Massiv medlemsflugt fra fagbevægelsen: "Et wake up call"

”Hvis vi også fremover skal sikre lønmodtagerne gode job på ordentlige vilkår, er det afgørende at flere vælger at være medlem af fagbevægelsen,” lyder det efter, at tal afslører en større medlemsflugt end hidtil antaget
Vi har gennem mange år hørt om fagbevægelsens massive udfordringer med faldende medlemstal.

Nu viser det sig, at medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget.

Det skriver Mandag Morgen.

Medlemsflugten fremgår af en ny, opsigtsvækkende analyse, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet.

De to forskere har brugt en ny – og ifølge dem selv – mere præcis og retvisende metode til at kulegrave lønmodtagernes faglige organisering de seneste 20 år. Analysen tegner et dystert fremtidsperspektiv for det kollektive aftalesystem og den berømmede danske model.

”Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere," siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.

Bekymring om den danske models fremtid

 

"Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid."

Næmer sig halvdelen

Ifølge analysen organiserer de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger nu kun 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. Fagforeningerne har med andre ord haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint.

Det er et væsentligt større fald sammenlignet med den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

Tælles medlemmerne af de gule fagforeninger – også kaldet alternative ideologiske fagforeninger – med i opgørelsen, ændrer billedet sig noget. Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening i Danmark, "kun" faldet til 64 procent.

Mandat svækkes 

De nye tal bekymrer formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.

På ordentlige vilkår

”Hvis vi også fremover skal sikre lønmodtagerne gode job på ordentlige vilkår, er det afgørende at flere vælger at være medlem af fagbevægelsen,” skriver Lizette Risgaard på Twitter.

”Vi har selv et ansvar, men må også sørge for bedre rammer for den danske model.”

placeholder

Det er de høje organisationsgrader, som giver lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer et stærkt mandat til at forhandle kollektive overenskomster og regulere væsentlige forhold på det danske arbejdsmarked, uden at staten blander sig.

Nogle forbund kan dog stadig melde om flere medlemmer. Blik&Rør Arbejderforbundet melder således om fremgang for syvende år i træk.

placeholder

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Modellen bygger på tre dele:

  • Trepartssamarbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Høj organisationsgrad 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den danske model koster. Det danske velfærdssystem koster. Coronaen koster. Test af alle danskere i hver uge koster. 100 milliarder om året. Alt koster. Når regningen er gjort op, kigger unge par på deres økonomi, og går i banken. Her får de at vide hvor meget de kan købe hus eller lejlighed for. Hvor meget de kan låne ialt. Oftest hænger deres opsparing og rådighedsbeløb ikke sammen til at finanserne deres drømme. Der er ikke mange poster der kan reduceres. Og til sidst ser de på medlemskabet i fagforeningen. Nogle kender ikke baggrunden for den danske model og vælger de gule fagforeninger og i løbet af 3-5 år kan de unge med succes gå i banken igen. Andre vælger at melde sig helt ud af fagforeninger og kan i løbet af 1-2 år gå i banken og få deres drøm opfyldt.

Uden fagforening i hånden eller med de gule fagforeninger i hånden kan førstegangskøbere tidligere komme på boligmarkedet. Der er flere penge at efterspørge med. Priser på lejligheder og huse stiger. Og den danske model mister mere og mere sin værdi. Politikerne på Christiansborg får derimod større og større indflydelse på det danske lønningsniveau. De røde fagforeninger får mindre og mindre magt. Regering og folketing større og større magt. De penge som før arbejdede for lønmodtagernes interesser ude i fagforeninger, arbejder nu i den frie konkurrence på boligmarkedet. Forbrug er blevet mere interessant for den enkelte lønmodtager end indtjeningen altså deres egen løn på kort sigt.

