DSU-formand: Nogle steder har virksomheder vetoret

En ny gasledning til Lolland-Falster er ikke udtryk for at Socialdemokratiet er på sort klimakurs. Det er ansvarlig erhvervspolitik med grønne ambitioner.
Skillelinjerne mellem Socialdemokratiet og resten af partierne, organisationerne og bevægelserne på venstrefløjen er talrige.

Én af dem er følgende: Ubekvemme og grimme sandheder om tilværelsen er ofte fundamentet for partiets politiske beslutninger i dagligdagen.

Udgangspunktet i kampen for frihed og social retfærdighed er nemlig ikke hvordan verden burde se ud, men hvordan verden rent faktisk ser ud.

Det er derfor Socialdemokratiet rummer en solid opskrift på hvordan man skaber resultater for mennesker, men til gengæld er et dårligt eventyr i en grim indpakning.

800 millioner kroner til gasledning

Tag nu f.eks. den seneste uges debat om en ny gasledning til Nordic Sugar-fabrikkerne på Lolland-Falster.

Her har regeringen besluttet at kaste små 800 millioner kroner i projektet, der fra 2024 skal erstatte kul og olie på Lolland-Falsters sukkerfabrikker med gas.

Virksomheden har gjort det klart, at den investering vil være med til at sikre fremtiden for de 350 fabriksansatte og 800 landmænd, som er direkte afhængige af fabrikkernes overlevelse.

Samtidig vil 15-20 øvrige virksomheder i området muligvis koble sig på.

Et intuitivt socialt kompas erstatter herskende logik

Beslutningen har mødt stor kritik fra venstrefløjen, klimaeksperter og grønne organisationer.

Selvom gassen vil erstatte kul og olie, og dermed nedbringe CO2-udledningen fra Nordic Sugar med cirka 51.000 tons, så kritiserer nogen i skarpe vendinger, at der ikke er investeret i elektrificering, så anlægget kunne køre alene på strøm.

Andre problematiserer at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt. Og andre igen mener at regeringen ikke har undersøgt sagen ordentligt, og burde have presset fabriksejerne noget mere.

Lad os være ærlige: Alle argumenterne er gode. Kritikken giver mening. Og det kan sagtens være, at mange af de kritikere, som er langt mere inde i substansen end jeg er, har fuldstændig ret.

Men pointen fra et socialdemokratisk perspektiv er, at i helt bestemte situationer slås den herskende logik fra, og et intuitivt socialt kompas tager over.

Kan beslutningen baseret på det sociale kompas være sensitivt, hurtigt på aftrækkeren og svært at forstå for andre? Ja, helt sikkert. Kan beslutningen ovenikøbet trække i en helt anden retning end resten af de politiske valg, og dermed være udtryk for himmelråbende inkonsistens? Uden tvivl. Begrundelsen er dog klar: Frygten for alternativet skræmmer.

På Lolland har virksomhederne vetoret

Lolland-Falster er et af de områder i vores land, hvor enkelte store og mellemstore virksomhedslukninger kan tippe den sociale balance fuldstændig.

Globaliseringen og politisk besluttede centraliseringer har sat sine tydelige spor. De sociale problemer er store, og en alt for stor gruppe har ingen uddannelse.

Direkte katastrofalt, hvis store klumper af private job trues

Senest har en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vist, at landsdelen har et af de største antal socialt udsatte unge i hele landet.

Med andre ord, er det direkte katastrofalt, hvis store klumper af private job trues – enten direkte eller indirekte.

Derfor er jeg heller ikke bange for at sige, at her har virksomhederne en form for vetoret. Sukkerfabrikkernes betydning for et område som Lolland-Falster er så stor, at de også skal have en langt større magt end virksomheder i Roskilde, Ballerup eller Fredericia.

Sådan skal det være

Her svinger de i høj grad taktstokken. Og hvis regeringen i en forhandlingssituation med en virksomhed som Nordic Sugar, passer på med at presse citronen for meget, så forstår jeg det egentlig godt.

Muligvis ikke kønt at se på

Det er muligvis ikke kønt at se på, men det er virkeligheden jo desværre sjældent.

Jeg er stolt af at regeringen traf den beslutning som de gjorde. Den stolthed kan fint gå hånd i hånd med det faktum, at jeg og DSU kæmper hårdt for at sætte endnu mere turbo på den grønne omstilling.

