Arvinger til familieejede virksomheder skal igen betale den samme arveafgift som alle andre, når virksomheden skifter hænder.

Det mener S-regeringen og dens støttepartier, som vil have de familieejede virksomheders arveafgift ved generationsskifte tilbage fra de nuværende seks procent til de oprindelige 15 procent.

Det er faldet borgerlige politikere og mediechefer for brystet, at familieejede virksomheder nu står til at få frataget den skatterabat, som de fik Lars Løkke og blå blok i 2017.

Et umoralsk korstog mod familieejede virksomheder

I en leder kalder chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, regeringens forslag for “Et umoralsk korstog mod familieejede virksomheder”, som vil “hæmme vækst og investeringer i danske virksomheder og i øvrigt tilskynde til at finde veje til at undgå beskatningen”.

Men selvom arbejdsgivere og borgerlige politikere råber om tabte jobs, hæmmet vækst og små virksomheder i landdistrikterne, der må dreje nøglen om, så bakkes deres klagesang hverken op af skatteministeriet, OECD eller Det Økonomiske Råd.

Netavisen Pio har samlet tre myter om arveafgiften, der florerer i avisledere, vrede kroniker og på Twitter.

 

Myte 1: Arveafgiften koster jobs

Kigger man på den ophedet debat om arveafgift - eller “dødsskat” som den er forsøgt omdøbt af modstanderne - så bliver særligt ét argument hevet frem igen og igen: Forhøjet arveafgift koster jobs.

Dette vil belaste nogle virksomheder meget voldsomt og koste arbejdspladser

Det er trumfen fra blandt andre konservatives skatteordfører g tidligere erhvervsminister, Rasmus Jarlov, og erhvervskatteordfører i Venstre, Martin Geertsen.

“Hvis man mener, at økonomiske byrder på virksomheder belaster dem, så er det svært at mene andet end, at dette vil belaste nogle virksomheder meget voldsomt og koste arbejdspladser. Og nej, en afdragsordning gør det ikke til en mindre byrde,” skrev Rasmus Jarlov tirsdag på Twitter.

Et nyt svar fra Skatteministeriet skyder dog den påstand ned. Her konkluderes der sort på hvidt, at “(..) der er ikke grundlag for at konkludere, at tilbagerulningen af den nedsatte bo- og gaveafgift fører til tab af arbejdspladser i Danmark.” 
 

Myte 2: Arveafgiften skader væksten

Et andet argument i debatten går på, at væksten og produktiviteten i hele samfundet bliver svækket, hvis man beder arvinger til familieejede virksomheder betale den samme afgift, som forlanger af de børsnoterede selskaber.

Familieejede virksomheder bør ikke have en lavere arveafgift

Allerede da Lars Løkkes regeringen varslede, at man ville lempe skatte-bidraget fra virksomhedsarvingerne, blev den påstanden skudt ned.

Dengang gjorde Det Økonomiske Råd opmærksom på, at det faktiske forholdte sig stik modsat. Anbefalingen fra de økonomiske vismænd var derfor klar: “Familieejede virksomheder bør ikke have en lavere arveafgift”.

Ifølge vismændenes rapporter, viser flere studier nemlig, at anden generation ikke leder virksomheden så godt som den første, og tilmed har lavere indtjening.

“Ud fra et samfundsøkonomisk effektivitetssynspunkt kan det derfor være hensigtsmæssigt at øge beskatningen af arv i forhold til løbende kapitalindkomst,” lyder konklusionen derfor.

Anbefalingen om at forhøje arveafgiften for familieejede virksomheder, blev gentaget af den internationale organisation OECD i januar 2019. I samme anbefaling ville OECD have Danmark til at sænkninger både kapital- og topskat, men anbefalede altså en forhøjelse af arveafgiften.

Skattefordelen for familieejede virksomheder kan med andre ord få folk til at spekulere i skatte-unddrag

Ud over at flere studier viser, at det gør virksomhederne mindre produktive, når sønnen eller datteren overtager biksen eller fabrikken, så konkluderer de økonomiske vismænd også, at en lavere arveafgift for en type virksomhed ikke er hensigtsmæssig “idet den giver et incitament til skattetænkning i form af at flytte formue over i familieejede virksomheder”.

Skattefordelen for familieejede virksomheder kan med andre ord få folk til at spekulere i skatte-unddrage og flytte værdier over i familieejede virksomheder. Den lavere afgift er dermed et smuthul i vores skattesystem, har AE-rådet tidligere påpeget.  
 

Myte 3: Arveafgift får små virksomheder til at dreje nøglen om

Et andet skrækscenarie fra de ivrige forsvarere af skatterabatten til mennesker, der arver en virksomhed fra deres forældre, går på, at arvingerne er i fare for at skulle dreje nøglen om på grund af en afgift på 15 procent.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten fra juli opfordrer to erhvervsdirektører regeringen og støttepartierne til at melde deres intention ærligt ud. “Hvis jeres mål er at tage livet af de familieejede virksomheder og indføre fondssocialisme ad bagvejen, så sig det rent ud,” lyder det i indlægget.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at arveafgiften truer virksomhederne på deres eksistens.

Her oplyser SKAT, at kun én virksomhedsarving har fået bevilliget henstand

De 15 procent af virksomhedens værdi skal nemlig ikke nødvendigvis falde på én gang. Arvingen har mulighed for at søge om en henstandsordning, således at afgiften betales over 15 år. Regningen kan altså splittes op, så der årligt kun er tale om en afgift på én procent.

Det er dog kun forsvindende få virksomheder, som har søgt om at få regningen delt op i mindre bider, viser et svar Skatteministeriet fra 2017. Her oplyser SKAT, at kun én virksomhedsarving har fået bevilliget henstand, mens ét enkelt har fået afslag, i årene 2013 og 2017.

Regeringens erhvervsminister Simon Kollerup (S) har tirsdag åbnet op for, at fordoble henstandsordningen, så man har 30 år til at betale, og samtidig gøre addrags-ordningen til et retskrav for virksomhederne.