”Fucking klamme kælling”! Ordene faldt i den rækkefølge og med en triumferende styrke, da en ung gut afsluttede et længere skænderi på en regnvåd Roskilde Festival med at kaste dem lige i hovedet på min kæreste. Årsagen: Hun havde problematiseret, at han flere gange bevidst havde sparket mudder op af hendes ryg, på vej tilbage fra en koncert på festivalpladsen.

Endnu engang blev jeg bekræftet i hvorfor man ikke er en bagskid fra 1970’erne

Selvfølgelig skulle promillen trækkes fra regnestykket – men endnu engang blev jeg bekræftet i hvorfor man ikke er en bagskid fra 1970’erne, hvis man forholder sig til, og stiller spørgsmålstegn ved, strukturer der hver eneste dag placerer det ene køn foran eller bagved det andet.

[read-also]

Skænderiet var afsluttet, vi var på vej væk fra ham og det sidste trumfkort han havde tilbage ville få det hele til at eskalere. Det vidste han. Og i den situation kan du faktisk intet stille op som kvinde. Han får det sidste ord og vinder.

Min feminisme handler om frihed
Det er sådan nogle situationer der har gjort mig til feministisk praktiker i løbet af de sidste par år. Jeg har længe betegnet mig selv som feminist i den politiske debat, men før var det uforpligtende og teoretisk. Et fint ord jeg kunne strø om mig med på talerstole. Nu er det alvor. Gennem mit forhold til en kvinde konfronteres jeg med det hele tiden. Det tvinger mig til at stille spørgsmål, forholde mig aktivt til det jeg ser og handle på det.

Når hun kommer senere hjem end mig, og jeg kan være nervøs for at hun skal gå alene fra metrostationen og hen til hoveddøren

Sådan er det når vi er til koncerter eller i nattelivet og hun udsættes for umotiverede befamlinger fra mænd. Eller når hun kommer senere hjem end mig, og jeg kan være nervøs for at hun skal gå alene fra metrostationen og hen til hoveddøren. I sådan nogle situationer stiller du spørgsmål til dig selv, til det du ser og handler på baggrund af svarene. Og bevidstheden om at der er strukturer i vores samfund der reproducerer frihedsbegrænsning og utryghed i hverdagen for det ene køn, kommer kun til at vokse.

At være feministisk praktiker handler for mig om at tage stilling til undertrykkelsen, kæmpe for frihed og anerkende at kampen ikke er et individuelt anliggende men et kollektivt anliggende – også for mændene.

Kom med ind i kampen!
Gennem årene har ekstreme miljøer og synspunkter taget feminismen som gidsel i et yderligtgående politiske projekt, og skræmt mange i min generation – især mænd – væk fra ordet. Det er ærgerligt og forkert. For hvis du på den yderste venstrefløj ikke mener, at den vigtigste feministiske kamp i 2017 er at befri kvinder i visse muslimske miljøer fra en konservativ mandekultur, så er du lige så gal på den, som hvis du på den yderste højrefløj mener, at hverdagssexisme mod danske kvinder ikke er et kollektivt problem.

Vi skal tilbageerobre feminismen fra mandehaderne, betonmarxisterne og kulturrelativisterne

Vi skal tilbageerobre feminismen fra mandehaderne, betonmarxisterne, kulturrelativisterne og Feministisk Initiativ. Ligesom at Pernille Skipper heller ikke ejer hele det socialistiske tankegods så kan ingen af dem tage patent på hele feminismen.

Derfor håber jeg at flere vil komme med ind i kampen. Vi har brug for flere feministiske praktikere, der hver eneste dag vil kæmpe aktivt imod den undertrykkelse og begrænsning af friheden, som i større eller mindre grad finder sted hver eneste dag.

Frederik Vad Nielsen er politisk rådgiver i 3Fs Industrigruppe og medlem af DSU's forretningsudvalg

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.