Faglig debat: Når musikken stopper med at spille, er festen slut

Når hele 35 procent af danske lønmodtagere ikke er medlem af en fagforening, så er fagbevægelsen nødt til at være nysgerrige og spørge "hvorfor?"
Solen skinner. Du har taget solbriller på og er i godt humør. Du har glædet dig i flere måneder til dagen.

Du har nu sat dig godt til rette i din festivalstol – luksusudgaven selvfølgelig, ikke bare den billige model, man altid efterlader sig.

Du har åbnet din iskolde øl. Du er så klar til at nyde musikken og have en festlig dag med vennerne.

Men musikken udebliver. I kigger på hinanden. I ser rundt, der er masser af folk, som ser lige så forvirrede ud som jer.

I begynder at spørge hinanden og andre, om de ved, hvor musikken bliver af?

Hvad hulen er det, der foregår?

Det går langsomt op for jer, at musikken slet ikke kommer. Der er simpelthen ingen bands og ingen koncert.

Problemet er enkelt. I har valgt at nyde koncerten ude foran indgangen til festivalpladsen.

Det gjorde alle de andre også. Så ingen har faktisk købt en billet.

Det har derfor ikke været muligt at holde en koncert. Da ingen ville betale for en billet, men kun nyde.

Problemet var enkelt, men konsekvensen stor.

Lønmodtagerrettigheder bliver taget for givet

Hvad pokker vil jeg med sådan en fortælling? 

Det er blot en illustration af, at det går samme vej for de lønmodtagerrettigheder, som alt for mange i dag tager for givet.

Måske ved mange ikke, at de ubevidst tager mange lønmodtagerrettigheder for givet af den simple årsag, at de ikke ved, at det er mellem fagforeninger og arbejdsgivere, at sådanne rettigheder aftales.

Når hele 35 procent af danske lønmodtagere ikke er medlem af en fagforening, så er vi i fagbevægelsen nødt til at være nysgerrige på hvorfor.

Det er 122 år siden, at det blev aftalt, at løn- og arbejdsvilkår skal aftales mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Den opbakning skabes ved at være medlem af en overenskomstsbærende fagforening

Men hvor mange kender egentlig til den gamle aftale og historien bag? 

Det er måske heller ikke selve historien i detaljer, som er væsentlig.

Det væsentlige er at fortælle, at mange lønmodtagerrettigheder ”blot” er en aftale, som nemt kan forsvinde, hvis ikke der bakkes op om den aftale.

Og den opbakning skabes ved at være medlem af en overenskomstsbærende fagforening.

Generation Z vænner sig til dårligere arbejdsvilkår

Den historie tror jeg ikke, at der er mange, der kender.

Særligt ikke den nye generation, som er i færd med at træde ind på arbejdsmarkedet, den såkaldte ”Generation Z”.

Generation Z er årgangene fra 90’erne og 00’erne.

De har mødt et arbejdsmarked, der bærer præg af prekære ansættelsesformer i form af minijobs, deltidsstillinger, platformsarbejde og løse ansættelse såsom timeafløsere og vikarer.

Flere af disse ansættelsesformer giver dårligere lønninger og færre rettigheder.

Et arbejdsmarked, hvor de vil opleve at skulle jobshoppe og løndumpe

Og den udvikling fortsætter, hvis ikke vi hjælper med at sige fra.

De unge i Generation Z vil vænne sig til dårlige arbejdsvilkår, da de ikke kender til andet eller bedre.

Og de vil ikke opleve et arbejdsmarked med rettigheder, men et arbejdsmarked, hvor de vil opleve at skulle jobshoppe og løndumpe.

Det kan vi ikke være bekendt.

Så mens de overenskomstsbærende fagforeninger kæmper videre med de private og offentlige arbejdsgivere, skal vi så ikke sørge for at tage snakke med vores kollegaer, venner, familie og børn om, at vi skal være medlem af en fagforening?

Helena Mikkelsen er forbundssekretær i fagforbundet FOA


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Udgiften til at være med i en fagforening, er årsagen til at de aller dårligst lønnede melder sig ind hos de gule. Den fornuftige kur mod de gule vil være at gøre kontingentet afhængigt af lønnen, altså at opkræve kontingent som en procentdel af lønnen, for de medlemmer der tjener mindre end gennemsnittet, fordi det vigtigste er at få dem organiseret, på den måde bliver fagforeningen også rigere med medlemmernes stigende løn.

