Chefanalytiker hos AE-Rådet: Dennis Nørmark tager så meget fejl
"Decideret forkert at sige, at faglærte sjældent er entreprenante," siger chefanalytiker bag AE-analyse, der dokumenterer, at hver 10. faglærte er leder eller har eget firma
Én ud af ti med en erhvervsuddannelse er enten leder eller selvstændig med eget firma 20 år efter de færdiggjorde deres uddannelse.
I ny analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsrådfulgt de faglærte, der blev færdiguddannede i 1998. I 2018 var seks procent selvstændig med eget firma, og fire procent var i et lederjob.
I analysen er der også set på, hvordan karriererne har udviklet sig for årgang 2010.
der er flere ledere og selvstændige blandt faglærte end personer med en mellemlang videregående uddannelse
Det viser sig, at cirka seks procent af de færdiguddannede på otte år finder vej ind i et lederjob eller har eget firma. Det er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse, mens der er flere ledere og selvstændige blandt faglærte end personer med en mellemlang videregående uddannelse. Syv procent af dem med en lang videregående uddannelse er leder eller selvstændig efter otte år.
Andelen er beregnet som antallet af selvstændige og antallet med et ledelsesjob (jf. RAS) opgjort i forhold til alle nyuddannede i årgangen, der fortsat er i befolkningen (2011-2018). Analysen omfatter kun personer, der er under 35 år året som nyuddannet. Kilde: AE pba. DST-registerdata.
"Jeg kan slet ikke genkende det billede, som Dennis Nørmark tegner"
I weekenden forfægtede antropologen, forfatteren og debattøren, Dennis Nørmark, det synspunkt, at faglærte og lavtuddannede ikke skaber fremdrift:
Det er sjældent her, vi finder de entreprenante selvstændige, der skaber fremtidens forretninger
“De socialdemokratiske kernevælgere er vores pædagoger, hjemmehjælpere, bryggeriarbejdere og murere. Det er folk, vi har brug for, men det er ikke dem, der får fremtidens ideer. Det er sjældent her, vi finder de entreprenante selvstændige, der skaber fremtidens forretninger. Det er vigtige vandbærere til velfærdssamfundet, men ikke fremdriften," skrev han i en kommentar i Politiken.
Forfatteren bag AE-Rådets analyse, chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl, er mildt sagt ikke enig i opfattelsen af, at de faglærte blot er vandbærere:
"Jeg må sige, at jeg faktisk fik kaffen galt i halsen, da jeg læste hans kommentar. Det er jo bestemt ikke lige dét, vores analyse viser. Vores analyse viser, at mange faglærte lander i lederjob eller starter deres eget firma. Så det er decideret forkert at sige, at faglærte sjældent er entreprenante. Det er jo tømmeren, det er frisøren, det er elektrikeren, som bliver selvstændige, som starter eget firma. Og det hele starter med, at de tager en erhvervsuddannelse. Man kan rigtig meget med en faglig uddannelse," understreger Mie Dalskov Pihl.
Jeg må sige, at jeg faktisk fik kaffen galt i halsen, da jeg læste hans kommentar
Hun understreger, at en faglig uddannelse er et rigtig godt afsæt for at gøre karriere:
"Man kan bruge uddannelsen til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er virkelig brug for dem i øjeblikket. Men de faglige uddannelser er altså også - dokumenterer analysen - et rigtig godt afsæt for at gøre karriere. Man kan blive direktør i eget firma, man kan blive leder, man kan læse videre og tage en videregående uddannelse. Så jeg kan slet ikke genkende det billede, som Dennis Nørmark tegner."
Flest selvstændige blandt landbrugsuddannede og frisører
Ifølge AE-analysen er der flest selvstændige blandt landbrugsuddannede og frisører, men det ses også, at en del traditionelle håndværksfag inden for byggeriet såsom malere, murere og tømrere ligger højt. Her er det mere end hver tiende nyuddannet, der har eget firma 20 år efter endt uddannelse.
Næsten hver tiende med en handelsuddannelse er ansat i ledelsesjob 20 år efter
Når det gælder andelen af ledere, så ligger handels- og detailuddannelserne højt. Næsten hver tiende med en handelsuddannelse er ansat i ledelsesjob 20 år efter, mens det samme gælder 6 procent af personerne med en detailhandelsuddannelse.
Også blandtelektrikere og VVS’ere er der forholdsvis mange, der bliver ledere ligesom en del traditionelle håndværksfag inden for både byggeri og teknik ligger relativt højt på de 4-5 procent.
Mange faglærte bygger ovenpå med uddannelse
Der er også mange faglærte, der vælger at læse videre.
Hver syvende faglærte fra årgang 1998 havde i 2018 gennemført en videregående uddannelse efterfølgende
Hver syvende faglærte fra årgang 1998 havde i 2018 gennemført en videregående uddannelse efterfølgende. Og meget tyder på, at trenden med at bygge ovenpå har taget fat i den yngre generation. Allerede otte år efter havde hver ottende fra årgang 2010 gennemført en videregående uddannelse.
Analysens hovedkonklusioner
Hver tiende faglærte er enten blevet selvstændig erhvervsdrivende eller har fået sig et ledelsesjob i løbet af de første 20 år på arbejdsmarkedet.
Mange faglærte bruger deres erhvervsuddannelse til at læse videre. Blandt de faglærte, der blev uddannet i 1998, har hver syvende (ca. 15 procent) fuldført en videregående ud-dannelse.
