Annonce

I Indien var Inger blevet hyldet og tilgivet

Det, der skal tilgives, skal tilgives, og det, der skal prioriteres, skal prioriteres. Et indisk princip, som kunne være brugt i Støjbergs sag, mener debattør.
Folketinget har besluttet, at der skal rejses tiltale mod Inger Støjberg i instrukssagen om de adskilte asylpar.

I Danmark hylder vi jo princíppet om, at lov er lov, og lov skal holdes, men hvis Inger Støjberg var inder, havde hun fået stort bifald for sin indsats mod børneægteskaber og ikke en rigsretssag på halsen.

Gandhi talte for tilgivelse

I Indien, hvor jeg kommer fra, har Mahatma Gandhi haft en kolossal stor indflydelse. Et af hans største bidrag til Indiens selvforståelse som nation var, at man skal reducere antallet af juridiske sager i alle landets retsinstanser.

Han mente ikke, at det gav mening, at en fattig landmand skulle spilde tid på retssager, som koster mange penge og megen tid.

I det hele taget skulle vi droppe tankegangen om tage hævn og vælge straf som vejen frem.

Tilgivelse blev hans livs motto. Hans liv blev en inspiration for Nelson Mandela og Martin Luther King.

Brug kræfterne på corona

I Danmark står vi lige nu over for en økonomisk og sundhedsmæssig krise helt uden fortilfælde.

Men alligevel har Folketinget nu besluttet, at der skal bruges et tocifret millionbeløb på at finde juridiske fejl i, hvad Inger Støjberg gjorde for snart fem år år siden.

Mange partier har erklæret sig enige i hendes politiske mål om at bekæmpe børneægteskaber, så det er et spørgsmål om lovligheden af den instruks, som Støjberg gav tilbage i 2016, som nu skal prøves ved en domstol.

Bandit-dronningen blev tilgivet

Jeg vil mene, at den slags sager i Indien ville gå hurtigst muligt i glemmebogen af forskellige årsager.

Lad mig give et eksempel: Phoolan Devi var en ganske almindelig kvinde fra en lavere kaste. Hun boede i en lille landsby og blev udsat for gruppevoldtægt af mange mænd, som tilhørte den højere klasse og kaste. Hun anmeldte det, men politiet reagerede ikke.

Den gældende lov beskyttede hende ikke. Derfor tog hun sagen i egen hånd. Hun forlod landsbyen og samlede en bande af kriminelle. Da gruppen blev tilstrækkelig stærk, invaderede de landsbyen.

Hun trak 22 mænd fra landsbyen ud af deres huse, fik dem til at stå skoleret og skød dem alle sammen. Det her er ikke en opfordring til vold, men en beretning om, hvordan hun pludselig blev kendt.

De indiske myndigheder kunne hverken fange hende i junglen eller i de bjergrige områder, hvor hun havde gemt sig. I den indiske offentlighed blev der skabt en Robin Hood-myte om en kvinde, der tog fra de rige og gav til de fattige. Hun blev verdensberømt under tilnavnet “Bandit Queen”.

Først efter flere års kamp overgav hun sig til sidst til myndighederne, kom i fængsel, afsonede sin straf, og til sidst blev hun benådet af regeringen.

Løsladt fra fængsel i 1995 stillede hun kort efter op til parlamentsvalg og blev valgt ind.

Øje for øje ender med at gøre hele verden blind

Det kan være svært at forestille sig, at en kvinde, der har været lovløs og dræbt 22 mænd, kommer i fængsel og senere bliver parlamentsmedlem.

Det er selvfølgelig utænkeligt i Danmark, men det er den tilgivelses ånd, der har præget mit land. For som Gandhi sagde “Øje for øje ender med at gøre hele verden blind”.

