Ingen, heller ikke Inger, er hævet over moralen

Både Inger Støjberg og hendes venstrefløjskritikere overser noget afgørende, når de spinner om rigsretssagen
Venstres Inger Støjberg og hendes allierede i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kæmper indædt for at få det til at se ud som om, at rigsretssagen handler om at være for eller imod barnebrude.

Imens siger de overvejende røde partier noget helt andet, nemlig: at loven er hævet over sagen og altså vores moral. Men det kan det afvises lige så blankt, som Støjbergs populisme.

Lovbrud og barnebrude

Igen og igen hører man fra de røde partier, debattører og jurister, at det er af juridiske årsager, og ikke moralske, at Støjberg skal stilles for en rigsret.

Altså: det er på grund af lovbruddet og ikke sagen om såkaldte barnebrude, som man kan være for eller imod, at en rigsret er på sin plads.

Den generelle holdning er derfor tydeligvis et princip om at lov og moral er to adskilte ting, og at loven skal betragtes som ”hævet” over moralen.

Selvom han hverken er rød eller jurist, har chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik sagt det mest tydeligt: det ville være et ”frontalangreb mod retsstaten og demokratiet” at sætte moralen over loven. Det sagde han i DR P1 den 21. januar 

Det er ikke indlysende at der er så stor en modsætning mellem lov og moral

Ifølge Martin Krasnik bør de to holdes adskilt fordi ”… moralen ændrer sig hele tiden, loven ændrer sig kun hvis der er et klart flertal for at ændre den.” 

Men selvom det er tiltalende at købe ind på Krasniks holdning og det alment accepterede princip om at lov er hævet over moral, bør vi alligevel klappe hesten et sekund.

Man kan mene hvad man vil om Støjberg og rigsretssagen, men det er ikke indlysende at der er så stor en modsætning mellem lov og moral – i det mindste på et principielt og filosofisk plan.

En misforståelse

Holdninger som Krasniks giver indtrykket af, at loven er noget objektivt der gør den hævet over den subjektive og derfor omskiftelige moral.

De fleste af os tænker på samme måde, at man altid skal følge loven, før man følger sin egen personlige overbevisning.

Men hvis man er villig til at gå hele vejen med det princip, kan man sætte spørgsmålet på spidsen og tage Nazityskland som eksempel: Her var det en retlig pligt at begå folkedrab, men de færreste mennesker ville jo mene, at noget i den stil bliver moralsk retvisende eller tilforladeligt af den grund. Her tager loven fejl og moralen trumfer.  

En anden ting man kan påpege, er, at de fleste af os – inklusiv Martin Krasnik – glemmer at det, der skaber flertal bag nye love i folketinget, til dels er at vores moral ændrer sig.

Med andre ord: Når vi vil lave ændringer i vores samfundet, så ændrer vi loven, hvilket jo bunder i vores moral og vores holdninger.

Subjektive love

Det helt tydelige snit mellem lov og moral, som vi taler om i forhold til sagen om Støjberg, har derfor noget forhastet over sig.

Lov er ikke hævet over moral, fordi grunden til at vi kan være uenige med loven og forsøge at ændre den, er fordi loven ikke er noget objektivt, men er derimod lige så subjektiv som moral.

Vi mennesker har vedtaget de gældende love ud fra vores bedste overbevisninger om retfærdighed, og det er på dette fundament af overbevisninger og moral at love står og falder.

Ingen civil ulydighed

Mennesker har derfor i historien også foretaget civil ulydighed, for at ændre love, som de har været uenige med, eller som har været uretfærdige, men som ikke desto mindre har været gældende.

Derfor skal vi se forholdet mellem lov og moral som to sider af samme mønt. Lov er det, som vores moral bliver til, når den køres gennem det politiske maskineri, og derfor ikke andet end vin på nye flasker.

En del af vores moral er udtrykt i love – derfor forbliver nogle love, mens andre forgår og nye kommer, da tider og samfund ændrer sig og dermed også vores moral.

