3F: ”Alternativet er totalt anarki og revolution”

Fagbevægelsen taber medlemmer og 3F’s forbundssekretær, Henning Overgaard, advarer om konsekvenserne for hele samfundet, hvis dette fortsætter
Faktisk står det ikke helt så dårligt til for landets største fagforening, 3F, som tallene umiddelbart tyder på.

Ganske vist har 3F nemlig, ligesom andre fagforeninger, fået færre medlemmer de senere år og havde ved årsskiftet kun 266.000 af slagsen. Hvilket er 2700 – eller én procent - færre end i 2019. Men i forhold til de to år forinden, hvor det årlige medlemsfald var på henholdsvis knap 4000 og 5000, er faldet altså blevet mindsket år for år.

Alligevel har forbundssekretær Henning Overgaard svært ved at glæde sig over 3F’s opgørelse.

En ny rapport, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet, afslører nemlig, at de overenskomstbærende fagforeninger i dag kun organiserer 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. Med andre ord har fagforeningerne haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint i perioden fra 2000 til 2018 (som er det seneste år, forskerne har tal).

Hvilket er et væsentligt større fald sammenlignet med den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

Tælles medlemmerne af de gule fagforeninger – også kaldet alternative ideologiske fagforeninger – med i opgørelsen, ændrer billedet sig noget. Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening i Danmark, "kun" faldet til 64 procent.

Situationen er alvorlig

I et interview med Netavisen Pio understreger Henning Overgaard i dag, at forskernes tal er ”alvorligt”. Også selv om forbundssekretæren ikke er overrasket.

”Det har vi også selv vidst.”

Men det er en ny måde at opgøre organisationsgraden på og som altså viser, at faldet er større end hidtil antaget?

”Man kan sikkert finde nogle hår i suppen på den metode, som forskerne bruger. Men det ændrer ikke ved, at udfordringen står bøjet i neon. Jeg nægter at gøre kampen for en stærk dansk model til et spørgsmål om Excel-ark. Det nægter jeg.”

Forskerne kommer med tre årsager til den faldende organisationsgrad, nemlig at nogle er skiftet til de gule fagforeninger, nogle vælger slet ikke at være organiserede - og endelig er der kommet mange udlændinge ind på arbejdsmarkedet, som ikke er det. Er du enig i denne forklaring på faldet?

”Det er i hvert fald en del af udfordringerne. Men tingene er ikke altid så sort/hvide, som det bliver gjort til. 3F har for eksempel i mange år haft plus på kontoen i forhold til Krifa, så vi henter faktisk flere medlemmer fra dem, end vi afleverer. Det helt store vink med en vognstang er dog, at vi samlet set – som dansk fagbevægelse – har fået en organiseringsgrad, der er så langt nede, som den nu er kommet. Og om det så er 53 eller 58 procent ændrer ikke på, at det stadig er for langt nede.

"Uanset hvad skal vi finde de rette værktøjer, eller medicin, til at reparere på det, som ikke fungerer i dag. Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor kollektive overenskomster - der giver lønstigninger og barselsrettigheder og er med til at bekæmpe social dumping – ikke nok til, at folk kan se værdien af at være medlem af en fagforening. Når undersøgelser viser, at unge gerne vil have fællesskaber, hvorfor søger de så ikke mod fuld faglig tryghed men i stedet mod nogle utrygge kopier? Hvorfor får vi ikke i højere grad fat i dem, som har alle de her småjobs og prekære ansættelser? Og forhindrer nogle kontingentstrukturer, at vi opsamler den udenlandske arbejdskraft, samt fanger ungdommens efterspørgsel og det voksne prekariat?

Det er bekymrende

"Selvfølgelig er fagbevægelsen nødt til at kigge os selv efter i sømmene. Men vi er også nødt til som samfund - efter at have skabt den danske model med et af de mest lige samfund – at spørge os selv, hvorfor værdien af dette ikke er tydelig nok. Det er bekymrende, og det må vi gøre noget ved.”

Hvad er dit eget svar?

”Der skal flere ting til.”

Hvad?

”Først og fremmest er vi nødt til i fagbevægelsen at prioritere vores ressourcer, så at de kan hjælpe de mange tusinde medlemmer ude på arbejdspladserne, der hver dag kæmper for at bevare den danske model og organisere deres arbejdspladser. De råber på hjælp.

"Skal vi levere den hjælp, så vi kan få genrejst den selvorganiserende kultur ude på de enkelte arbejdspladser, er vi nødt til at prioritere ressourcer, der understøtter præcist det arbejde. Det er den vigtigste udfordring: Nemlig at sikre de kollektive overenskomster og organiseringen på arbejdspladserne. Det betyder måske, at der er nogle andre ting, som vi må sætte på pause i en tid.

"Så det handler om at prioritere den direkte støtte til arbejdspladsernes organisering.”

Sætte på pause

Hvilke ting må sættes på pause, hvis pengene skal bruges ude på de enkelte arbejdspladser?

”Det får du mig ikke til at sige i dag. Det er jo ting, vi først må have en armlægning om internt. Der er vi anderledes end Det Faglige Hus og Krifa. De har en direktion, der tager beslutningerne. Det gør vi ikke. Vi tager i stedet en grundig snak med medlemmerne, tillidsfolkene, samt de valgte og ansatte i organisationen, om, hvordan vi skal prioritere.”

