Venstre bløder medlemmer i Støjbergs bagland

I Venstres jyske kredse stiger utilfredsheden med partiformanden i takt med, at udmeldelserne vælter ind.
Foto: Wikimedia Commons: Arno Mikkor – Aron Urb
Inger Støjberg (V).
Det er ikke bare vælgerne, og den tidligere partiformand, som i de seneste uger og måneder har forladt Venstre med stor hastighed.

Også medlemmerne forsvinder fra Venstre, fortæller en række fremtrædende medlemmer fra partiets efterhånden berømte bagland til Politiken.

Ifølge Venstre-medlemmerne, som avisen har talt med, skyldes især beslutningen om at stille partiets tidligere næstformand Inger Støjberg for en rigsret, at medlemmerne forsvinder.

Politiken beretter, at 50 af partiets 700 medlemmer i Viborg har meldt sig ud. I Randers er det 30-40 medlemmer, inklusiv en lokalforeningsformand og et byrådsmedlem, der har forladt Venstre. Langt overvejende på grund af partiets håndtering af Støjberg-sagen.

Stor opbakning til Inger

Pernille Roth, der udover at være Inger Støjbergs nabo i den nordjyske by Hadsund, er formand for Venstre i Nordjylland og medlem af partiets forretningsudvalg, stemte som den eneste, sammen med Inger Støjberg, imod Rigsretten, er ikke i tvivl om, at sagen koster partiet stemmer.

"Jeg ved ikke, hvor mange der står i stemmeboksen næste gang og kigger på den sag. Men der er ingen tvivl om, at Inger har stor opbakning i Nordjylland," siger hun til avisen.

For meget fokus på personer

De dårlige meningsmålinger, samt uroen og håndteringen af Støjberg-sagen, får opbakningen til Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til at falde kraftigt, vurderer de jyske medlemmer af partiet.

Hverken Inger Støjberg, der tidligere har sagt, at hun overvejer sit medlemskab af partiet, eller Jakob Ellemann-Jensen har ønsket at udtale sig til Politiken.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, vil til gengæld gerne udtale sig. Sophie Løhde forholder sig ikke direkte til kritikken fra de mange medlemmer, så hendes svar til Politiken er det samme, som det har været, når hun de seneste uger har kommenteret partiets dårlige meningsmålinger.

Nemlig at uroen skyldes, at der er fokus personer, ikke på politik. Og at vejen frem er at tale om Venstres politik.

Ungdomsorganisation vokser

Der er dog et lys i mørket for Venstre. Partiets politiske ungdomsorganisation får mange nye medlemmer.

"Siden årets begyndelse har Venstres Ungdom fået 435 indmeldelser, hvilket er flere medlemmer end nogen anden januar i dette årtusinde. Ungdommen er liberal og fremtiden er lys!" lyder det optimistisk fra formanden for Venstres Ungdom (VU), Kristian Lausten Madsen, på Twitter.

Ungdomsformanden har dog også oplevet, at medlemmerne har forladt foreningen. Det drejer sig ifølge ham om 10 personer.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

