Det er skidt for ligestillingen i politik og i samfundet, hvis vi ikke formår at tage krænkelser og nedgørelsen af kvinder alvorligt, men undskylder det med gammeldags sprogbrug eller vaner.

Det mener jeg, at Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen gør, når han i en leder her i avisen forsvarer den nu tidligere formand for den socialdemokratiske partiforening i Kerteminde, Ib Knudsen, der forleden trak sig efter nogle mildest talt uheldige udtalelser om skrigende kvinder, der bedst gør sig i kommunens “bløde udvalg”.

Niels Jespersen skriver i lederen: “Det syn på køn og det sprogbrug som Ib Knudsen og mange andre pensionerede håndværkere benytter sig af, er uhørt blandt journalister og akademikere, men det er nu engang sådan, en stor del af danskerne ser på verden og formulerer sig”.

Spørgsmålet fra mig er: Hvis vi ikke gør op med en kultur, der taler ned til kvinder, hvordan får man så flere kvinder til at stille op?

I stedet for at forsvare og forklejne angreb på kvinder, så bør Socialdemokratiet bruge sager som denne til at sende et alvorligt signal om, at det er nye tider for ligestillingen.

Det hjælper at sige fra

Jeg ved af personlig erfaring, at det nytter at slå ned, når den slags opstår. Min egen, nu afdøde, far hed Ib, og han var udlært smed - ligesom den tidligere formand fra Kerteminde i øvrigt også er.

Senere videreuddannede han sig til lærer, men hele livet havde han en stærk identitet og en stolthed over at være smed. Hans opbakning til mig og min søster var stor. Alligevel kæmpede han hele sit liv med at lære at tale om og behandle kvinder ligeværdigt.

Både min søster og jeg forsøgte, fra vi var ganske unge, at forklare ham, at han skulle tale ordentligt til og om kvinder. Det at have fået døtre betød indimellem, at der gik en prås op for ham. Og det blev faktisk gradvist lidt bedre med at respektere kvinder.

Han undgik dog ikke at få nogle knubs både i arbejdslivet og privat, fordi det faldt ham så svært. På hans arbejdsplads blev det heller ikke i 1980’erne accepteret, at han for eksempel omtalte kvindelige pædagoger nedladende.

Jeg havde mange samtaler med ham gennem livet enten om de negative reaktioner, han blev mødt med, eller hvor jeg forklarede ham, at sådan kunne han bare ikke sige. Vi kunne tale om det, selvom det var svært, fordi han vidste, at jeg ville ham det bedste.

Behov for dialog

I min optik er det lige præcis dér, hvor vi er i Socialdemokratiet lige nu. I de sammenhænge, som vi indgår i, skal vi roligt, men klart sige fra, både når vi selv bliver talt ned til, og stille spørgsmål ved det, hvis vi oplever, at respekten i dialogen mangler over for andre.

Der er ingen, der behøver at tage medietræningskursus, før de udtaler sig til pressen, som Niels Jespersen skriver, hvis de i dialogen med baglandet har fået feedback, i forhold til hvordan man får budskabet ud på en måde, der ikke er nedgørende.

Socialdemokratiet udstråler en gammeldag mandsdomineret kultur

Vi er som parti nødt til at lære at komme fornuftigt videre i en dialog om, at vi skal behandle hinanden ordentligt - uanset køn, etnicitet eller lignende.

Hvis Socialdemokratiet udstråler en gammeldag mandsdomineret kultur, bliver det en barriere for at få flere kvinder til at engagere sig i aktivt.

Hvis det er for svært at få hul på samtalen, kan man tage udgangspunkt i partiets kommende samværspolitik, som forhåbentlig snart er klar.  

Anja C. Jensen, der er næstformand i HK/Privat, underviser på #MeToo-skolen, som kan findes på Facebook. Her tages udgangspunkt i situationer på arbejdspladsen, men videoerne kan også varmt anbefales som oplæg til dialog internt i partiet.

Alder er ingen undskyldning

Jeg undrer mig godt nok, når jeg læser Niels Jespersens leder. For man skal virkelig have pudset kønsbrillen i leverpostej, hvis man kan tolke udtalelserne fra den nu tidligere partiforeningsformand som “udtrykt i bedste mening” 

Ib Knudsens kommentarer er klassisk nedgørelse af kvinder. Når han siger, at kvinder kan skrige lige så meget, som de vil, er det en unødvendig negativ italesættelse.

Deres kompetencer opfatter han som begrænset til snævre fagområder. Dette på trods af, at der vel efterhånden er kvinder repræsenteret i alle erhverv.

Ib Knudsens kommentarer er klassisk nedgørelse af kvinder.

Det vil være svært at sige med et ærligt hjerte, at Socialdemokratiet gør noget ved ligestilling, hvis vi hver gang, vi støder på kvindenedgørende tale, fejer det af bordet med undskyldninger.

”En mand i hans høje alder, som er en rigtig arbejder, det er da ikke rimeligt at kritisere ham”. Eller: ”Han er så ung … det var jo bare en drengestreg”. Og sidst men ikke mindst: ”Det var jo en anden tid”.

Det kan godt være, at det var en anden tid dengang, men nu er det en ny tid. En tid til at lægge de dårlige, gamle vaner på hylden og begynde på nye, bedre vaner.

Styrket ud af krisen

Kloge organisationer kommer styrket ud af kriser. På samme måde håber jeg også, at Socialdemokratiet kommer klogere og stærkere ud af den nationale #Metoo-krise.

Vi skader ligestillingen, hvis vi ikke formår at tager krænkelserne og nedgørelsen af kvinder alvorligt.

Socialdemokratiet bliver et alt for smalt parti, hvis ærbødigheden for de mænd, der har været med til at forme partiet, går forud for opbakning til de kvinder, der gerne skulle være en vigtig del af partiets fremtid.

Men Socialdemokratiets bør også være stærkt nok til at rumme begge parter.

Men Socialdemokratiets bør også være stærkt nok til at rumme begge parter. Men det kræver, at vi som aktive partimedlemmer slår fast, at grænserne er flyttet. At vi internt formår at tage den svære og respektfulde dialog om, at tiderne har ændret sig.

Erkender, at kvinder ikke bare er nogen, der skriger på ligestilling, og som ikke gider finde sig i, at mænd synes de er fine nok at have i politik, så længe der diskuteres børn og ældreomsorg.

Kvinder, der stiller op til politiske poster i dag, forventer, at mænd behandler dem - og taler til dem - som ligeværdige. Det er vel meget naturligt i 2021?