Helle Thorning: Carsten Hansen “fik den lavest rangerede ministerpost”

Tidligere statsminister Thorning-Schmidt forklarer nu, at krænkelsen af Louise Kwang var medvirkende årsag til, at Carsten Hansen ikke blev beskæftigelsesminister
Foto: Privat
Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister, tidligere formand for Socialdemokratiet
Tidligere formand for Socialdemokratiet, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarer nu, at når tidligere minister for by-, bolig- og landdistrikter, Carsten Hansen, kun blev by- og boligminister tilbage i oktober 2011 så hang det netop sammen med, at han i 2010 havde krænket tidligere ledelsessekretær i Socialdemokratiet, Louise Kwang.

Netavisen Pio spurgte tirsdag Helle Thorning-Schmidt, om hun i dag fortryder, at hun tilbage i 2011 udnævnte Carsten Hansen til minister.

Helle Thorning har ikke reageret på Netavisen Pio’s spørgsmål, men over for Berlingske lader hun nu forstå, at Carsten Hansen oprindeligt havde ønsket at blive beskæftigelsesminister, men at krænkelsessagen bidrog til, at han måtte nøjes med at blive boligminister:

jeg mener godt, man kan forsvare det

“Han fik den lavest rangerede ministerpost på porteføljen, hvilket var et noget andet ministerium, end han havde forestillet sig, og der kan man spørge, om det var for meget, men jeg mener godt, man kan forsvare det,” siger hun til Berlingske.

Pålagt tavshed

Tidligere ledelsessekretær i Socialdemokratiet, Louise Kwang, stod søndag frem i 21 Søndag og fortalte, at hun var den kvinde, som Carsten Hansen tilbage i sommeren 2010 havde krænket.

Krænkelsessagen kom frem i Ekstra Bladet november 2011. Dengang bekræftede Carsten Hansen, at der eksisterede en personalesag, som han var meget ked og, og som han beklagede. Han bekræftede også, at sagen var blevet “løst” med en aftale mellem Socialdemokratiet, den ansattes faglige organisation, HK, og Carsten Hansen, selv.

Hvem den krænkede var kom ikke frem dengang. Det er således først blevet kendt i offentligheden søndag aften, at den krænkede var Louise Kwang.

Kwang fortalte i 21 Søndag og fortalte, at hun først stod frem nu, fordi hun som led i aftalen fra april 2011 havde skrevet under på en tavshedsklausul.

Kwang advarede i 21 Søndag andre kvinder mod at underskrive/tiltræde tavshedsklausuler i forbindelse med krænkelsessager.

Hun blev med klausulen forpligtet til aldrig nogensinde at fortælle nogen om, hvad hun havde oplevet. Så i stedet for at løse sagen for Louise Kwang, blev sagen i stedet en sag, der har fulgt fulgt hende lige siden og med Louise Kwangs egne ord har “ødelagt hende indefra”.

Tidl. ledelsessekretær Louise Kwang: Tavshedsklasulen ødelagde mig indefra

 

Over for Netavisen Pio forklarede Kwang mandag, at tavshedsklausulen har været en hård byrde for hende:

Tavshedspligten har været en tung byrde for mig

"Tavshedspligten har været en tung byrde for mig. Jeg har følt mig fanget mellem loyaliteten over for Socialdemokratiet på den ene side og loyaliteten over for mig selv og retten til at kunne tale om mine oplevelser på den anden side. Jeg tænker, at denne problematik gør sig gældende i alle politiske partier, og jeg håber derfor, at partierne indser, at tavshedsklausuler ikke afslutter en sag. Tværtimod."

Krænkelsens nærmere karakter blev også først kendt søndag.

Holdt hårdt fast, kysset og slikket

Louise Kwang fortalte søndag, at hun i juni 2010 blev krænket af Carsten Hansen i forbindelse med at Socialdemokratiets ledelse holdt en sommerfest med middag på Café Ketchup i Tivoli.

“Under middagen råber Carsten Hansen pludselig tværs hen over alle bordene: ’Hvornår fik du din seksuelle debut, Louise. Kom nu, sig det nu.’ Jeg grinede og lavede et politikersvar: ’Det har jeg ingen kommentarer til’,” fortalte Louise Kwang til 21 Søndag, og understregede, at hun fandt Carsten Hansens bemærkning for upassende, men ingen greb ind eller sagde noget.

