Annonce

Over 40.000 firmaer får bøde: Ansætter ikke nok lærlinge

Der skal tages nye redskaber i brug for at få virksomhederne til at tage lærlinge, mener S-minister.
Hvis virksomhederne ikke lever op til deres samfundsansvar og tager tilstrækkeligt med lærlinge ind i forhold til deres størrelse, så venter der en bøde.

Det er den kontante trussel, som virksomhederne efter trepartsaftalen i 2016 er blevet stillet overfor.

Vi bliver nødt til at tage nogle andre redskaber op ad skuffen, for de nuværende virker ikke

Men i 2018 er der alligevel 41.639 virksomheder, der ikke har levet op til kravet om at tage nye elever ind. Det viser en opgørelse for 2018 ifølge DR Nyheder.
 

S: Nye redskaber skal tages i brug

De mange bøder viser, at de nuværende regler ikke er tilstrækkelige, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

“Vi bliver nødt til at tage nogle andre redskaber op ad skuffen, for de nuværende virker ikke. De unge står stadigvæk uden praktikpladser, og virksomhederne mangler stadig faglært arbejdskraft,” siger hun til DR.

Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere

Antallet af virksomheder, som står til en bøde, fordi de ikke har taget nok lærlinge ind i 2018, er kun en smule lavere end året forinden.

I 2017 var der 43.500 virksomheder, som skulle betale ved kasse 1 for deres manglende bidrag til lærlingeordningen.

 

Skam jer

Virksomhederne bør skamme sig, fordi de i dén grad svigter deres ansvar, når de ikke ansætter elever, mener Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst.

“Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere - uanset om man kan betale sig fra det eller ej,“ siger han til DR.  

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man ikke, at virksomhederne har noget at skamme sig over.  

Så der er flere virksomheder, der har taget lærlinge, end vi havde regnet med

“Der er naturligvis et potentiale i forhold til, at flere virksomheder kommer på banen. Men virksomhederne har i 2018 oprettet 3.000 ekstra praktikpladser, og det er væsentligt højere end de 2.100, der var aftalt i trepartsaftalen. Det, synes jeg, vi skal være glade for. Så der er flere virksomheder, der har taget lærlinge, end vi havde regnet med,” siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, til DR Nyheder.

SF vil fordoble bøden

I dag får virksomhederne en bøde på 27.000 kroner per manglende praktikårsværk.

Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn: De skal løftes og skubbes, før de flytter sig

Men i fremtiden skal bøderne være dobbelt så store, mener SF.

“Vi må slå hårdere til og fordoble bøderne. Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn: De skal løftes og skubbes, før de flytter sig. Og det gør de, hvis de får meget ondt i baglommen, hvor deres pengepung sidder,” siger partiets politiske ordfører Karsten Hønge (SF).

Det forslag er Pernille Rosenkrantz-Theil (S) åben overfor, men hun mener dog ikke, at det er vidtrækkende nok.

“Det kan godt være, at man skal fordoble bødestørrelsen. Og det kan godt være, at man skal gøre alt muligt af det, som vi plejer at gøre. Også. Men jeg tror simpelthen, at vi samtidig bliver nødt til at gå mere grundlæggende til værks,” siger hun til DR.
 

Både pisk og gulerod

Trepartsaftalen indeholder både elementer af pisk og gulerod, og derfor har nogle virksomheder fået bøder, mens andre har fået bonusser.

Der er dog under halvt så mange virksomheder, der har modtaget en kontant-bonus for at ansætte nok lærlinge i forhold til, hvor mange virksomheder, der har fået en bøde.

Pengene til de 18.869 virksomheder, der har taget nok lærlinge ind, kommer direkte fra de bøde-kroner de 41.639 virksomheder har måttet betale.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet, at der mangler 8.500 praktikpladser

Målet med trepartsaftalen er at komme op på 8.000-10.000 ekstra praktikpladser i 2025, mens delmålet for 2018 lyder på 2.100 ekstra praktikpladser sammenlignet med 2016.

Selvom det delmål er mere end opfyldt med de nævnte 3.000 ekstra lærlinge sidste år, så viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet, at der mangler 8.500 praktikpladser.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor mange lærling skal en virksomhed tage for at undgå bøde ?

Annonce