Kiær hængt ud for at blive mor som 48-årig - jubel da 58-årige Madsen blev far

Forskel på overskrifterne i Ekstra Bladet: “Borgmester Benedikte Kiær: Kunstigt befrugtet i udlandet. Gravid som 48-årig” - “Poul Madsen jubler: Far igen”
Foto: Privat/Helsingør Kommune - fotografik: Anders Bredsdorff
Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet - Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør Kommune
Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, mener danske mænd og kvinder bliver behandlet meget forskelligt, når de i en sen alder bliver forældre.

“Der er bare forskel på, om man bliver mor eller far, når man er i 40´erne,” siger hun til TV 2.

I marts 2018 havnede Benedikte Kiær på forsiden af Ekstra Bladet, da hun i en sen alder skulle være mor for anden gang:

“Borgmester Benedikte Kiær: Kunstigt befrugtet i udlandet. Gravid som 48-årig,” stod der med store klodser på forsiden af det trykte Ekstra Bladet.

Frokostavisen fulgte dagen efter op med en artikel over to sider

Frokostavisen fulgte dagen efter op med en artikel over to sider. Overskriften lød:  "Det er egoistisk at være gravid som 48-årig".

Her henviste Ekstra Bladet til et rundspørge som avisen havde fået foretaget i anledning af Helsingør-borgmesterens graviditet.

Far som 58-årig

Tirsdag blev Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, far for tredje gang - som 58-årig.

Det skrev ekstrabladet.dk en jubel-artikel om under overskriften: “Poul Madsen jubler: Far igen”, hed det i tirsdags.

Det nævnes i artiklen, at Poul Madsen er 58 år, mens fru Helene Seitz-Madsen angives at være 33 år.

Det antydes i artiklen, at parret planlægger at få flere børn sammen. I hvert fald står der, at den nyfødte er “parrets første fælles barn”.

Ikke et ord om at Poul Madsen er en ægte gammel-far

Ikke et ord om at Poul Madsen er en ægte gammel-far, som vil være 78, når nyfødte Frieda om tyve år fylder 20. Det nærmeste vi kommer, at Poul Madsen er en temmelig gammel far til en nyfødt ligger i denne sætning:

“Hun blev født på halvanden time og er den smukkeste baby, jeg har set de seneste 29 år - så længe er det nemlig siden, jeg sidst blev far, smiler han.”

Her var der ellers noget ret oplagt at bore i for en vaks og vågen journalist, men nej. Temaet gammel-far udebliver fuldstændig i Ekstra Bladets ukritiske jubel-artiklen.

Valentinesday

På  Facebook  skriver chefredaktør Poul Madsen, at han er blevet far til lille Frieda på Valentinsdag.

I opslaget skriver han lidt om, at alle har det godt, og at han efter en pause på 29 år igen er blevet far.

Den markant lange pause i børneproduktionen kunne ellers have været en fin anledning til at reflektere lidt over det faktum, at han har sat et barn i verden i en meget sen alder. Men nej.

placeholder

 

Mænd undgår udskamning

Tirsdag lykønskede den i Ekstra Bladet udskammede konservative borgmester Benedikte Kiær så Poul Madsen med den lille ny på Twitter:

tillykke med at du er en mand, så du ikke skal gennem den samme udskamningsmølle, som jeg

“Dobbelt tillykke! Tillykke med at du skal være far igen. Fantastisk. Og tillykke med at du er en mand, så du ikke skal gennem den samme udskamningsmølle, som jeg skulle igennem. Herunder en rigtig grim forside på din avis,” lød det bramfrit fra Helsingørs konservative borgmester.

placeholder

 

I samme Twitter-tråd skriver SF's Kirsten Normann Andersen:

"Netop, Benedikte".

Journalisten og debatøren Anne Kristine Cramon skriver:

"Men overvej lige, hvor meget folk var gået amok, hvis en kvinde var blevet mor som 58-årig. Eller som 48-årig. Nå ja, det gik folk jo helt bananas over, da  Benedikte Kiær blev det..."

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet, Carolina Magdalene Maier skriver:

"Stærkt, Benedikte Kiær. Glæder mig til at se, hvordan du kommer igen på den, Poul Madsen? Altså med andet end en meget stor og uforbeholden undskyldning?"

TV 2 har bedt Poul Madsen stille op til interview om, om der bliver gjort forskel på mænd og kvinder, der bliver forældre i en sen alder.

Men Poul Madsen afviser at stille op. I stedet skriver han i en sms til TV 2:

“Jeg vil gerne ønske Benedikte Kiær tillykke med hendes barn, og at det lykkedes - helt uden forbehold. Det synes jeg egentlig også bare, at hun skulle have gjort til mig. Børn er mirakler, og nu vil jeg nyde min Frieda.”

Benedikte Kiær fortryder hun stillede op

I dag fortryder Benedikte Kiær til gengæld, at hun stillede sig til rådighed, da Ekstra Bladet ønskede at interviewe hende i forbindelse med graviditeten med sit andet barn som 48-årig.

Jeg havde ikke regnet med at blive hængt ud i avisen

“Jeg havde ikke regnet med at blive hængt ud i avisen. Det blev jeg kun, fordi jeg er kvinde. Det er et bevis på, at tingene er anderledes, om man bliver forældre i en moden alder som kvinde eller mand," siger Benedikte Kiær til TV 2.

Benedikte Kiær oplyser, at hun tilbage i 2018 oplevede en regulær shitstorm på baggrund af Ekstra Bladets artikler om hendes graviditet som 48-årig.

Netavisen Pio har spurgt Poul Madsen, om han i dag fortryder, at Ekstra Bladet hængte Benedikte Kiær ud for at få barn som 48-årig:

"Vi hængte ikke Benedikte Kiær ud. Resten må du læse i Ekstra Bladet på søndag," lyder Poul Madsens sms-svar.

Vi hængte ikke Benedikte Kiær ud

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det kan ikke komme bag på nogen, at Poul Madsen mener noget om andre og noget andet om sig selv.
Under corona-krisen har han antaget alle mulige forskellige synspunkter. Corona var ikke farligere end influenza. Vi skal ikke lukke grænserne, vi skal gøre som svenskerne osv. osv.
Der er ikke mange trævler, der hænger sammen i hans argumentationer.

Hjertelig til lykke til Poul Madsen, Chaplin fik sin sidste søn som 80 årig, så ro på. Benedikte Kiær fik sine to børn i sen alder, det tilhører privatlivet. Forstår ikke borgmesteren s behov for at delaktiggøre hele landet via tv, at hun er såret og fornærmet over de kommentarer hun fik
dengang. Hvis man gerne vil bruge medierne til at berette om sit privatliv, må man forvente at få nogen over næsen også, ellers skal man holde privatliv og medieliv adskilt.

Arh Helle der er jeg ikke enig med. Poul Madsen er jo ikke hvem som helst. EB kontakter BK. om de må få et interview i anledning af hendes lykkelige fødsel, og så bruger de anledningen til at svine hende. Det er beskidt journalistik af et statsstøttet medie. Bagefter går PM. gudhjælpe mig hen og bliver far i en højere alder, og synes det er ok. Det er da ulækker dobbeltmoral som vil noget. Og når man kender EB så gør man desværre klogt i at udtale sig, når de beder om det, ellers skriver de bare hvad der passer dem bedst, løgn eller ej. Det er politikken i den ulækre tryksag.

En fornøjelse at læse dit indlæg.

Læs kommentar nederst på den side hvor der er billed af Inger Støjberg

Annonce