Efter middagen spillede C.V. Jørgensen på Plænen i Tivoli. En del af selskabet, herunder Louise Kwang og Carsten Hansen, fortsatte festen på spillestedet og natklubben Jazzhouse.

“Vi står i baren og er ved at købe øl. Så kommer han over og tager fat om mig. Han er rimelig stor. Han tager fat om mig, hiver mig ind til sig og kysser og slikker mig på kinden, mens han siger: ’Du skal ha’ en rigtig mand,’” fortalte Louise Kwang, der “frøs” i situationen.

Louise Kwang berettede, at andre i selskabet griber fat i Carsten Hansen og prøver at fjerne ham, mens Louise selv løber ned i Jazzhouses kælder og græder. Da hun kommer op igen, kan hun se, at der er nogen, der er ved at bugsere Carsten Hansen ud fra Jazzhouse.

Tre måneder efter krænkelsen får Louise Kwang en mail fra Carsten Hansen. I mailen får hun besked på komme ind hans kontor.

Han understreger desuden, at sagen “skal bankes i jorden”

Under mødet fortæller Carsten Hansen - ifølge Louise Kwang - at han har hørt, at “der er sket noget”, men at han intet husker, fordi han var fuld. Han tager - stadig ifølge Louise Kwang - ikke ansvar for noget. Han understreger desuden, at sagen “skal bankes i jorden”, og at han ikke vil høre “mere sladder på gangene”.

Carsten Hansen henviser til aftale  

Carsten Hansen ønskede søndag ikke at give sin version af Jazzhouse-hændelsen til DR. I stedet skriver han i en mail til DR, hvor han henviser til, at der er indgået en aftale og sagen dermed er “løst”:

Jeg finder ikke anledning til at kommentere yderligere

“Jeg finder ikke anledning til at kommentere yderligere, dels fordi der er en aftale herom, dels fordi de forhold, der gav anledning til mødet med Louise Kwang og HK, blev drøftet og løst.”

Over for DR Nyheder har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) beklaget dele af håndteringen af de krænkelser, som Louise Kwang blev udsat for.

“Jeg er meget ked af den oplevelse, Louise havde. I tilbageblik har jeg det godt med, at vi tog sagen meget alvorligt, inddrog fagforeningen (hvilket blandt andet betød at Carsten skulle sige undskyld og holde sig langt fra Louise) og i øvrigt aldrig tvivlede på, at Louise havde ret, og at der var sket noget helt forkert den aften, skrev Thorning i  et skriftligt svar til DR  søndag.

Helle: Har beklaget og sagt undskyld for at sagen trak ud

Men der er andre dele af håndteringen, som Helle Thorning i dag fortryder:

Jeg har siden beklaget og sagt undskyld til Louise for, at sagen trak ud

“Jeg har siden beklaget og sagt undskyld til Louise for, at sagen trak ud, og at vi ikke bad Carsten holde sig væk fra Christiansborg, mens sagen blev behandlet,” skrev Helle Thorning til DR.

Der gik ti måneder, fra krænkelsen fandt sted i juni 2010, til der blev lavet et forlig med Louise Kwang og hendes fagforening, HK, i april 2011.

Thorning forstår i dag - blandt andet gennem samtaler med Louise Kwang -, at tavshedsklausuler er skadelige for sexkrænkede kvinder:

“Herudover har jeg særligt efter 2017, og blandt andet gennem samtaler med Louise og andre, fået forståelse for, hvor skadelige NDAerne er og opfordret de fagforeninger, der rådgiver deres medlemmer, til at forsøge at undgå dem fremover.”

NDA betyder non-disclosure agreement - det engelske udtryk for tavshedsaftale.

HK: Rigtig trist

HK's næstformand, Martin Rasmussen, sagde til Netavisen Pio mandag, at  HK i dag meget nødig indgår i tavshedsklausuler:

"Vi kan ikke genoptage Louises sag. Hun har skrevet under på et protokollat, så sagen er jo afsluttet, og hun har skrevet under på tavshed. Sagen kan kun blive genoptaget, hvis Socialdemokratiet og Louise bliver enige om at genoptage sagen," sagde Martin Rasmussen.

Martin Rasmussen forklarede, at HK i dag meget nødig indgår tavshedsklausuler:

"Den slags indgår vi meget nødigt i idag. Tiden var en anden. Det var sværere at få kvinder til at køre disse sager. Der var meget lidt erstatning at hente, så der var ikke meget at hente via en retssag, hvis resultatet man så skulle vente på i halvandet år. Derfor kørte man det på den måde dengang, altså med tavshedsklausuler."

