Derfor håber han, at MeToo-debatten kommer til at handle mindre om tv-kendisser og mere om de krænkelser som almindelige lønmodtagere oplever.
Det fortæller han i et interview med Avisen Danmark.
Peter Hummelgaard har længe fulgt MeToo-debatten, og han forstår godt, at der er folk, som ikke har lyst til at deltage i debatten.
Især på de sociale medier foregår debatten ofte i to yderpoler.
Derfor tror Peter Hummelgaard, at der er mange, som ikke ønsker at deltage i debatten. Hvilket ifølge ministeren vidner om, at debatten allerede er blevet meget polariseret.
I MeToo-debatten, som er en svær debat med mange følelser, er det alfa omega at formulere sig nøje, så alle kan være med i debatten. Det er nemlig ifølge ministeren vigtigt at få talt til og med alle.
Peter Hummelgaard mener, at det er nødvendigt at få den brede befolkning engageret i MeToo-debatten. De må og skal ikke skræmmes væk, mener han. I stedet skal de opleve, at de er med på rejsen og en del af kulturforandringen.
Ifølge ministeren skal kulturændringen ske via en offentlig debat, hvor man har respekt for hinandens synspunkter.
Nu bliver det simpelthen for overdrevet
“Hvis der sidder alt for mange tilbage rundt omkring i det danske land og tænker, at nu bliver det simpelthen for overdrevet. For latterligt. Så kommer vi jo ingen vegne,” siger Peter Hummelgaard til Avisen Danmark.
Peter Hummelgaard mener, at ligestillingsdebatten burde handle mindre om tv-kendisser fra “den talende klasse” og mere om almindelige danskeres liv.
Han påpeger nemlig, at hyppigheden for overgreb, seksuel chikane og krænkelser er markant større blandt de lavestlønnede og folk med kortest uddannelser såsom tjenere, SOSU’ere og lærlinge.
Regeringen har som led i at få MeToo-debatten til at handle om almindelige danskeres arbejdsliv indledt trepartsforhandlinger med både arbejdsgiverne og fagforeningerne.
Målet er at finde fælles løsninger på problemerne.
Det er ambitionen at lave en aftale inden sommerferien.
Kommentarer
Der er piger/kvinder som har oplevet krængelser lige fra
verbale sexuele udtalser,kys på halsen,tungen langt ind i øret.
klap i røven,taget på brøsterne,en hånd op under kjolen,
begge hænder på skulder med massagse
og alle de nævnte sager bliver opfattet forskelligt fra kvinde
til kvinde,og det burde ikke forkomme uden pigens/kvindens samtygge.
og det gælder selvføglig også når der bliver drukket 1-2-3-glas vin
eller flere, at man ikke må tro at man så har lov til at fortage
sexsuelle hanlinger over for en måske lidt måske meget fuld pige/kvinde
Men grunden til at kæden falder af,en ellers meget vigtig kultur ændring (sexcikane)
er når feks,tv-2 s kvinder bliver opfordret til at fortælle hvad de har oplevet
i al den tid de har været ansat
DER kunne de haft undladt navnet når det handler om oplevelser der er mange år siden
For i mine øjne ligner det mere hævn og heksejagt,når man arbselut skal sætte navn på
end det handler om at ænder en
gammel kultur der ikke burde være der længere
Så mee-too er blevet til noget andet end det der var mennig med det
Hævn og Heksejagt
Hvis Mee-too skal tages alvorligt, må bevægelsen se lidt indad, og ikke blæse de små sager op, som er sket for 20 år siden. Det skader de mere alvorlige nutidige sager, som selvfølgelig skal forfølges. Så lidt sund fornuft i vurderingen af hvad man skal tage sig af, skader ikke.
BESKYT BÅDE MÆND OG KVINDER
Fint, hvis der kan komme arbejdsmarkedsaftaler mod seksuelle krænkelser. Som beskytter både mænd og kvinder, samt anklagede og klagere.
Aftalerne bør følge normerne på arbejdsmarkedet:
- Med forholdsvis hurtige afgørelser, så der ikke bliver ved med at være ballade. Det skal ikke være muligt, at fremdrage 20 år gamle forhold.
- Med krav til konkrete beviser.
- Med ligelig mulighed for advokatbistand til begge parter.
Både arbejdsgiverne og fagbevægelsen bør anmelde direkte ulovligheder til politiet og andre myndigheder med det samme. Og vi skal ikke have et ekstra retssystem i et feministisk domineret parallelsamfund med journalister ved sensationsblade som dommere.