“Stuerene, det bliver I aldrig”, sagde Poul Nyrup Rasmussen til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for et par årtier siden. Udtalelsen har holdt Socialdemokraterne ude af regeringskontorerne i mange år. Før sidste valg tog Mette Frederiksen et opgør med årtiers fejlslagen udlændingepolitik og har siden rost Pia Kjærsgaard og DF med et gyldent håndtryk fra vælgerne.
Men nu har Mette Frederiksen godt hjulpet af de røde partier og Det radikale Venstre, fanget højrefløjen i en åleruse, der hedder afstemning i folketinget om en rigsretssag imod Inger Støjberg og hendes stramme udlændingepolitik.
“Stueren, det bliver du aldrig Inger Støjberg!” Afstemningen finder sted i folketinget på tirsdag, og på den lange bane fik Poul Nyrup Rasmussen således ret. Fra Politisk stueren til juridisk stueren er det de radikales “rene” hænder, der styrer slagets gang. Med en “lov er lov og lov skal holdes”, har de radikale på genialt vis fanget Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti og halvdelen af Venstre i en åleruses allerinderste rum. Det rum som alle indvandrere udspiller os med hvert gang - liberalismens internationalisme - de frie demokratiske samfund -ytringsfrihedens guldkalv. Ålerusens moderne smeltedigel af ål, vandrotter, ålegræs, pinde, papir, plast, mælk, blod, kemikalier. Og til sidst forsvandt ålen fra jyske bække, åer og vandløb! Rensningsanlæg i alle kommuner. Men ålens vendte aldrig tilbage!
Den ældre generation af vælgere kender fortiden. Kender historien om ålen! Mange identificerer sig selv med Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg. To klassiske politikere. Nu væltes de ned som fortidens statuer af fortidens helte. En rigsretssag er at vælte statuer af årtiers politiske helte.
Spørgsmålet er blot? Hvordan reagerer alle de vælgere, der dømmes som “ikke-stuerene“ af Folketingets flertal, herunder “nye socialdemokrater”, Pape- tilhængere, og især Venstre-vælgere, der i snart to årtier har stemt på en stram udlændingepolitik!
En afstemning der kan få store konsekvenser om ganske få år.
Coronaen og klimakrisen vil de næste årtier føre en bølge af mennesker fra Afrika på flugt. På flugt imod Europa! Imod alle europæiske lande. Og de kan på deres mobiltelefoner læse om rigsretssagen imod Inger Støjberg. Danmark kommer til at stå øverst på deres liste, godt hjulpet af velinformerede menneskesmuglere, der kan deres kram. Tilfredse kunder!
Tirsdagens afstemning vil binde nuværende partier på moral, fortilfælde henvisninger, og et nyt flygtninge paradigme om at nu skal vi danskere endelig “være stuerene” som vort svenske broderfolk.
Konsekvenserne i fremtiden bliver kolossale, medmindre at vi vil komme til at se, at blå blok samler sig om Nye Borgerlige. En logisk konsekvens! Som vi allerede nu ser konturerne af.
De radikale spiller således højt spil med nuværende danske indvandrernes velfærdsgoder, som hidtil har været på niveau med danskernes.
Den dag de mangeårige danske vælgere bliver stemt “ikke-stuerene” af 70 procent af folketingsmedlemmerne, stemmer de imod ikke blot med fødderne og hænderne, nu gider de ikke engang forsørge vores egne, som ofte har det svært. De radikale var engang et social-liberalt parti! Nu er de blevet et højthævet juridisk eliteparti! Desværre kommer det til at gå ud over alle de sociale ydelser, som DF har støttet igennem snart to årtier. Især de ældre har haft god hjælp af DFs socialpolitik. Danskere vil efter rigsretten ikke længere være til grin for egne penge!
Vælgernes dom bliver formodentlig hård! De er jo Rigsrettens egentlige dommere på den lange bane!
Spørgsmålet er om Det radikale Venstre i det hele taget bliver repræsenteret i folketinget igen! Venstre udsletter næsten sig selv! Ja, det er jo allerede sket! Det interessante bliver, hvor Poul Nyrup Rasmussens klassiske socialdemokrater sætter deres stemme næste gang? Efter godkendelsen af en rigsretssag imod Inger Støjberg. DF eller NB?
En rigsret er en meget alvorlig sag! Ikke bare for folketingspolitikerne! Men for hele demokratiet i vort lille land! Vælgernes dom underkendes jo! 75 procent af danskerne støtter en stram udlændingepolitik og de politikere der stod bag!
Hvad gør de næste gang de står i stemmeboksen?
På tirsdag kan et hav af folketingsmedlemmer, uden selv at vide det, sige farvel til dansk politik, hvis de altså trykker på den forkerte knap.
Dansk udlændingepolitik de næste 25 år afhænger deraf! Udlændingene står allerede på spring! Klimakrisen! Og manglende vacciner til de fattige afrikanske lande! Når først coronaen reduceres i Europa, åbnes grænserne. Og så har vi hele balladen? Politikernes manøvredygtighed vil sidde fast i rigsrettens åleruse!
Man må sno sig, sagde ålen. Men de radikale havde allerede narret den med tre kalve og snippen klarede resten. Venstre og Jacob Ellemann var fanget for altid! Lystfiskerens søn gik i rusen!

Godt skrevet og fuld af kendsgerninger, så må man håbe,at danskerne ikke glemmer tiden vi gennem lever pt .og tiden der har bragt denne tekst på skrift. Et beskedent ønske og håb fra mig ville være, at denne tekst ville blive synlig umiddelbart inden et kommende valg. VM

Helt enig Aksel, jeg vil ikke dvæle ved ord og spekulationer , blot sige!! Hjælp🤯 pladderhumanisterne kommer.

Jeg håber da at samtlige stemmeberettiget vil læse Aksels indlæg, for hvis man tænker sig bare godt om, bliver det en grim fremtid vores børn går i møde.

Rigtig godt skrevet Aksel, og masser af, forhåbentlig, ikke fremtidsscenarier. Men hælder til, at det går sådan.

- J. Ellemann er intet bevendt
- venstrefløjen er heller intet bevendte
- det er Det Radikale Venstre heller ikke

Egentlig er jeg heller ikke begejstret for højrefløjen.
De har dog hidtil haft det mest realistiske syn på, hvordan Danmark bør se ud i fremtiden.

Jeg er ramt af politikerleden.

Gud bevare Danmark!

Annonce