Forskerne mener, at en stor del af forklaring på den faldende organisationsgrad skyldes liberaliseringen af a-kasserne tilbage i 2001, og at politikerne dermed også har et ansvar for, at det er gået, som det er gået. Er du enig i dette?

”Det kan jeg klart genkende. Der er flere politiske beslutninger, som... Hvad skal jeg sige?!? Man siger ét ude i verden om den danske model, og så går man hjem og gør noget andet politisk.

"Det var jo ikke en opbakning til det organiserede arbejdsmarked, at man i sin tid åbnede op for, at sådan nogle tværgående forretninger også skulle kunne drive a-kasser. Vi har haft en lang tradition for, at arbejdsløshed og arbejdsvilkår hang sammen, så man havde sin a-kasse og fagforening det samme sted. Hvilket man har slået hul på og i stedet givet forretningsverdenen vind i sejlene. Det er at modarbejde den danske model.

Stak en kniv mellem ribbenene

"Endelig har der været nogle år, hvor politikere decideret stak en kniv mellem ribbenene på de danske lønmodtagere ved at sætte en begrænsning på, hvor meget de kan trække fra af deres fagforeningskontingent. Heldigvis har vi fået hævet loftet. Men i virkeligheden burde den merudgift, man har ved hver dag at støtte et system, der kan bekæmpe social dumping og beskytte danske virksomheder mod at blive udkonkurreret, nærmest give et dobbeltfradrag. Eller i hvert fald mere end det bare lige at smide en hundredelap i en butik som Det Faglige Hus eller Krifa.

"Når vi hver eneste dag er ude og tegne overenskomster og bekæmpe social dumping, når der kommer virksomheder til Danmark med andre forudsætninger og manglende respekt for det danske arbejdsmarked, så hører vi heller ikke noget fra de blå politikere. Vi hører ikke noget, når vi tager en konflikt for at få fair spilleregler for alle virksomheder uanset om de er udenlandske eller dansk. Så synes de, at vi beskytter de danske virksomheder.

"Men er der så bare enkelt bandit blandt de danske virksomheder, som vælger at stå udenfor ikke vil være med, og vi må bruge konfliktvåbnet, så vælter det frem med liberale politikere, der taler om, at det er også for dårligt!

"Politikerne må stikke piben ind, når vi tager kampe på arbejdsmarkedet for at beskytte løn- og arbejdsforhold. Der har vi et system med nogle våben, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere kan presse hinanden, og det er heldigvis verdens mest fredelige system. Alternativet er totalt anarki og revolution.”

Flader ud

3F’s medlemstal viser, at faldet er ved at flade ude?

”Går vi 10 år tilbage og kigger på prognoserne fra dengang, så er vi godt i gang med at få bremset den nedadgående kurve. Vores fald er ikke længere så slemt som tidligere. Det er kun en tredjedel, som er tilbage af kurven.

Fri adgang til kampe i Superligaen og alt muligt

"Der er mange ting, som vi gør for at ændre det. Vi arbejder hårdt på at synliggøre medlemskabet af 3F og fastholde medlemmerne ved at give dem fri adgang til kampe i Superligaen og alt muligt for at give dem en direkte kontantværdi for pengene. Og vi kan også se, at det hjælper.

"Men det ændrer ikke ved, at vi ikke har vendt tilbagegangen til et plus. Vi er nødt til at knække kurven, så vi igen kan se, at vi lægger på og øger organiseringsgraden.”

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Modellen bygger på tre dele:

  • Trepartssamarbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Høj organisationsgrad 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad er der nu galt med en revolution?
Det betyder ganske forsigtigt en grundlæggende ændring af samfundet.
For Arbejdsmændenes Forbund og også SID var et socialistisk samfund målet for forbundenes aktivitet, fordi det var vejen til arbejdernes frigørelse fra det daglige slaveri.
Er vi blevet bange for kravet om et et samfund hvor arbejderne har magten over eget liv, og over de værdier, som de med deres arbejdskraft skaber i alle dele af samfundet?
Har vi glemt at arbejdernes frigørelse er arbejdernes eget værk, Henning Overgaard?

Hvad er der nu galt med en revolution?
Det betyder ganske forsigtigt en grundlæggende ændring af samfundet.
For Arbejdsmændenes Forbund og også SID var et socialistisk samfund målet for forbundenes aktivitet, fordi det var vejen til arbejdernes frigørelse fra det daglige slaveri.
Er vi blevet bange for kravet om et et samfund hvor arbejderne har magten over eget liv, og over de værdier, som de med deres arbejdskraft skaber i alle dele af samfundet?
Har vi glemt at arbejdernes frigørelse er arbejdernes eget værk, Henning Overgaard?

Det er vel snarere en begyndende form for "borgerkrig" der forlængst er gået i gang. En "krig" mellem kræfter. Blå mod rød. Til evig tid vil det konsekvent VÆRE sådan. Da der kun findes en "styreform" dikteret af PENGENES mænd. Mod et sådant magtmonopol er der desværre ikke meget at gøre. Dog STØT op om de fagforeninger man har.

Ja, de gule gøgeunger er på fremmarch...
Start kampen for at få eksklusivaftalerne tilbage...
Alt andet vil føre til kaos...

Annonce