Tak fordi du læser med,
Klimamålet i 2030 nås ikke med regeringens nuværende kurs. Sådan lyder den hårde dom i ny statusrapport fra regeringens grønne vagthund, Klimarådet. Det skriver Altinget.
Rådet kræver mere handling og en konkret køreplan, der kan sikre målet i klimaloven bliver opfyldt.
”Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier,” skriver Klimarådet i en ny statusrapport af regeringens klimapolitik.
”Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås. Der er således behov for nye initiativer,” lyder konklusionen.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) tager rapportens kritik og anbefalinger til sig.
“Jeg synes faktisk, at Klimarådet har nogle ret gode råd. De kommer med nogle anbefalinger, og vi kommer til at levere på de anbefalinger, siger han og nævner, at der er forhandlinger på vej om landbruget, og at regeringen vil komme med en strategi for, hvordan man kan fange og lagre CO2 fra eksempelvis fabrikker og forbrændingsanlæg,” siger han til DR.
Klimarådets evaluering fik flere partier fra både højre og venstre til at kritisere regeringen. Der mangler ambitioner mener Venstre og "alle grønne advarselslamper" blinker, mener SF. Sidstnævnte har nu indkaldt Dan Jørgensen til en hasteforespørgselsdebat,
Læs hele historien her.
Sundhedsmyndighederne havde i dag generalprøve på den kommende tids massive vaccineindsats og i den forbindelse siger statsminister Mette Frederiksen, at hun - afhændigt af hvordan vaccineudrulningen går - så vil man i midten af maj kunne se på om de fleste coronarestriktioner kan lempes.
“Når vi har fået dem alle (ældre og sårbare red.) vaccineret, står vi i en helt anden situation. Der er vores forhåbning og sådan set også forventning, at vi, kombineret med tests for den øvrige befolkning, kan have et meget mere normalt Danmark, end det vi oplever lige nu,” siger hun.
“Vi håber på, at i takt med vi får vaccineret flere og flere og samtidigt får foråret med os, så kan vi kan stå i en situation, som er meget mere gunstig, end den vi står i nu.”
Læs hele historien her.
Når udlændinge skal have dansk statsborgerskab, så sker det ved at folketinget vedtager en lov, hvor navnene på alle dem der tildeles statsborgerskab fremgår med navn. Men fremover skal de nye danskeres religion - hvis de har en sådan - også fremgå, mener Dansk Folkeparti. Det skriver Jyllands-Posten.
Forslaget handler - naturligvis - om at fremhæve dem som er muslimer, fortæller partiets næstformand Morten Messerschmidt:
“Det at være muslim rejser for mange nogle grundlæggende problemer med at leve dansk. Hvad end det så handler om synet på kvinder eller synet på loven eller demokratiet. Og derfor ønsker vi at vide, hvad det er for en baggrund, de folk kommer med, siger han til avisen.
Socialdemokratiet er åben for at opliste religion. Partiets indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen siger, at man "umiddelbart ønsker så meget transparens som muligt".
Læs hele historien her.
Liberal Alliance mister sin eneste plads i Haderslev Byråd. Det sker, da byrådsmedlem Benny Bonde skifter parti til Nye Borgerlige. Det skriver Altinget.
Det er ikke kun byrådsmedlemmet, der skifter parti. Han tager nemlig hele lokalbestyrelsen på nær et enkelt medlem med over i Nye Borgerlige.
Partiskiftet har naturligvis intet at gøre med, at Nye Borgerlige stormer frem i meningsmålingerne og Liberal Alliance ligger og kæmper omkring spærregrænsen.
Det skyldes, ifølge Benny Bonde, Liberal Alliances håndtering af rigsretsagen mod Inger Støjberg.
"Det er sagen om Inger Støjberg, der blev det sidste stød. At Liberal Alliance som det første borgerlige parti gik ud og støttede en rigsretssag mod Inger Støjberg, det var bare for meget," siger Benny Bonde, der mener at Inger Støjberg burde have fået en medalje i stedet for en rigsretsag.
Læs hele historien her.
Vi slutter i USA, hvor der blandt andet diskuteres minimumsløn. Demokraterne har forsøgt at snige en forhøjelse af den føderale minimumslønnen ind i den milliardstore corona-hjælpepakke som politikerne i Washington lige nu diskuterer.
Demokraterne vil over de næste fire hæve den nuværende minimumsløn fra i dag 7,25 dollars i timen til 15 dollars.
Men partiet er røget i karambolage med senatets regler. For man kan ikke bare snige en forhøjelse med ind i en anden lov, og dermed undgå kravet om at der skal være 60 stemmer for, mener senatets juridiske kontor.
Og det har fået en række venstreorienterede demokrater til at kræve embedsmanden fyret.
”En ikke-valgt embedsmand skal ikke fratage 32 millioner amerikanere den lønforhøjelse, de fortjener,” sagde kongresmedlem Ro Khanna) som bakkes op af kongresmedlem Ilhan Omar som krævede embedsmanden udskiftet.
“Hvad skal vi med et demokratisk flertal, hvis vi ikke kan vedtage vores politik? Det er uacceptabelt,” tweetede hun.
I Danmark er det som bekendt arbejdsmarkedets parter, der fastsætter lønningerne.
Læs hele historien her.
Kommentarer
"Morten Messerschmidt - Og derfor ønsker vi at vide, hvad det er for en baggrund, de folk kommer med, siger han til avisen."
Og hvad skulle DF have ud af at vide hvad religion udlændinge har...udelukkende for at nedgøre en speciel befolkningsgruppe - ganske usmageligt...
Der kan laves love om dit og dat, men ikke imod at man er muslim...helt ude i hampen...