Annonce

Blåt - koordineret - overfald på Venstre

Anledningen er en aftale om hjemrejse-samtaler indgået mellem S-regeringen, Venstre, de radikale og Liberal Alliance
Venstre bliver overfaldet af de konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Der er tilsyneladende tale om et koordineret angreb fra de tre partiers side.

Anledningen til det fælles nationalkonservative angreb på Venstre er en aftale om at organisere de såkaldte hjemrejse-samtaler på en ny - og muligvis - mere effektiv måde.

Hidtil har omkring 61.000 borgere med udenlandsk baggrund i deres e-boks eller på fælles møder i kommunalt regi fået besked om, at de har mulighed for at rejse til deres hjemland permanent med en pose penge i lommen at starte op på fra den danske stat, altså såkaldt repatriering.

Hjemrejse-samtalerne har ikke hidtil været den store succes.

Det er baggrunden for en aftale mellem S-regeringen, Venstre, de radikale og Liberal Alliance.

Med aftalen vil man i stedet satse intensivt på individuelle såkaldte “dedikerede hjemrejse-samtaler” med en gruppe på cirka 8.900 langtidsledige.

Andre ca. 22.700 nyankomne (Udlændinge som har opholdt sig i Danmark mindre end fem år) udlændinge på kontanthjælp vil blive vejledt om repatriering, “når der i øvrigt er anledning til det”.

Med aftalen dropper man derimod at foretage en hjemrejse-samtale over for udlændinge som arbejder - og derfor har en indkomst.  

“Måske var det bedre for alle, hvis de vendte hjem”

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye glædede sig fredag over aftalen:

“Vi bliver nødt til at være mere ærlige og direkte. Nogle indvandrere har været på kontanthjælp i lang tid. De er aldrig lykkedes med at blive en del af samfundet. Måske var det bedre for alle, hvis de vendte hjem til deres eget land.

Måske var det bedre for alle, hvis de vendte hjem til deres eget land

Jeg er derfor glad for, at vi nu indfører en dedikeret hjemrejsesamtale, hvor vi kan fortælle om muligheden for at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra det danske samfund.

Til gengæld insisterer vi ikke på at vejlede alle de udlændinge, der faktisk arbejder og betaler deres skat.”

Også Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede, glædede sig over aftalen:

”Det glæder mig meget, at vi får strammet op på dette område. Alt for mange med rødder i andre lande sidder på passiv forsørgelse i Danmark. Hver gang, at vi lykkes med en repatriering sparer vi samfundet for mange penge.”

LA og de radikale: Mindre bureaukrati

Liberal Alliance  og de radikale glæder sig over, at aftalen vil medføre mindre bureaukrati og mindre spild-tid for kommunerne:

Derudover får vi mindre bureaukrati, når kommunerne slipper for at vejlede udlændinge der forsørger sig selv

“Denne aftale styrker hjemrejsepolitikken. Det er både til gavn for de udlændinge der ønsker at rejse hjem og for samfundsøkonomien. Derfor er vi glade i Liberal Alliance. Derudover får vi mindre bureaukrati, når kommunerne slipper for at vejlede udlændinge der forsørger sig selv,” siger LA’s udlændinge- og integrationsordfører, Henrik Dahl.

De radikales udlændinge- og integrationsordfører; Kristian Hegaard, slår samme toner an:

”Vi er tilfredse med, at færre nu bliver omfattet af kommunernes vejledningsforpligtelse for repatriering. Det er eksempelvis spild af tid, at kommunale sagsbehandlere skal snakke repatriering med danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab. Derfor er ændringen sund fornuft og et skridt i den rigtige retning.”

I flæsket på Venstre

Men lige præcis det faktum, at de radikale og Venstre sammen er med i en aftale på udlændingeområdet, får de tre nationalkonservative partier, de konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til at fare i flæsket på Venstre.

Journalist på BT, Peter Astrup, der har skrevet en stribe artikler om hjemrejse-samtalerne, er rystet over den styrke hvormed de øvrige blå partier nu angriber Venstre. Og nok så bemærkelsesværdigt: Han er ikke i tvivl om, at angrebet på Venstre er koordineret de tre nationalkonservative partier imellem:

Jeg fik at vide, at der var vrede over lovforslaget fra NB, K og DFs side og der ville ske noget i morgen på TV2 News

“Jeg fik at vide, at der var vrede over lovforslaget fra NB, K og DFs side og "der ville ske noget i morgen på TV2 News". Jeg var glad for tippet,” skriver Peter Astrup i et opslag på hans Facebook-profil og fortsætter:

“Men tidligt næste morgen var angrebet fra K, NB og DF allerede i fuld gang på TV2 News. News havde alle kilderne klar. Pia Kjærsgaard, Marcus Knuth og sågar integrationsministeren Mattias Tesfaye. News var simpelthen blevet varslet og kørt i stilling lang tid i forvejen. Især Konservative og Dansk Folkeparti angreb.

