udvalg, lyder det fra Louise Lindskrog:

“Så når mediemænd fra den talende klasse bruger dem og deres kamp som en undskyldning for at afmontere ligestillingskampen, tænker jeg: Er de helt væk fra vognen eller hvad? Det her er ikke en abstrakt og akademisk diskussion. Det handler om vores liv og hverdag.”

Har aldrig været overklassens kamp

Ligestillingskampen har aldrig været overklassens kamp, mener Louise Lindskrog, som ellers ofte bliver mødt af den holdning.

“Det er et af de mest brugte argumenter mod kvinder i den offentlige debat. Jeg ser det i min indbakke på min byrådsmail, når jeg modtager hademails fra sure mænd og på de sociale medier. Os kvinder, der insisterer på at tale om ligestilling, er nogle elitære akademiker-feminister,” fortæller hun.

Når jeg modtager hademails fra sure mænd og på de sociale medier

For at komme problemet til livs er det vigtigt at italesætte, at det er problematisk, når man sætter mænd og kvinder i bås og siger, at de hører til i bestemte udvalg i kommunen, lyder det fra Louise Lindskrog:

“Hvis vi som parti skal blive bedre til at rekruttere dygtige kvindelige politikere, så bliver vi nødt til at tage et opgør med denne reaktionære, gammeldags måde at se tingene på. Og det er hverken akademisk eller elitært. Det er bare at kræve, at socialdemokratiske kvinder og arbejderklassens kvinder har lige så meget krav på den tunge post i økonomiudvalget og i teknik- og miljøudvalget og blive spidskandidat.”

Tim Tørnqvist Jensen læser Journalistik på Roskilde Universitet. Tidligere student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Spot-f***ing-on påpeget af Louise Lindskov. Jeg er rimelig glad for at have overset den pågældende leder, fordi det misforståede bavl om, at kvinders indsigelser over for manglende ligestilling er elitærs kulturanalyse, er så uendeligt langt fra skiven, at jeg nok var blevet gnaven. Så mange af os har oplevet det her - specielt, hvis vi har vovet os ud i politisk arbejde eller bestyrelsesarbejde i en eller anden form. Som hos partierne i Kerteminde drømmer mange om, at yngre kvinder stiller op til valg, fordi det ser godt ud, men når de gør det og tager ordet, taler Rom imod, så bliver det klart, at det mest er for syns skyld. Der er ikke noget galt i at være håndværker eller i at tale uakademisk. Men der er noget galt, når man gerne vil have kvinder, men ikke "skrigeri" om ligestilling - og man ikke kan se i spejlet og få øje på problemet.

Professor JØRGEN GOUL ANDERSEN har gentagen i sin valgforskning konkluderet, at kvinder stemmer mere til venstre og tilslutter sig de bløde (humanistiske?) værdier, målt i forhold til mænd.
Er professorens forskning ikke retvisende? Eller har det bare ændret sig her på det sidste?

Professoren må gå af. Han skal ikke hverken skrive eller mene noget, som ikke er kvindepolitisk korrekt.
Han må omgående stoppe sin forskning, indtil han har et resultat som kvindeaktivisterne kan acceptere.

Måske er professoren fra Århus universitet.

Hvis vi I Danmark vil demokrati of ligestilling, så er vi nød til at turde tale om disse problematikker. Måske kunne vi gøre det ved at sammensætte råd og nævn så begge køn får samme repræsentation. Og tænker vi via flette regler på politiske opstillings lister kan får tingene, i en retning hvor vi opnår mere lige stilling end den der er i dag.

Rigtigt at vi skal have flere kvinder på de "hårde poster". Men skal vi ikke også have flere mænd på de "bløde poster". Det er en kamp for begge køn, både at give plads på egen bane-halvdel, men også at kæmpe aktivt for at komme ind på det andet køns territorie. Det er sjældent vi hører om mændenes rolle i det.

Annonce