Det interessante er imidlertid, hvad der sker på langt sigt for hele det danske samfund? Indtil videre ryger boligpriserne op for førstegangskøbere og alle andre. Politisk kan det blive de blå partiers død. Lønnen skal for dem der ikke er medlem af en fagforening køres hjem over stemmeafgivelsen til folketinget. Hvem gider f. eks. stemme på en Sofie Løhde, som alle lærte at kende ved de forrige overenskomstforhandlinger. De nuværende socialdemokratiske forhandlere har kørt tre overenskomster hjem uden TV2 news nærmest opdagede det. Ved forrige overenskomstforhandlinger blev Sofie dagens stjerne i prime time i næsten en måned. Hvor er Venstre i dag? Halveret!

En gang var de blå partier så meget imod fagforeninger. Og DF støttede i positive vendinger de gule fagforeninger. Det tog de unge arbejds- og boligsøgende til sig. De er i dag gule. Til gengæld stemmer de rødt for at få gode løn og arbejdsvilkår. Og hvad er der sket med DF? Reduceret til en fjerdedel! I løbet af blot en folketingsperiode.

De blå partier har sejret ad helvede til, når det drejer sig om fagforeninger! Fagforeningerne blev reduceret. Men deres indflydelse lagt over i folketinget af vælgerne. “Fagforeningskontingentet” bruges i dag til at efterspørge på boligmarkedet. Og det har store udenlandske investeringsfonde luret. De trækker “fagforeningskontingentet” ud af Danmark til fordel for amerikanske/udenlandske/danske aktieinvestorer. Og boligpriserne og lejlighedspriser stiger!

Den nye danske model hedder folketinget, aktionærer, og arbejdsgivere.
Kun folketinget kan sikre lønmodtagerne og derfor står de røde partier og Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen så stærk i dagens Danmark.
Danskerne har altid ønsket gode løn- og arbejdsvilkår. De borgerlige partier har skabt den nye danske model. Og hun hedder Mette Frederiksen. Så længe hun husker “den gode danske model” overlever hun. Ellers vender de rigtige fagforeninger hurtigt tilbage. Heri består hele trekantsbalancen.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde! Venstre og DF er klædt af til skindet. De afklædte sig selv og hinanden! Og troede at den danske model kun var interessant for fagbevægelsen.
Den danske model betyder at danskerne står sammen. Uanset hvordan Folketingets partier opfatter det. Demokrati bygger på tillid. Den eksisterer i de små virksomheder imellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Selv chefen stemmer om nødvendigt socialdemokratisk. Det giver smidigere overenskomstforhandlinger. Den danske model i intern selvforståelse. Så slipper vi for demonstrationer. Danskere elsker tillid. Det vores samfund er bygget op omkring med den danske model.

Det kunne være at fagforenigerne og FH skulle begynde at intresere for alle dem der ikke er i arbejde og også dem der ikke står i fagforenig men er parat til at arbejde bla kontanthjælpsmodtager

Jeg personligt har arbejdet i mange år,men i 2009 blev jeg fyret fra et fast arbejde og var i fagforenige,
og i mange år efter hade jeg korter job ved vikar-beruer sammen med en karmmerat der hade bil,og fik også optjent til ny periode på dagpenge,og forsatte i korter vikar job,men min karmmerat døde og jeg har ikke bil,så der blev fære job når det blev med bus til et vikar job,og til sidst var dagpengeperioden slut.

Og i en periode var det kontanthjælp og få gange et kort vikarjob og jeg betalte stadigvæk til fagforenige
men så vedtog regeringen at hvis man ikke hade optjent 225 timers lønnet arbejde inden for et år ville kommunen tage 1000 kr fra kontanthjælps modtager (en bøde på 1000 kr)hver månde.

Og så tænkte jeg, hvor kan jeg spare,så jeg melde mig ud af fagforenigen

Og idag, næsten hver dag kan jeg læse at dagpengeperiode er sat i stå pga corona-krisen
og der tales om at der skal flere penge på bordet til dagpengesatsen.