Det, der skal tilgives, skal tilgives, og det, der skal prioriteres, skal prioriteres.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I Indien forekommer jævnligt tilfælde af voldtægt og skamfering af kvinder, ligesom det indiske kastesystem i mange år har undermineret den sociale mobilitet og hæmmet et værdigt liv for alle borgere. Begge dele er en konsekvens af et meget lidt tilgivende normsystem, der vel endda er i strid med Indisk lov, men hvor lovens beskyttelse ikke rigtigt finder vej til retsligt efterspil og oprejsning for skadelidte. Jeg synes måske at analogien halter en del.
Den omtalte kvinde forsøgte at få oprejsning for den systemfejl, der grundet i udbredte fordomme efterlod hende uden oprejsning for den lidte overlast, hvorimod Støjberg er en del af netop den elite, hvis evne til at styre landet beror på respekten for de vedtagne love. Brøden blev derfor især forstærket af, at hun fortsættende fastholdt sine ulovligheder, sekunderet af statsministeren og især DF og NB, og dermed med det daværende flertal korrumperede respekten for de centrale principper bag vort demokrati.
Når man tillige tager karakteren af hendes sag i betragtning, hvor hun i behandlingen af flygtninges ophold i flygtningecentrene har fjernet partshøringen i afgørelserne, er hensynet til de omhandlede personers individuelle forhold fjernet. Denne betonbureaukratiske praksis blev indført ikke af hensyn til mindreårige barnebrude, men til fordel for et politisk felttog, hvor dagsordene var stramninger og kadaverdisciplin for at afskrække andre flygtninge i at søge ophold i Danmark.

Det med at sige:"At lov er lov, og lov skal holdes" er utroligt barnligt og umodent. Hvis jeg bliver stoppet på motorvejen for at køre for stærkt, med en fødende kvinde på bagsædet, forventer og håber jeg, at betjenten lader mig køre videre, med en advarsel og en lettere henstilling.
D.v.s.: at målet nogle gange helliger midlet.
Det gælder det også i barnebrudesagen, og det er i øvrigt udmærket hvis man kan afskrække andre flygtninge, med den slags adfærd, i at søge ophold i Danmark.
Palle Bo

Alle de rettigheder man har i vores "frie" samfund baserer sig på love. Det gælder ejendomsretten, ytringsfriheden, privatlivets fred, retten til at forsamles og protestere mod urimelig administration og lovgivning, retssikkerheden det sociale sikkerhedsnet, stemmeretten og såmænd demokratiet selv, og alle de andre bagateller der ikke lige er nævnt, herunder pressefriheden, der skal kontrollere at magten forvaltes rimeligt og lovmedholdeligt.
Alt det mener du er utroligt barnligt og ikke fortjener din respekt?

Mrutyuanjai Mishra, Jeg forstår ikke helt din sammenligning mellem Inger Støjberg og Mathatma Gahndis ord at det der skal tilgives, skal tilgives og det der skal prioriteres, skal prioriteres gik vist i graven/ på bålet sammen med Gandhi efter han blev myrdet i 1948. Der var heller ikke meget tilgivelse da Indiens Premierminister, Indira Gandhi, blev myrdet i 1984 og hendes søn, Rajiv Gandhi, i 1991.
Indien vil gerne fremstå som verdens største demokrati, men der mangler en del inden demokratiet er indført og gældende for hele den Indiske befolkning.
Den Indiske befolkning er opdelt i 4 Kaster som hver især, så vidt muligt, ikke blander sig indbyrdes. Desuden er ca. 16%, svarende til ca. 200 millioner kasteløse, de såkaldte urørlige, Daliter, som bliver behandlet på samme måde i det Indiske samfund som de sorte blev det under Apartheid i Sydafrika.
Den nuværende regering har også hævet straffen for at slagte de "hellige" køer, de mener tilsyneladende at det skal være mere strafbart at slagte "hellige" køer end at begå voldtægt på unge piger.
Når det gælder klima og økologi, er der også lang igen inden Indien får styr på det. For nydelig så vi i TV hvordan affald flyder på nogle af de Indiske floder i så store mængder at man næsten kunne gå "tørskoet" over floden. Når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder er der vist også langt igen inden de er på højde med det som gælder i Europa.

Tilgivelse forudsætter anger. Man kan ikke tilgive en person, der nægter sin skyld, og som ville gøre det samme igen.

Bertel Haarder får indkredset problemet med Inger Støjberg og rigsretten ret godt her: https://politiken.dk/del/A369ntAAZwwQ

Det har du i den grad ret i. Hun burde have undskyldt sit lovbrud, men også forsøget på at bilde befolkningen ind, at initiativet havde til formål at beskytte barnebrude.