Vågn op: 5 spørgsmål, som journalister burde stille DF om tilbagetrækning

Dansk Folkeparti slipper for billigt i mediemøllen, når de skyder løs på alle andre, uden at fortælle hvordan de selv vil hjælpe de nedslidte danskere.
Dansk Folkeparti fik en øretæve af historiske dimensioner ved folketingsvalget. Det var en ’huskekage’ af den slags, som man ikke lige rejser sig fra uden alvorlige smerter.

Reaktionen fra den metaltrætte og opgivende ledelse i Dansk Folkeparti har været at slå tilbage ved at slå ud efter elle andre. Der er blæst til angreb med den helt store trompet. Ikke videre opfindsomt, men potentielt effektivt.

Der er blæst til angreb med den helt store trompet

Men når Thulesen Dahl & Co angriber Socialdemokratiet i spørgsmålet om tidligere tilbagetrækning og angriber Venstre i spørgsmål om fordelingen af de interne topposter i partiet, så virker det mest af alt desperat.

Pressen burde have blod på tænderne

Selvom pressen ikke direkte har ladet sig spise af med al udenomssnak fra Dansk Folkeparti, så er der stadig en række spørgsmål, som landets journalister hverken har stillet eller fået besvar på.

Her kunne man godt ønske sig, at det samlede korps af Christiansborg-journalister vågnede op til dåd.

Dansk Folkepartis zigzag-kurs burde give pressen blod på tænderne

Dansk Folkepartis zigzag-kurs burde give pressen blod på tænderne. På grund af de mange kolbøtter i forhold til S-forslaget om tidligere tilbagetrækning for nedslidte, så ved vi grundlæggende meget lidt om partiets holdning. Partiet har godt nok oprettet en tæller på deres hjemmeside, der holder øje med, hvornår Socialdemokratiet får en aftale på plads. Men faktisk ved vi ikke en gang om Thulesen Dahl egentligt vil støtte en ny løsning for de nedslidte danskere? 

Derfor vil jeg gerne komme den nødstedte Christiansborg-presse til undsætning ved at fremlægge de fem mest oplagte spørgsmål, som man burde stille til Danske Folkeparti.

5 spørgsmål til DF

1) Går Dansk Folkeparti ind for en differentieret tilbagetrækning, hvor eksempelvis den ufaglærte slagterimedarbejder kan trække sig tilbage før akademikeren?

2) Mener Dansk Folkeparti at det er vigtigt – og dermed værd at vente på – at Arbejdsmarkedsparter (FH og DA) bliver inddraget i en fælles løsning for en tidligere tilbagetrækning?

3)  Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at alle udfordringer med nedslidning og tilbagetrækning er løst med aftalen om Seniorpension fra maj 2019?

 4) Er hensynet til Velfærdsforliget fra 2006 vigtigere for Dansk Folkeparti end hensynt til en ordning for de mest nedslidte danskere?

5) Mener Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl fortsat, at nedslidte skal vente til 2040 for at få pensionsalderen sat op?

Dansk Folkeparti skylder svar

Mens Dansk Folkeparti fortsætter deres angrebsrus mod Folketingets øvrige partier, så kunne det være rart at vide, hvor partiet selv står på et af de allervigtigste politiske spørgsmål i valgkampen. Et spørgsmål som ikke mindst er vigtigt for DF’s vælgere, der fortsat tæller mange af de mennesker, der har arbejdet længst og hårdest på det danske arbejdsmarked.

Et spørgsmål som ikke mindst er vigtigt for DF’s vælgere

Devisen er såre simpel: Dansk Folkeparti skylder svar!

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DF råber og råber, men hvad de selv mener og vil gøre, er uvist. Både DF og V har haft deres storhedstid. Det bliver konservative nok under Rasmus Jarlov der om 10 år står som den ny leder i blå blok.
S vil få mange år under Mette Frederiksen som statsminister. Og vi vil aldrig få en SV regering ledet af V aldrig.

Burde det i spørgsmål 5 ikke være ned, frem for op, i forhold til pensionsalderen?
Der er jo allerede aftaler, der sikrer at den gradvist stiger indtil 2040.

Annonce