Godt brølt Helena!
Jeg har ikke et konkret bud på, hvad fagbevægelsen bør gøre -- men NOGET bør der gøres! Tornerosesøvnen må slutte.
Ikke bare fagbevægelsen, men også sosse-partiforeningerne, overlever tilsyneladende blot på grund af den stigende levealder i Dronningeriget. Snart kan man læse vores bevægelses nekrologer i den hoverende, gule, borgerlige presse, hvis ikke nugældende holdninger og aktivitereter i organisationerne ændres radikalt.
kh
svendp folkepensionist

For få nye varer på hylderne.
Fagforeningerne har ikke formået at se og skabe, nye alternative medlemsformer til en fagforening. Det er stadig de stive kasser, fra fag til fag. Noget de unge, måske har svært ved at passe ind i. En fagforening må kunne føle og fornemme de unges liv og tankegang. Der er måske for meget fart på tilbud, uddannelse, arbejdstilbud og den vedvarende afhængighed af telefon og pc,er.
Samtidig har Helena ret i at generation z, har haft det svært med overblik. Fra slut 90,erne og frem. Har der været en prøvetids og tilskudsordninger. Som har undermineret civilsrede ansættelses forhold. Førhen blev man ansat på fast løn, fra dag et. Kunne man ikke komme til tiden eller udføre arbejdet var det ud. I de sidst 25 år har man vennet en hel generation af offentlige og private arbejdsgivere til at kunne have/få ansatte unge som ældre på gratis/prøvetid/afmålt ansættelser o.s.v Kun fantasien sætter grænser, godt hjulpet af folketinget. Det må det være slut med!
Hilsen Søren

Jeg synes det er et meget vigtigt spørgsmål, Helene stiller. Jeg synes det er træls at hun ikke giver noget som helst bud på hvorfor. Og det faktum at hun ikke svarer på det, er for mig at se netop svaret. Fagbevægelserne kan ikke se at deres rettigheder til at forhandle, ikke er det samme som at følge med.
Der er for mig at se en magtfuldkommenhed og en uigennemsigtighed som jeg tænker fagbevægelserne godt selv ved, men som skal bevares for enhver pris. Indtil nu er den kun 35%.
Det er for let at give gratisterne skylden for at musikken stopper.

Tilbage til slaveriet...det er resultatet, hvis der ikke gøres noget...
Kære arbejdere - meld jer nu i en rigtig FH fagforening, inden slaveriet træder i kraft for jer...
Og protestér mod denne udvikling, der vil sende jer lysår tilbage, hvad angår de igennem årtier tilkæmpede rettigheder...

Der skal lig på bordet før sandheden går op for lønmodtagerne.
Da de døde i Italien stod de sammen imod covid 19.
Nu åbnes Danmark op med et vaccinationspas/testpas og verden står åben. Næsten gratis.
Det gode arbejdsmarked står åben med et tilsvarende fagforeningspas og A-kassepas. Men det koster en formue. For den enkelte.

Hele Danmark burde være interesseret i et godt arbejdsmarked uden nedslidning, stress, depression, ulykker, mistrivsel. Alt dette betales af skatteyderne. I princippet af os alle.
Tvungen medlemskab af fagforeninger, betalt af staten virker derfor som en klog foranstaltning som et gratis vaccinations/testpas.
Virkningen for samfundet er den samme.

En sund verden står åben.
Sunde arbejdspladser står åbne.

Vaccinationspas skaber imidlertid et A og et B hold.
A og B betaler. A holdet får alle fordele. Næsten.

Arbejdsmarkedet er allerede delt i et A og et B hold.
A betaler. A og B får alle fordele.

Coronaen åbner selv de unges øjne.
De vil med garanti gerne have et gratis vaccinationspas?

??

Tvangsmedlemsskab?
Tvangsvaccinationer?

Eller de sædvanlige fripas.

Tillidssamfundet. Først dine pligter. Så dine rettigheder. Mette Frederiksen mantraer

Dansen med coronaen.
Arbejdsmarkedet er ingen dans på roser.

Alle har en brandforsikring. Alle har en husforsikring. Alle har en bilforsikring.
Alle har en forsikring imod arbejdsløshed. Alle har en forsikring mod dårlige arbejdsforhold.
Alle har en forsikring imod en dårlig chef. Alle har en forsikring imod alderdom.

Nu laver regeringerne en gratis forsikring imod coronaen. Vaccinationspas.

Hvornår kommer der en gratis forsikring imod dårlige politikere, dårlige arbejdsforhold, et dårligt klima . Alt det som et fagforeningsmedlemsskab i over et århundrede har taget sig af.

