Men mindre kan jo også gøre det, så da skatteminister Morten Bødskov (S) og formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg, Rita Bundgaard, denne weekend blev enige om en ny treårig overenskomstaftale for de statsligt ansatte blev det fejret med en albue mod albue.

Aftalen indeholder således en økonomisk ramme på 6,75 procent, der giver en lønstigning på 4,42 procent til de 195.000 medarbejderne i staten over de næste tre år.

”På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model,” siger Morten Bødskov.

Arbejde sammen om i et partnerskab

”Vi varetager som parter forskellige interesser, men vi har haft et tillidsfuldt og konstruktivt forløb og vi er enige om vores fælles ansvar for at understøtte velfungerende arbejdspladser i staten. Det vil vi arbejde sammen om i et partnerskab, der skal understøtte den fortsatte udvikling af attraktive statslige arbejdspladser.”

Coronakrisen

Selv om ingen havde forventet en gentagelse af konflikterne i forbindelse med de offentlige overenskomster i 2018, havde de færreste dog troet, at det ville lykkes at lande et forhandlingsresultat for de ansatte i staten på rekordtid i den forløbne weekend.

Men sådan gik det altså.

Hvilket Rita Bundgaard blandt andet tilskriver, at parterne – som noget nyt – havde aftalt en såkaldt fælles forhandlingserklæring forud for forhandlingerne, hvor de blev enige om spillereglerne.

Og så har selvfølgelig ikke mindst den seneste nedlukning og frygten for nye mutationer af coronavirussen spillet de offentlige arbejdsgivere (læs: Morten Bødskov) et stærkt kort på hånden i forhandlingerne: Nemlig at der ikke bare er usikkerhed om udviklingen i dansk økonomi men også de offentlige finanser.

”Vi har en lang og stærk tradition for, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar for løn- og ansættelsesvilkårene,” siger Rita Bundgaard.

Lever på det statslige område

 ”Vi har i fællesskab vist, at den danske model fortsat lever på det statslige område.”

Med forliget får medarbejdere, der er fyldt 62 år, samtidig ret til en årlig seniorbonus på 0,8 procent af medarbejderens løn.

Seniorbonussen indføres som en fleksibel ordning, der betyder, at medarbejderen i stedet kan vælge at få to seniordage om året eller at få konverteret seniorbonussen til pension. Arbejdsgiverens interesse vil naturligt være, at flest muligt vælger den sidste løsning.

FOA: For lidt

Weekendens aftale bliver toneangivende for den halve million ansatte i den kommunale sektor og de 145.000 medarbejdere i regionerne, på samme måde som industriens overenskomster er det i den private sektor. Blandt andre størstedelen af medlemmerne i fagforbundet FOA, der tæller alt fra buschauffører til plejehjemmets personale.

Mona Striib, som både er formand for fagforbundet FOA og de 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som forhandler med de kommunale og regionale arbejdsgivere, deler dog ikke ligefrem Morten Bødskov og Rita Bundgaards begejstring.

”Vi holder fanen og energien i top i et mylder af udfordringer med OK21,” skriver Mona Striib på Facebook.

Ifølge Mona Striib var der nemlig ”råd til mere”.

”Desværre har corona-krisen fået de statslige arbejdsgivere og Skatteministeriet til at antage et meget pessimistisk syn på lønudviklingen,” siger FOA's formand.

”Jeg ved, at man fra lønmodtagersiden har kæmpet en brav kamp for at presse arbejdsgiverne op under forhandlingerne. Men fakta er, at det ikke ser prangende ud.

”Desværre er det uomtvisteligt, at statens forlig denne gang sætter rammen for det kommunale og regionale område, hvor vi skal i gang med at se, hvordan vi udmønter det statslige forlig.”

Efterslæb

Mona Striib påpeger, at Finansministeriets skøn over lønudviklingen på det private i de kommende tre år ligger på 7,6 procent.

Og fordi lønnen for offentligt ansatte følger lønudviklingen for privatansatte, er der derfor grund til at tro, at der i den kommende overenskomstperiode vil skulle ske regulering af lønnen for hendes medlemmer.

Imidlertid betyder reguleringsordningen, at de offentligt ansatte kun vil blive reguleret med 80 procent af den merstigning, som de private lønmodtagere måtte opleve.

Ifølge FOA’s formand er der dog også elementer ved det statslige forlig, der kan bruges på det kommunale og regionale område – som den nye seniorbonus.

”Det er et stærkt signal om, at vi skal i mål med nyt på senior-området,” siger Mona Striib.

”Her har vi forhandlet længe om en ny rammeaftale. Det er et godt afsæt til en mere positiv diskussion af seniorvilkårene på kommunale og regionale område. De mange andre temaer, vi har på forhandlingsbordet, bliver nu ekstra vigtige, og jeg vil ikke lægge skjul på, at rammen udfordrer os.”

Ekstra penge til sygehusansatte

Sidste år var der debat om ekstra betaling til personalet på sygehuse og andre offentligt ansatte med arbejde, som er direkte knyttet til coronakrisen. Det kom der ikke noget ud af, blandt andet med henvisning til at det i givet fald skulle reguleres af overenskomster.

Men det er et tema, som meget vel kan blusse op igen, når de regionale og kommunale overenskomster skal forhandles.

Lige som Mona Striibe erkender Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, dog, at weekendens aftale sætter hende – og medlemmerne – under pres.

På det kommunale område er der sat en deadline for de generelle aftaler fredag den 12. februar og på det regionale område en uge senere.

Stemmer de statsansatte ja til aftalen, træder den nye overenskomst i kraft den 1. april i år.