Manglende respekt

Men hvis loven ikke som sådan er hævet over moralen, og sagen heller ikke handler om at være for eller imod barnebrude, som Støjberg forsøger at fremstille det, hvad er der så tilbage at sige om hendes ulovlige instruks, og den rigsretssag, som hun skal og bør stilles for?

Hertil kan man sige, at selvom loven ikke som sådan er ’hævet’ over moralen, har loven stadig en særlig status i forhold til moral i politik. Den skal med andre ord anerkendes og accepteres før noget andet, når magten udøves.

Støjbergs lovbrud er ikke civil ulydig.

Der ligger i dagens Danmark en demokratisk proces til grund for de vedtagne love – modsat i Nazityskland – hvilket kalder på deres agtelse og anerkendelse. Den kan Støjberg ikke undsige sig.

Det ville være et eksempel på civil ulydighed hvis Støjberg i sin instruks om adskillelsen af asylpar brød loven fordi hun er uenig med den, hvis hun gjorde det for at ændre loven og åbent og ærligt erkendte sit lovbrud og tog imod sin straf.

Men Støjbergs lovbrud er ikke civil ulydig. Hun er hverken interesseret i at ændre nogle love til det bedre eller vil vedkende sig at have brudt loven og dermed tage imod sin straf.

Ligeglad med loven

Mest af alt får man indtrykket af, at hun derimod simpelthen er ligeglad med loven, at hun mangler respekt for den og anerkendelse af den.

Instrukskommisionens undersøgelser viser at hun har givet en ”klart ulovlig” instruks, at hun var vidende og advaret om at dens ulovlighed, og at hun dermed nærmest blæser på dens gyldighed.  

Deri ligger det alvorlige problem i situationen med Inger Støjberg. For nok er loven ikke hævet over moralen, men det betyder ikke at loven ikke kalder på agtelse, respekt og anerkendelse fra os alle sammen.

Malthe Majgård Nørbjerg er praktikant på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Begrebet venstrefløjskritikere fik jeg helt galt i halsen, da jeg fik den opfattelse, at det var personer, på venstrefløjen, der var enig med Inger Støjberg. Men det gik op for mig, at det var medløbere på højrefløjen, der kritiserede venstrefløjen.

Lad venligst være med den slags overskrifter - jeg havde nær fået skråen galt i halsen, da jeg vendte den.

Jeg studsede og over "venstrefløjskritikere".
Men jeg studsede også over din bemærkning om "medløbere" på højrefløjen.
For god ordens og rationel tænknings skyld, så findes medløbere jo på begge fløje i Folketinget.
Dem nyder S jo også godt af ind imellem.

Jeg er naturligvis helt på det hold, der kræver respekt for loven, ikke mindst i regeringen og den lovgivende forsamling, hvis helt centrale værktøjskasse til styring af samfundet jo netop er de vedtagne love.
Inger Støjbergs brøde består jo dels i, at hun ser ud til at have krænket lovgivningen, men dels gør det tillige tilfældet særlig grelt, at hun ikke korrigerede sine handlinger, men fortsat ignorer lovbruddet, da det for alle andre er klart, at det har fundet sted. Tillige har hun løjet overfor folketingets medlemmer.
I dette ligger en dyb foragt for demokratiets basale spilleregler.
Så kan man jo tale om det moralske aspekt. For hvilken moralsk sag var det hun kæmpede for?
I forvejen var det reglerne, at man kunne skille indvandrerpar ad, hvor den ene part var mindreårig. Forskellen var, at man her, som det er helt sædvanligt ved indgreb overfor enkeltpersoner, skal foretage partshøring, for ikke at forårsage mere skade på den udsatte part, end gavnen af den ydede hjælp bevirker. Partshøringen er et hensyn der vises den person, hvis interesser man prøver at varetage og lytte til, for at undgå utilsigtede skadevirkninger ved en unuanceret betonbureaukratisk næsehornsadfærd.
Så nettovirkningen var i al sin enkelhed, at IS fjernede partshøringen, og dermed et nuanceret hensyn til den person, hun så voldsomt agiterer for offergørelsen af. Inger gad ikke høre på muslimer, der med heppekor fra DF og NB knap kan henregnes til arten homo sapiens.
Hele hendes fremstilling er derfor dybt forvansket og udtryk for en skinhellig motivforskydning, hvor det ikke var offerets ve og vel, der var i fokus, men de politiske point, en stramning af reglerne gav anledning til, når tælleværket med antallet af stramninger skulle opdateres på hjemmesiden, når lagkagen skulle udstilles og hyænerne i DF skulle formås at tilslutte sig nok et politisk udspil fra mindretalsregeringen. For DF var det selve målet, at genere indvandrere med ufølsom kadaverdisciplin, hvilket intet har at gøre med et forstørret hensyn til et stakkels mindreårigt offer, men er en ondskabsfuld spytten på folk der ligger ned til glæde for den iboende svinehund hos visse vælgere.
I moralsk forstand var partshøringens afskaffelse en skændig handling, og jeg fatter ikke at Inger i to minutter får lov at markedsføre den vildmand, når det hele, hvis der var uheldige eksempler, kunne klares med en lidt ændret praksis stadig med partshøring.