Betal dit fagforeningskontingent!
Eller meld dig ind i et politisk parti, som f.eks. Socialdemokratiet. Det er billigere og bedre end de gule fagforeninger! Et pas til fremtiden! Et pas til et bedre arbejdsmarked! Et pas til alt!

Men nu laver socialdemokraterne et nyt A og B hold? Med vaccinationspas!

I 30erne var der også et pas i et vist land.
Et pas der skulle bæres af alle, der ikke tålte nålestikkene fra alle andre.

10% af alle danskere er panisk angste for nåle, nålestik og læger i kitler.
Procentvis lig andelen i det vise land fra 30ernes historie.

En ny verden i vi og de. Når blot forskellen findes på en moderne app, opdager ingen retorikken.

Alt imens taber klimaet endnu engang. Den fik ingen fripas! Coronaen gav et pusterum?...

Det er da positivt de begynder at undre sig over hvorfor medlemmerne forsvinder. Lad os så håbe de finder frem til den rette konklusion, ellers kan jeg da godt give et par ledetråde. Tidligere når medlemmer meldte sig ud og gik over i de gule fagforeninger blev de betragtet som udbrydere på tværs. Man gik ikke ind og analyserede hvorfor. Man iværksatte i stedet boykot af medlemmerne og frøs dem ude fra arbejdspladsen. Man tog ikke deres argumenter for gode vare, man mente de var kværulanter når de udtrykte utilfredshed med det høje kontingent og fagbevægelsens store investeringer i ferielejligheder og feriecentre, kontra den støtte de fik. Da fagbevægelsen gik med til differentierende løn åbnede man op for individuelle kontrakter og tænkt med moderne øjne hvad skulle man så bruge fagforeningen til. Man skal huske på de unge mennesker i dag ikke kender til den kamp tilbage i 60erne og 70erne vi andre har været med til så derfor kan det ikke hjælpe noget man prøver at banke ind i hovedet på dem hvad deres forgængere har præsteret og kæmpet for dem, og slet ikke når de selv kan gå ud på arbejdsmarkedet og forhandle deres egen individuelle kontrakt. De kender ikke til hvem der har kæmpet for 6 ugers ferie, pensionsordning, sygedagpenge, 37 timers arbejdsuge osv, det er jo bare noget der er en selvfølge når man bliver ansat. Tager man eksempler fra sygeplejerskerne gik de i strejke for år tilbage for højere løn. DSR gik i front og skulle vise deres medlemmer de med opbakning kunne skaffe en anstændig løn. Slutresultat blev en lokumsaftale hvor sygeplejerskerne blev rent til grin og efterfølgende måtte betale alle boder for ulovlig strejke selv. Sygeplejersker kører i dag efter en aflønningsform der er ca 60 år gammel hvor der blev vurderet om sygeplejersker var forsørgende eller ikke forsørgende. Dengang var kvinderne lige begyndt at komme på arbejdsmarkedet så derfor vurderet ikke forsørgende da det stadig var manden der trak forsørgerpligten og dermed lavere aflønnet. Den regel har DSR ikke formået at ændre på hvormed sygeplejersker sammenlignet med ligestillede fag er langt bagud. Når vi andre bærer maske må det maks være 3 timer af gangen for at undgå skader på vores åndedrætsorganger. I disse coronatider har DSR accepteret et krav om at sygeplejesker skal gå med masker hele dagen. Hvordan kan man det når man skal udgive sig for at arbejde for medlemmer. Afslutningsvis skal det nævnes dette ikke er udtryk for min holdning til for eller imod fagbevægelse, det er udelukkende et hint om hvor jeg mener skoen trykker og mon ikke fagbevægelsen skulle sætte sig ned og lave lidt selvransagelse, begynde at virke troværdige og så finde nogle gode PR folk.

Måske er der et presserende behov for at udvide solidariteten til at omfatte kommende kollegaer. Der er en usund kultur i fagbevægelsen hvor de gamle medarbejdere ofrer lærlinge og nyuddannedes løn, arbejdsvilkår og sociale sikkerhedsnet (dagpenge) for at beskytte og forbedre egne forhold. Et eksempel er dagpenge systemet og aktiveringen af unge ledige. Siden 1990 erne har fagbevægelsen og Socialdemokratiet gjort alt hvad der var muligt for at kategorisere de nye på arbejdsmarkedet som dovne og uansvarlige for derefter at halvere deres dagpenge satser og acceptere at de skal arbejde gratis når de ikke kan finde beskæftigelse. Nu undrer vi os over hvorfor de ikke melder sig ind i fagforeningerne og a-kasserne!

Annonce