Martin Rasmussen understregede, at han er rigtig ked af, at Louise Kwangs aftale har været dårlig for hende:

"Det er jeg rigtig ked af. Det er virkelig trist. Men dengang skænkede man det ikke en tanke, at tavshedsklausuler kunne give kvinder problemer efterfølgende. Så det er brandærgerligt, at høre Louise fortælle om de problemer, som aftalen har påført hende. I dag står mange flere kvinder frem, så i dag er det meget få tavshedsklausuler, der indgås," understregede Martin Rasmussen.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Lavest rangerende ministerpost... Men trods alt minister. Det er vist en ommer eller i hvert fald en ret dårlig undskyldning!

Helle T. S. - kan du snart synke lavere ned - føj hvor er du ulækker...

Føj for en ulækker kommentar.
Den siger mere om dig end om Helle.
Hold dig til Ekstra Bladet, det er der du hører hjemme.

Mærkværdig udtalelse. Boligpolitik er væsentlig for velfærd, lighed, integration mm, som burde vægte højt for en socialdemokratisk regering

Nu gider vi ikke høre mere om det her. Sæt en ny plade på.

Fatter ikke der rodes rundt med den ting ti år efter, og forstår slet ikke Thornings behov for at forklare sig her. En fuld midaldrende mand dummer sig i offentlig regie mod en yngre kvinde, et vådt kindkys og en dum bemærkning, kan det vælte læsset. Ja det er krænkende, og han er ikke mere i toppolitik. Stop dog det. Boligminister, jeg synes det er super at Kåre Dybvad fik det job, super dygtig fyr, der vitterlig rykker noget.
Thorning gjorde det godt som statsminister, men i denne sag, synes jeg hun skal stoppe sine forklaringer nu.

Sgu godt at jeg ikke er en offentlig person, for så var jeg helt sikkert også kommet i gabestokken. Straf de liderlige mænd fra nu af og fremover, og lad så os gamle liderlige røvhuller i fred, det var ikke forbudt at overskride grænser, da jeg var ung, men det er det så nu. Så hold op med at dømme folk med tilbagevirkende kraft for noget, som var almindelig udbredt, da det fandt sted, det er ikke en retsstat værdigt.

Den "straf" er der vist ikke mange der er imponeret af.
"Det var en anden tid" Hvad er det for noget vrøvl. 2011 er jo ikke middelalder.
Thorning må nok hellere holde lav profil.

Kære Helle

Skulle du ikke bare bekymre dig om at være mor og hustru i England, din bemærkning om at boligminnisterposten er den lavest rangerende er så malplaceret, tænk at den laveste ministerpost dækker det halve af landets boliger, ganske almindelige lejligheder der huser den brede del af det lands befolkning som du var den øverste minister for, flertallet af dem der gav dig stemmerne til dit luksusliv, skam di

Krænkelser er en del af livet som nogle lærer at håndtere fra barnsben, og andre lærer det aldrig. At krænke andre og sige undskyld er en nådegave. At blive krænket og modtage en undskyldning er en endnu større nådegave!
Fra børn kan begynde at lege krænker de hinanden. De tager hinandens legetøj, hvis de finder den andens mere interessant. De ødelægger den andens leg, hvis de ikke må være med i legen. Osv. Gode forældre tager sig af den slags krænkelser. Og får børnene til at undskylde. Så taler vi ikke mere om det! Og livet går lykkeligt videre! Med nye lege og andre aktiviteter der opfylder alles behov for kreativitet og adspredelse.

Men nogle få børn glemmer ikke krænkelser. De elsker ligefrem at samle på dem. Og tager dem frem. Lægger dem sammen. Stabler dem op! Og står på lur efter den næste. De gør sig selv til ofre. Og nyder det! Det er nærmest en del af deres DN. Forældre til den slags børn får ofte et svært liv. Og hvis barnet er i stand til at bringe krænkelseskilen ind imellem forældrenes pædagogik - måske fordi den ene følte sig krænket, forbigået, overset som barn, ja, så har vi en farlig cocktail, der måske ender i forældrenes skilsmisse. Og nu kan krænkelserne for alvor få næring. Med mindre forældrene eller børnene kommer til fornuft.

Hvad sker der når børn bliver voksne?

