"Vi har set stigende fremmed aktivitet i Arktis og Nordatlanten,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at partierne bag forsvarsforliget, nemlig Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, har besluttet at bruge 1,5 milliarder kroner på opgaven.

”Derfor har vi behov for at få en bedre overvågning og tilstedeværelse i området,” forklarer forsvarsministeren.

Tage truslerne alvorligt

”Ikke for at optrappe konflikter. Men fordi det er nødvendigt at tage truslerne alvorligt.”

Pengene skal bruges på store droner, satellitovervågning, en luftvarslingsradar på Færøerne samt kystradarer i Grønland, der skal følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området. Og samtidig bliver Forsvaret bedre i stand til at hjælpe med civile opgaver i form af redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, samt klimaovervågning og -forskning.

I samarbejde med Naalakkersuisut opbygges derudover en ny forsvarsuddannelse i Grønland, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland.

Lavspænding

Aftalen rummer med andre ord hverken våben, missiler eller kampfly, hvilket er helt bevidst. Partierne ønsker nemlig ikke at optrappe situationen, og vil fastholde målet om lavspænding i området.

"Fra radikal side har vi lagt vægt på, at denne aftale skal give dobbelt nytte,” siger partiets forsvarsordfører, Martin Lidegaard.

Hvis ulykken er ude

”For det første sender den et robust signal om, at Kongeriget tager ansvar for forsvar af sit territorium. For det andet vil hvert eneste element i aftalen også styrke det civile beredskab og vores mulighed for at komme mennesker og natur til undsætning, hvis ulykken er ude. Tilsammen fastholder det fokus på sikkerhed og lavspænding i Arktis – oven i købet med en klar grøn profil."

Amerikansk pres

En rapport fra Forsvarsministeriet har tidligere afsløret, at en stor del af Grønland er dårligt overvåget, og at Danmark ikke har udstyret til at vide, hvad der foregår på landets territorium.

Det har udløst kritik fra USA. Senest kritiserede den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, 2019, at en del af den nuværende sikring af Grønland er hundeslæderne fra Sirius-patruljen. Det er ikke tilstrækkeligt længere, lød det ved den lejlighed:

”Måske for 100 år siden, da der var færre trusler. Men nu har vi kampfly, der kan flyve lige henover.”

Rusland de senere år har oprustet militært, især med kampflybasen på øen Franz Josefs Land, hvorfra russiske fly eller missiler vil kunne nå det nordøstlige Grønland eller angribe den amerikanske base i Thule. Danmark afventer derfor nu, hvordan den nye præsident, Joe Biden, ser på situationen – og hvilke planer han eventuelt måtte have for blandt andet Thule-basen.

Thule-basen

Rigsfællesskabet kan dog ikke afvise de amerikanske ønsker, da Forsvarsaftalen af 1951 giver amerikanerne ret til at gøre, som de vil på Thule- basen, hvilket får militæreksperter til at opfordre regeringen til at påvirke den nye amerikanske  administration i en positiv retning, inden politikken bliver lagt fast. Det er blot et spørgsmål om tid, inden den formulerer sin Arktis-politik og tager stilling til, hvordan USA’s øgede militære tilstedeværelse i Grønland og Færøerne skal udformes.

"Danmark har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar at løfte i regionen, og med aftalen styrker vi vores tilstedeværelse, og viser at vi tager de krav og forventninger, vores allierede i NATO har til os, seriøst,” siger Venstres forsvarsordfører,” Lars Christian Lilleholt, i dag

”Aftalen er ét skridt på vejen mod et mere robust forsvar med de nødvendige kapaciteter."

Benzin

Enhedslistens Arktis-ordfører, Christian Juhl, mener til gengæld, at aftalen er i strid med den såkaldte Ilulissat-erklæring fra 2008.

Det var Danmark, som i sin tid tog initiativ til aftalen, hvor de fem stater, der grænser op til Ishavet, lover hinanden at løse uenigheder og konflikter i området i mindelighed, og ved hjælp af internationale organer og lovgivninger. De fem er USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark/Grønland.

"Det er benzin på bålet i stormagtsrivaliseringen i Arktis," siger Christian Juhl til Netavisen Pio.