Annonce

V-medlem af EU-Parlamentet rystet over stop for landbrugspraktikanter i 4 uger

Asger Christensen mener, at midlertidigt stop for landbrugspraktikanter fra 3.-lande smadrer dansk landbrug: "Hvorfor fanden anvender man ikke bare karantænereglerne?"
Medlem af Europaparlamentet for Venstre, Asger Christensen, mener, at et fire ugers corona-stop for godkendelse af landbrugspraktikanter fra en række lande uden for EU “smadrer dansk landbrug”.

“Katastrofalt! Minister Tesfaye smadrer danske landbrug med nyt forbud mod praktikanter fra 3.-lande. Helt håbløst uden varsel at frarøve landmænd afgørende arbejdskraft! Ved regeringen overhovedet, hvordan virkeligheden hænger sammen,” skriver Asger Christensen således på Twitter.

Minister Tesfaye smadrer danske landbrug med nyt forbud mod praktikanter fra 3.-lande

placeholder

 

Asger Christensen er selv landmand og oplyser, at han både har danske og udenlandske praktikanter.

Asger Christensens Twitter-melding afføder en del debat.

Hans Erik Funch skriver:

“Hvordan kan praktikanter være afgørende arbejdskraft? Jeg har været selvstændig i 40 år og aldrig brugt praktikanter, men kun fastansatte.”

En anden spørger:

“Praktikanter? Burde professionelt landbrug ikke drives af uddannet, professionelt personale?”

Asger Christensen svarer ikke på spørgsmålene. Til gengæld forklarer han flere gange i Twitter-debattråden, at det er vanskeligt at få nok praktikanter fra Danmark. Derfor må landmændene skaffe praktikanter fra udlandet:

“Det handler om, at der ikke er nok danske praktikanter. Så er vi nødt til at hyre folk udefra.”

Asger Christensen: Hvorfor ikke benytte karantænereglerne?

Asger Christensen siger til Netavisen Pio, at SIRI og ministeren efter hans mening i stedet burde anvende karantænereglerne:

“Hvorfor fanden anvender man ikke bare karantænereglerne?”

Men landbruget kan vel leve med et fire ugers stop?

“Det kan du sige, man kan, men der er 800 landbrugspraktikanter, der står i ventekø for at få opholdstilladelse. For der er andre 800 hvis opholdstilladelse udløber, ja, så er det faktisk voldsomt generende. Gartnerierne står også og mangler her i marts til at håndtere agurker, tomater og så videre.”

Asger Christensen oplyser, at landbrugspraktikanterne “kommer mange steder fra”:

“Det er Thailand, Ukraine, det er Australien.”

Asger Christensens egen landbrugsbedrift er ikke ramt af det fire ugers praktikant-stop:

“Vi er så heldige, at vi ikke har skiftetid lige nu.”

Men hvordan kan praktikanter udgøre en helt afgørende arbejdskraft?

Du er nødt til at være elev, før du kan blive svend

“Du er nødt til at være elev, før du kan blive svend. Sådan er det også med udlændinge. De er nødt til at være udlærte, før de kan blive driftsledere. Vi har selv praktikanter fra Rumænien, Ukraine og Danmark. Når de er udlærte, så bliver de svende.”

Asger Christensen oplyser, at han har omkring ti fuldtidsansatte og fire praktikanter i hans landbrugsvirksomhed. De fuldtidsansatte kommer også for en stor del fra central- og østeuropæiske lande.

Fire ugers corona-stop

Grundet COVID-19 har Styrelsen for International Rekruttering og Integration sidste uge oplyst, at man midlertidigt ikke meddeler opholdstilladelse efter studie-, praktikant- og au pair-ordningen samt opholdsordningen til deres medfølgende familiemedlemmer.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har således efter forhandling med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udstedt en bekendtgørelse, der betyder, at der fra den 3. februar 2021 og fire uger frem ikke vil blive givet opholdstilladelse til visse typer ophold i Danmark, medmindre ansøgeren allerede har lovligt ophold på baggrund af en opholdstilladelse og befinder sig her i landet.