Uden for børneværelset er risikoen for krænkelser uendelige.
I trafikken, på arbejdspladsen, på værtshuse, til koncerter. I den bedste mening bevæger de voksne børn sig ud i alle mulige spændende og udfordrende situationer. Og nogen ender i politik.

Politik er en disciplin der grundlæggende består i krænkelser, nedgøre de politiske modstandere mere eller mindre elegant. Dog oftest kun i verbal udgave. Men ord kan jo følges af kropssprog og handlinger. Også utilsigtede handlinger. Og ind imellem spiller alkohol en rolle. Det har vi nu hørt om i pressen i snart et års tid.

De alvorligste krænkelsessager i et menneskes liv er når ens børn, venner eller pårørende, dræbes ved drab. Drab i trafikken. Drab i andre uskyldige sammenhænge. De ansvarlige straffes i retten og modtager som oftest deres straf. Nogle undskylder. De afsoner deres straf. Og er i princippet frie. Parate til at blive resocialiseret når de kommer ud i livet.

Hvilken aftale har samfundet i sådanne situationer med de efterladte?
Er de pålagt en form for tavshedspligt?
Ja, i princippet. Retten har talt! Den anklagede får sin straf. Samfundet sørger for at straffen overholdes.
Herefter siger samfundet til de efterladte: Det var det! Så taler vi ikke mere om det! Nu går livet videre! Retfærdighed er sket fyldest!
Denne procedure er bredt anerkendt i det danske samfund. Og har fungeret i generationer.

Men føler de efterladte sig krænkede? Her skal vi tilbage i børneværelset. Nogle mennesker slår en streg i sandet og kommer hurtigt videre. Andre vågner i årevis med en følelse af krænkelse og trang til hævn. Nogle dør ligefrem af følelsen, hvis ikke de får professionel hjælp, eller har en nær pårørende med et lyst sind.

Tavshedspligter hører hverken hjemme i børneværelset eller i voksenlivet.
Men alle har en pligt til at arbejde positivt på at komme videre i livet. Krænkere i trafikken, krænkere på arbejdspladsen, krænkere i værtshusmiljøet, krænkere til koncerter, krænkere whereabouts ever, you name it, er oftere socialt hæmmede, dårligt begavet eller oftest slet og ret dårligt opdraget.

Det koster det danske samfund ufatteligt mange penge hvert år.
Desværre bruges langt de fleste penge til politi, retsvæsen og integration.
Der hvor opdragelsen forgår bruges alt for lidt . Barsel, dagplejemødre, børnehaver og skoler.

Alt for længe har vi der har set på dårlig opdragelse pålagt os selv tavshedspligt.

Her i huset gælder disse få regler.
Her i børnehaven gælder disse få regler.
Her i skolen gælder disse få regler.
Her i trafikken gælder disse få regler.
Her på arbejdspladsen gælder disse få regler.
Her i ungdomspartierne gælder disse få regler.
Her i landet gælder disse få regler.

Et ungt par flygtede til Danmark og følte sig krænket af vores bruderegler.
Inger Støjberg understregede Danmarks almene regler for gud og hver mand.
Nu bruger staten 100 millioner på at bringe Inger Støjberg til tavshed.

Hvor mange sexkrænkere kunne opdrages til et sundere liv for de penge.
Der er åbenbart krænkere nok at tage fat på. Alene i folketinget og blandt tidligere ministre!
At opdrage blot en politiker koster en rigsretssag og 100 millioner.

Han står ved hustruens og to børns grav. Krænkeren var en ung vanvidsbilist. Ulykken skete i Midtjylland. For godt tre år siden.
Tavsheden har været larmende på Christiansborg.
Faderens liv er ødelagt for altid.
Krænkeren fik sin straf. Nogle få år i fængsel.

Alle krænkelsessager bør ende i retten.
Straffen sættes i forhold til alle andre krænkelser/straffe i landet.
En hånd på et lår. Offeret i chok. Krænkeren i en brandert.
En bil i nakken. Offeret i graven. Krænkeren i en brandert.

God opdragelse er vejen frem i ethvert samfund.
Det starter i børneværelset.
Underligt at så mange med dårlig opdragelse ender i folketinget eller som ministre.
Gode statsministre er gode pædagoger. Eller ret og slet gode forældre!

“Han fik den lavest rangerede ministerpost"

Det var da noget af en bizar udtalelse. Skulle boligministeriet virkelig være det lavest rangerede i en socialdemokratisk regering? Og tag lige den, Kaare Dybvad ;-)

Annonce