Astrup vurderer, at det her blot er første angrebsbølge fra de tre blå nationalkonservative partier på blå Venstre:

“Jeg oplever ganske enkelt angrebet som et planlagt startskud til en decideret borgerkrig i blå blok. Et kongemord om man vil på det Venstre, som naturligt har ledet blå blok i årtier. Derfor vil jeg også tro, der vil komme flere konflikter som denne.“ 

placeholder

 

Marcus Knuth: “Så skete det, jeg længe har frygtet”

Klokken 7.43 fredag morgen slår den konservative udlændingeordfører og pt. også politisk ordfører, Marcus Knuth, til på Facebook:

Venstre og Socialdemokratiet har sadlet om, og nu laver de udlændingepolitik med Radikale Venstre

“Så skete det, jeg længe har frygtet. Venstre og Socialdemokratiet har sadlet om, og nu laver de udlændingepolitik med Radikale Venstre,” skriver Marcus Knuth, der indtil november 2019 var medlem af Venstres folketingsgruppe.

Han skiftede til de konservative netop i utilfredshed med Venstres udlændinge- og integrationspolitik.

Marcus Knuth skriver videre om hjemrejse-aftalen:

“I dag fremlægger V, S og RV nemlig en ny aftale, der MASSIVT udvander den danske hjemsendelsespolitik af flygtninge og udlændinge. Fremover skal halvdelen af en gruppe på ca. 60.000 udlændinge, der lever af sociale ydelser, IKKE længere til hjemsendelsessamtaler med deres kommune,” skriver Knuth, der helt forbigår, at Liberal Alliance også er med i aftalen om hjemrejse-samtalerne.

Marcus Knuth fortsætter triumferende, at “Radikales Venstres ordfører Kristian Hegaard jubler”:

“Radikale Venstres ordfører Kristian Hegaard jubler her til morgen i en fælles pressemeddelelse med Venstre og Socialdemokratiet: ’Vi er tilfredse med, at færre nu bliver omfattet af kommunernes vejledningsforpligtelse for repatriering’, skriver Knuth på Facebook og fælder denne knusende dom over aftalen:

“Jeg er helt ærligt målløs. For godt nok inkluderer aftalen ekstra samtaler for en mindre gruppe udlændinge, men det er jo en MASSIV lempelse, at næsten 30.000 flygtninge og udlændinge ikke længere skal til samtale om hjemrejse.”

Marcus Knuth “kan godt forstå, at Radikale Venstre jubler”:

“Nu har de igen magten over dansk udlændingepolitik. Men jeg synes godt nok, at det er en trist dag for Danmark,” skriver det tidligere medlem af Venstres folketingsgruppe, Marcus Knuth i opslaget, der indtil nu har scoret 2.800 tilkendegivelser og 1.100 kommentarer.

placeholder

 

DF: “Fuldstændig tosset”

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, fordømmer på det nærmeste aftalen på Facebook:

“Det er fuldstændig tosset at indgå en aftale om repatriering af udlændinge, når der reelt er tale om en lempelse af udlændingepolitikken. Omkring 30.000 udlændinge skal fremover ikke vejledes i at rejse hjem, i stedet stirrer regeringen sig blind på bare 9.000, som man stadig gerne vil vejlede.”

Peter Skaarup sætter trumf på:

“Det udtrykkes allerbedst af Radikales udlændingeordfører, Kristian Hegaard, der siger: “Vi er tilfredse med, at færre nu bliver omfattet af kommunernes vejledningsforpligtelse for repatriering”.

Det er et tonstungt faresignal, når de radikale er tilfredse med en aftale på udlændingeområdet

Det er et tonstungt faresignal, når de radikale er tilfredse med en aftale på udlændingeområdet. Det er helt galt! Er du enig i, at vi skal sende flere udlændinge hjem, ikke færre,” spørger Peter Skaarup.

placeholder

 

På Twitter skriver Skaarup, at aftalen om hjemrejse-samtaler er et kæmpe løftebrud:

"Det er jo decideret rystende, at regeringen nu lemper udlændingeloven så voldsomt, at 30.000 udlændinge, der ikke gider bidrage til det danske samfund, nu slipper for at blive indkaldt til samtaler. Kæmpe løftebrud."

Vermund: “Det rene vanvid”

Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund er med fra morgenstunden fredag morgen.

Med versaler skriver hun på Facebook:

“Nej til at åbne kasser for uintegrerede udlændinge.”

Hun fortsætter:

“Udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv. Kan de ikke det, skal de rejse ud.

Danskerne skal ikke betale for, at udlændinge kan leve i årevis på offentlig forsørgelse

Danskerne skal ikke betale for, at udlændinge kan leve i årevis på offentlig forsørgelse, få penge for at rejse tilbage til deres hjemland, fortryde og stå her med ret til offentlig forsørgelse igen året efter. Det er det rene vanvid.”

Vermund understreger, at Nye Borgerlige derfor ikke er “med i dagens aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, LA og Venstre”:

“Derfor er vi ikke med i dagens aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, LA og Venstre om at afsætte flere midler til kommunale sagsbehandlere, som skal tilbyde flere af danskernes penge til udlændinge, der ikke gider at bestille noget.”

placeholder

 

Netavisen Pio har spurgt Marcus Knuth om angrebet på Venstre fra de konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er koordineret.

Netavisen Pio afventer Marcus Knuths reaktion.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis man ikke kan finde noget reelt med substans at brokke sig over, må man jo selv opfinde problemet.