Det fire uger lange corona-stop gælder studieophold, praktikant- og volontørophold og au pair-ophold. Der vil heller ikke blive udstedt opholdstilladelser til medfølgende familie til disse grupper.

Det er vurderingen, at dette midlertidige tiltag er påkrævet for at begrænse introduktionen af nye kendte og endnu ukendte virusvarianter, da disse udgør en betydelig risiko for, at smitten kan stige eksponentielt i de kommende måneder. Bekendtgørelsen skal desuden ses i sammenhæng med de skærpede rejserestriktioner, som blev indført den 9. januar 2021.

Coronasituationen er fortsat meget alvorlig

”Coronasituationen er fortsat meget alvorlig. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at udlændinge tager særligt smitte med nye mutationer med til Danmark,” lød det i sidste uge fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Især ukrainere

Antallet af landbrugspraktikanter, som kommer helt overvejende fra Ukraine for at arbejde på de danske marker og i de danske stalde, har de senere år været stigende.

I 2017 var der 1468 udenlandske landbrugspraktikanter i Danmark, hvoraf 1421 var fra Ukraine.

Et flertal uden om den daværende Løkke-regering afviste inden folketingsvalget juni 2019 daværende integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ønske om at lempe kravene til landbrugspraktikanter af frygt for, at øvelsen alene gik ud på at skaffe meget billig arbejdskraft til landbruget fra ikke-EU-lande.

Frygt for snyd med eksamenspapirer

I november advarede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om, at ukrainere muligvis snyder med deres eksamenspapirer for på den måde at få opholdstilladelse som landbrugspraktikant i Danmark.

Advarslen kom efter at det ukrainske politi netop havde genoptaget efterforskningen af snyd med uddannelsesdokumenter. Politiet havde ellers i første omgang indstillet efterforskningen med henvisning til, at der ikke var grundlag for at retsforfølge nogen efter ukrainsk lov. Men nu har domstolene underkendt denne afgørelse, og efterforskningen er derfor blevet genoptaget, oplyste udlændinge- og integrationsministeren til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg i november.

Mattias Tesfaye understregede samtidig, at han følger sagen ”tæt”.

Det er helt afgørende, at reglerne på landbrugsområdet ikke udnyttes til at skaffe billig udenlandsk arbejdskraft

”Det er helt afgørende, at reglerne på landbrugsområdet ikke udnyttes til at skaffe billig udenlandsk arbejdskraft eller med henblik på at få ophold i Danmark, som udenlandske ansøgere ellers ikke ville kunne opnå,” skrev udlændinge- og integrationsministeren.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har siden mistanken opstod tidligere på året skærpet kravene til ansøgere med eksamensbeviser fra de ukrainske uddannelsesinstitutioner.

Udover dokumentation for beståede fag skal ansøgerne vedlægge anden dokumentation for at have taget uddannelsen som for eksempel studiekort eller årbøger. Herudover skal dokumentationen for uddannelsen være dateret og navnet på uddannelsesinstitutionen fremgå tydeligt. Endelig vil ansøgerne blive indkaldt til personlige samtaler, hvis der mangler dokumentation for ansøgningen - eller SIRI fatter mistanke.

3F: Der har været uheldige eksempler

Formanden for den grønne gruppe i 3F, Peter Kaae Holm, udtalte i november tilfredshed med, at Mattias Tesfaye og SIRI er opmærksom på snyd med eksamensbeviserne.

Der har i flere år eksisteret en praktikantaftale, hvor danske landmænd har kunnet hente yngre landbrugsudlændige under uddannelse til Danmark som landbrugspraktikanter. Praktikanterne kan lære om de effektive danske produktionsmetoder og bruge deres viden i hjemlandet, når de vender tilbage.