Mange frisører og håndværkere har eget firma, mens det er handels- og detailuddannelserne, der oftest giver et lederjob.
En erhvervsuddannelse giver gode jobmuligheder på det danske arbejdsmarked, men som denne analyse viser, så giver erhvervsuddannelserne forskellige, gode muligheder for at gøre karriere. Danmark har brug for flere faglærte, og at flere unge tager en erhvervsuddannelse.
Hele denne debat forekommer temmelig afsporet. At være entreprenant er jo ikke en kvalifikation, der kan hæftes på en speciel uddannelse eller titel. Her taler vi snarere om kvaliteter som opfindsom, resolut, risikovillig, arbejdsom, initiativrig og troende på eller brændende for eget projekt.
Nørremark forveksler vist defensoratet for LA's kernebagland, indsyltet i fordommen og myten om direktørsegmentet, som en helt unik og ubetalelig gruppe, med denne gruppes evne til selvpromovering undertrykt beskedenhed og forstørret selvopfattelse som cremen af dansk genialitet.
Der skulle jo gerne herske den opfattelse i pøbelen, at denne gruppes lønorgie med vilde stigninger i honoreringen i de seneste 5 år, fra 7 gange en mand på gulvet til nu i groteske tilfælde 145 gange, har bare en flig med indsatsen at gøre.
Man får unægtelig den opfattelse, at virkeligheden nærmere er, er denne vilde forskydning nærmere er resultatet af en kartellignende loges politiske manøvre.
Logen består af en mindre toneangivende gruppe, der optræder i udbredt grad både i rollen som ansat direktør, og rollen som ansættende bestyrelse i store etablerede virksomheder. Denne dobbelt position betyder, at man kan afgøre hvem der ansættes og til hvilken honorering, og hvem der kan anerkendes som egnet direktøremne. Man kan så at sige ansætte sine egne til drømmegager og holde irriterende konkurrenter ude.
Den evner altså gennem begrænsning af tilstrømning til logen at skabe udbudsbegrænsning og vanskeliggøre fornyelse på topposter, ved at holde andre talenter ude, og derved hæve markedsprisen i ublu omfang på dem der er inde.
Dette cirkus er, med den faktiske honorarudvikling i de seneste år, gået helt amok, men er beslægtet med det urene trav, som man møder i kartelaktivitet eller andre konkurrence begrænsende konstruktioner, der i andre sammenhænge ville være anset for at være samfundsskadelige og ulovlige.
Margit Johansen -
25 februar, 2021 - 09:05 -
#9304
Dansk industrihistorie - og iværksætterhistorie - er i høj grad historien om snedkeren eller smeden - der gerne sammen med en eller flere kollegaer stod i udhuset - garagen - på værkstedet til ud på de sene timer og skabte - ja, resten er historie: Lego, Grundfos og Danfoss for at nævne de verdenskendte.
Kommentarer
Hele denne debat forekommer temmelig afsporet. At være entreprenant er jo ikke en kvalifikation, der kan hæftes på en speciel uddannelse eller titel. Her taler vi snarere om kvaliteter som opfindsom, resolut, risikovillig, arbejdsom, initiativrig og troende på eller brændende for eget projekt.
Nørremark forveksler vist defensoratet for LA's kernebagland, indsyltet i fordommen og myten om direktørsegmentet, som en helt unik og ubetalelig gruppe, med denne gruppes evne til selvpromovering undertrykt beskedenhed og forstørret selvopfattelse som cremen af dansk genialitet.
Der skulle jo gerne herske den opfattelse i pøbelen, at denne gruppes lønorgie med vilde stigninger i honoreringen i de seneste 5 år, fra 7 gange en mand på gulvet til nu i groteske tilfælde 145 gange, har bare en flig med indsatsen at gøre.
Man får unægtelig den opfattelse, at virkeligheden nærmere er, er denne vilde forskydning nærmere er resultatet af en kartellignende loges politiske manøvre.
Logen består af en mindre toneangivende gruppe, der optræder i udbredt grad både i rollen som ansat direktør, og rollen som ansættende bestyrelse i store etablerede virksomheder. Denne dobbelt position betyder, at man kan afgøre hvem der ansættes og til hvilken honorering, og hvem der kan anerkendes som egnet direktøremne. Man kan så at sige ansætte sine egne til drømmegager og holde irriterende konkurrenter ude.
Den evner altså gennem begrænsning af tilstrømning til logen at skabe udbudsbegrænsning og vanskeliggøre fornyelse på topposter, ved at holde andre talenter ude, og derved hæve markedsprisen i ublu omfang på dem der er inde.
Dette cirkus er, med den faktiske honorarudvikling i de seneste år, gået helt amok, men er beslægtet med det urene trav, som man møder i kartelaktivitet eller andre konkurrence begrænsende konstruktioner, der i andre sammenhænge ville være anset for at være samfundsskadelige og ulovlige.
Dansk industrihistorie - og iværksætterhistorie - er i høj grad historien om snedkeren eller smeden - der gerne sammen med en eller flere kollegaer stod i udhuset - garagen - på værkstedet til ud på de sene timer og skabte - ja, resten er historie: Lego, Grundfos og Danfoss for at nævne de verdenskendte.
Dennis Nørgård virker så tilpas ensporet og uintelligent, at han ikke fortjener, at man engagerer sig i hans ytringer.