Og det er som om at man er fuldstændig ligeglad med jobparate kontanthjælps modtager
der hver månde bliver trukket 1000 kr og kun fordi de ikke kan finde et arbejde
og det ville klæde og være rimeligt hvis fagforenigen ville kæmpe for at som minnium
fik sat 225 timers reglen i stå, så længe dagpengeperioden er sat i stå

1000 kr i bøde hver månde fordi der ikke er et arbejde,

Der er masser af arbejde min ven!
Jens du må se og lette røven!

Hvofor så sætte dagpengeperiode i stå???

så J.P.N. det er ikke min røv der fejler noget
,men dit hovde

Kommentar:

Det kan i hvert fald ikke komme som en overraskelse i Fagbevægelsens Top, at medlemstallet er dalene og, hvorfor er medlemstallene faldende, det spørgsmål har efter min meningmed bla. med demokratiske tiltag at gøre...

Det er jo udemokratisk, at man har en sammenkædnings regel ved urafstemninger til overenskomster, hvor eksempelvis en HK'er skal være med til at afgøre, hvor længe en Murer skal arbejde om ugen, det er jo helt på Månen...

Samtidigt fastholde Fagbevægelsens Top, det udemokratiske feriesystem, hvor lønmodtagerne selvfølgelig skal have deres feriepenge udbetalt ved hver Løn-Udbetaling...

Fagbevægelsen er medvirkende til udhulingen af Dagpenge, da man var medvirkende til karensdage over for arbejdsledige, så en ledig i dag mister op til ca 2700 kroner i dagpenge fra og med den første Januar 2021..

Når dert så er sagt, spiller medlemsprisen af en fagforening også med ved flugten fra de overenskomstbærende fagforeninger, desværre sker der så en udhuling af Velfærden når Lønmodtagerne melder sig ind i ikke bærende overenskomst fagforeninger/foreninger, som gør at både barselorlov/sygeorlov, og andre positive tiltag kan risikerer at forsvinde, og Staten går ind og lovgiver med lønforhold og andre negative tiltag...

God Dag,
Erling Drews..

Hvornår opdager fagbevægelsen, at de færreste efterhånden "står ved min maskine..."?
Kendskabet til mange siger mig, at forståelsen for de "arbejdere", som ikke er ansat fra 8 til 4 er yderst begrænset.
Er det så svært at få fat i de løst ansatte, små iværksættere og alle dem, som ikke lige passer ind i den forgangne industrialder?
Antallet af "utilpassede til fagbevægelsen" vokser, - det kræver nye initiativer at fange dem.
Dårlige erfaringer giver ikke mange forhåbninger fremover.
Kan fagbevægelsen konkret og kortfattet fortælle mig, hvilke initiativer der er på området fx via et indlæg på Pio?

Hvornår opdager fagbevægelsen, at de færreste efterhånden "står ved min maskine..."?
Kendskabet til mange siger mig, at forståelsen for de "arbejdere", som ikke er ansat fra 8 til 4 er yderst begrænset.
Er det så svært at få fat i de løst ansatte, små iværksættere og alle dem, som ikke lige passer ind i den forgangne industrialder?
Lønmodtagere! Tusindvis af arbejdere er ikke lønmodtagere med fast månedsløn - hvad med dem? Mange vil gerne organiseres, men hvad tilbydes, når de får penge et par måneder, så ingen penge og så måske lidt et par uger!
Antallet af "utilpassede til fagbevægelsen" vokser, - det kræver nye initiativer at fange dem.
Dårlige erfaringer giver ikke mange forhåbninger fremover.
Kan fagbevægelsen konkret og kortfattet fortælle mig, hvilke initiativer der er på området fx via et indlæg på Pio?

Når man i forbindelse med afskedigelse/r oplever, at ens fagforening blot konstaterer, at afskedigelse/r er sket "efter bogen", mister man lysten til at være medlem af en fagforening....

Fagbevægelsen skal fremover være billigere for medlemmerne. Og så må vi pr. lov lukke undermineringen af den danske model med de såkaldte gule foreninger som ikke bærer overenskomster, men udløser dagpenge, pension m.m..

Annonce