Gasledningen til Lolland-Falster er nemlig ikke udtryk for en sort klimakurs. Den er et udtryk for et intuitivt socialt kompas, der virker når det rigtigt gælder. Også selvom det er svært, grimt og forvirrende. Sådan skal det være.

Frederik Vad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Kommentarer

go-dav mand økseskaft hvor skal gassen komme fra om 29 år
og hvor mange vindmøller og solcelle-anlæg kan man få for 800 milioner ???

Det er jo egentlig sjovt vi stadig producerer sukker på grundlag af sukkerroer her i landet, ja - i Europa i det hele taget. Jeg husker en dansk, kvindelig landbrugskommisær i EU der stolt annoncerede i begyndelsen af årtusindet, at: "...i 2013 er det slut med sukkerroer i EU. Vi har lavet en aftale om at U-landene som laver sukkerrørsbaseret sukker meget billigere, skal overtage sukkerproduktionen..." - eller sådan cirka faldt ordene. Hvad skete lige på den front...?

Det er en skandale at vi stadigvæk producere sukker i Danmark.
Det er en skandale at vi stadigvæk giver støtte/bistand til landbruget.
Det er en skandale at vi investere i sort energiforsyning.
Det er en skandale at SD ikke opfylder sin PLIGT til at udkantsområderne forsørgere sig selv når de har RET til velfærd/bistand betalt af KBH.
Det er en skandale at der ikke investeres i KBH så DK,lidt sent, kommer med i den 4 industriel revolution. Øresundsregionen mangler ca. 1 million borgere for at være en metropol og de må gerne komme fra Lolland.

Dan Petersen, sikke dog en gang "totalitært" vrøvl du fremkommer med, godt at du og dine "venner" ingen indflydelse har på Dansk politik. Drøm du bare videre, det skader ingen og måske du en dag får et realistisk forhold til det samfund du jo er en del af, desværre.

Jeg er tilhænger af den grønne omstilling, Ret og Pligt gælder på kommunal niveau, frihandel og et KBH med høje indkomster. Jeg er imod pernment støtteordninger/bistand til landbruget eller andre erhvervs sektorer. Jeg er imod en bosætning i udkants DK der ikke matcher jobmulighederne. Jeg ser heller Afrikanerne producere sukkerrør end gør rent i DK. For at KBH kan tage kampen op i mod nordens eneste metropol Stockholm skal dræne af ressource stoppes. Årtiers manglende investeringer skal ophør.f.eks. femfingerplanen fra 1947 bør færdiggøres. Kan du forsvar dine holdninger?

Jeg tvivler på at at den grønne omstilling i Danmark vil afhjælpe den globale klimakrise.
Danmark udgør kun 0,075% af verdens befolkning.
Klimakrisen er jo iflg. nogle eksperter, menneskeskabt og derfor bliver man nødt til at begrænse befolkningstilvæksten, da det er jordens befolkning der skaber klimakrisen.
I de sidste 70 år er jordens befolkning tredoblet fra ca. 2,5 milliarder i 1950 til ca. 7,8 milliarder i dag som nogle fremtidsforskere mener vil stige til ca. 10 milliarder i år 2050.
En begrænsning af befolkningen til ca. 4 milliarder i år 2100 burde være muligt ved udbredelse af prevention og "naturlig" afgang, død.
Næste skridt kunne være at nedlægge våbenindustrien og afskaffe millitæret, jeg tro næppe der er mange der vil savne de krige, hvor man har brugt millioner af tons bomber til bombning af boligbygninger og infrastruktur, som bygningskyndig kan jeg oplyse at det er nemmere at genbruge bygninger der ikke har været bombet til gavn for klima og miljø.
Når olie- og gasindustrien er lukket, benzin- og dieselbiler afskaffet mangler der finansiering til den grønne omstilling som hidtil mest er finansieret af afgifter på olie/benzin og registrerings-/vægtafgifter på biler.
Inden alle anskaffer sig el-biler skal el-nettet udbygges for 32 til 48 milliarder da det nuværende ledningsnet ikke kan transportere den yderlige strøm som er nødvendig til husholdning, ladestandere til biler og produktionsvirksomhederne.
De høje indkomster i København må du forklare lidt nærmer om, tvivler på at det er beboerne i Mjølnerparken, Tingbjerg, Aldersrogade m.fl. du tænker på, her er de fleste beboere på overførselsindkomst som vel ikke kan kaldes en "høj løn".
At udbygge København med boliger og industri til 1 million flere indbyggere er ren utopi og Stockholm som Metropol??

Annonce