”3F har med landbrugets arbejdsgivere i GLS-A og Landbrug & Fødevarer aftalt vilkår for praktikanter, så de tilrejsende er sikret et lærerigt uddannelsesophold i Danmark,” sagde Peter Kaae Holm til Netavisen Pio i november og fortsatte:

Desværre har vi oplevet en række sager, hvor formålet i højere grad synes at være at udnytte billig, ufaglært arbejdskraft

”Det forudsætter, at de i forvejen er i gang med en jordbrugsuddannelse og kan kommunikere med den danske vært og uddannelsesansvarlige. Desværre har vi oplevet en række sager, hvor formålet i højere grad synes at være at udnytte billig, ufaglært arbejdskraft, som på grund af sprogbarrierer må instrueres med fagter og hjemmelavet tegnsprog.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Landmændenes talsmænd har til alle tider været et folkefærd blottet for normal selvkritik. Man modtager, som om det var en naturlov Ha-støtte for godt 6 mia. kr. hvert år, man udleder stadigvæk masser af næringsstoffer, der belaster vandløb og kystnære områder med Løkkes fupnummer med landbrugspakken i 2016, man udgør ca. 25% af den danske CO2 udledning, man gøder så tæt på vandboringer, at vores grundvand kompromitteres og man beslagger 62% af landets areal i en grad, så naturen presses ned i de sidste grøfter og hegn. Desuden insisterer man på særlige ordninger, hvor polakker mm. i en række tilfælde ansættes som underbetalt arbejdskraft og svinefarmene stinker ind over beboerne i nærheden, fordi den enorme koncentration af dyr skaber lugtscener og tvivlsom dyrevelfærd med et risikabelt forbrug af antibiotika.
Alle disse forhold er samfundsmæssige omkostninger, som erhvervet som en selvfølge mener at samfundet (skatteyderne) må betale for som indirekte erhvervsstøtte, imedens erhvervet som helhed ikke rigtigt yder det store i skat.
Så hvordan ser samfundsregnskabet egentlig ud for hele dette menageri i det primære landbrug.
Det skaber en aktivitet der beskæftiger et antal personer, men giver ikke rigtigt noget overskud. Så bidrager det med en betragtelig valutaindtægt (50-60 mia.kr.) pr. år, og der skabes afledt beskæftigelse i den videre fødevare forarbejdning, som dog delvis ville kunne forsynes udefra. Men også her halter værditilvæksten i tiltagende grad især de seneste 20 år.
Eksporten af levende smågrise er over de sidste 20 år øget fra 1,325 millioner årligt i 2001 til i 2019 14,896 millioner svin årligt, eller fra 6% til 47& af alle producerede svin. De sælges til ca. 10 kr. pr. kg, medens de forarbejdede varer sælges til langt højere kg priser og undervejs i forædlingen afkaster beskæftigelse og indenlandsk produktionsværdi; alt dette imens de føromtalte samfundsmæssige omkostninger er de samme.
Det er jo ren U-landsøkonomi, hvor alt svineriet, de lavtlønnede jobs optræder i U-landet, medens merværdien flyttes uden for landets grænser. Og det er rigtigt synd.
Jeg tror ikke at den enkelte landmænd bare kan sætte sig ud over de rammebetingelser erhvervet som helhed udgør, og jeg tror at hver enkelt landmand gør en stor indsats og bestræber sig på af forbedre sin bedrift i overensstemmelse med tidens udfordringer. Men jeg må sige, at det samlede erhverv, dets talsmænd som ham ovenfor. og erhvervets stridsmænd på tinge. mangler en selvkritiske indstilling, der ville kunne bane vejen for en lydhørhed, der fremmer langt bedre balancer mellem samfund, natur og erhverv, respekten for landbruget, landbrugets værdiforbedring af de i mange hensigter gode produkter gennem kvalitetsoptimering og liebhaverforfining. Det kunne fremme en pionérånd, der langt bedre konsoliderer erhvervet i samklang med de helt centrale udfordringer de kommende år.
Lad os få en samlet vurdering af erhvervets værdi, og en visionær reform. der løfter os over brokkeriet og giver landbruget visionær placering som en skattet medspiller også de næste 100 år.

"Asger Christensen mener, at midlertidigt stop for landbrugspraktikanter fra 3.-lande smadrer dansk landbrug"

Ja, det er ikke godt...ansæt dansk arbejdskraft - evt. midlertidigt...

Eller der vel ikke tale om import af billig arbejdskraft...