Lov, moral, etik, jura, politik. Hvilken rækkefølge de kommer i, og hvordan de hænger sammen og skal forstås i forhold til hinanden, er det chefredaktører, højesteretsdommere, spindoktorer og alle andre der ikke har et reelt arbejde at udføre lige nu, kan få timer til at gå med. Det startede hos de gamle grækere, sikkert før, og er måden hvorpå eliten forsøger at styre alle andre. Ind imellem væltes diskussionen af diktatorer, militærjuntaer, og folkevalgte med en kæmpe opbakning, f.eks. under en krise eller en pandemi.
Det interessante er ikke selve diskussionen.
Det interessante er hvad de reelle ledere/politikere vil med samfundet/staten/landet.
Det eneste der på den lange bane betyder noget.

Israel klarer sig fantastisk under pandemien. Snart er halvdelen af den israelske befolkning vaccineret efter regeringens anvisninger og plan. Men de ortodokse jøder ønsker ikke at blive vaccineret?

I Danmark har de danske redaktører og politikere snart fået alle danskere vaccineret imod Inger Støjberg. Men de ortodokse jyder ønsker ikke at blive vaccineret!

Støjbergs formål var at følge en lovgivning der siger at sexuel omgang
med børn er ulovligt (pedofilig) og børn under 18 år ikke kan giftes.
loven er der for at beskytte børn mod overgreb.

Og det er hvad støjberg nu skal stilles for en rigsret for at have gjordt.
og hun har på intet tidspunkt forsøgt at skjule noget tværtimod har hun
sagt at der var sket en fejl som blev rettet så snart hun opdaget den

Ifølge dansk lov er seksuel omgang med børn under 15 år ulovlig, medens det ikke er tilfældet når de har passeret 15 år og er mellem 15 og 18, hvor man er over den seksuelle lavalder. Den beskyttelse de såkaldte barnebrude bør nyde i reglerne for anbringelse i flygtningecentrene var allerede på plads i den eksisterende ordning, men med det krav, at parterne skulle høres ved partshøring, for at tage særlige hensyn, hvor der helt fornuftige grunde til det i parternes interesse.
Denne regel skulle netop, af hensyn til den mindreårige selv, beskytte imod et uhensigtsmæssigt eller bureaukratisk myndighedsovergreb, som den generelle regel kunne resultere i, når den bare håndhæves i blinde.
Støjbergs "fortjeneste" i den sag var at slette det individuelle hensyn i sagsbehandlingen og med bind for øjnene ud fra et bureaukratisk "vi alene vide hvad der er bedst for dig" kriterium. (18 år) at lade en plat kadaverdisciplin råde.
Det har intet med hensyn til barnebrude at gøre, derimod er kadaverdisciplinen det centrale, fordi det falder i hak med hele narrativet om, at sværmen af stramninger skulle gøre livet så surt for asylanter, at de valgte et andet land at søge i.
Støjbergs "hensyn" til barnebrude er glasur smurt på den lort, hun producerede til ære for DF, for at VLaK regeringen kunne vakle lidt videre på punkterede hjul og med defekt moralsk kompas.

Annonce