Erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) langer i Berlingske søndag ud efter Socialdemokratiet og fagbevægelsens fokus på stigende ulighed og børnefattigdom, som han kalder “fordummende” og “forfejlet”.

Ulighed er ikke noget problem, de rige må gerne blive rigere, de fattige skal i job, og de ufaglærte skal leve sundere og ikke gå tidligere på pension, mener ministeren.

“Diskussionen om, hvem der er fattig, er fuldstændig forfejlet. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet skulle hellere interessere sig for, at vi får skabt vilkårene for en stærk økonomisk udvikling, så flere får mulighed for at få et job,” udtaler Troels Lund.

Jeg vil kalde det fordummende og forfejlet, hvis man som minister ikke anerkender disse fakta

Forbundsformand i 3F, Per Christensen, mener ikke at ministeren anerkender fakta:  

“Der er grupper, der er blevet fattigere i Danmark over de seneste 20 år. De fattigste 10 procent af befolkningen er reelt blevet fattigere de senere år, blandt andet fordi ydelserne er blevet sat ned. Bunden af indkomstfordelingen sakker længere og længere bagud, mens indkomsten for de rigeste er vokset mere end for alle andre. Jeg vil kalde det fordummende og forfejlet, hvis man som minister ikke anerkender disse fakta,” siger han til Netavisen Pio.
 

3F: Vi fremlægger fakta

Danmarks største fagforening, 3F har i den seneste tid sat fokus på den stigende ulighed via kampagnen "Og det var Daaanmark", hvor budskabet lyder: “Uligheden er blevet uanstændig”.

På alle områder er uligheden steget, hvilket ingen eksperter har modsagt

Per Christensen understreger, at ingen eksperter har undsagt 3F’s fremstilling af den stigende ulighed i Danmark:  

“3F’s kampagne bygger på omfattende undersøgelser af den stigende ulighed på en række områder. På alle områder er uligheden steget, hvilket ingen eksperter har modsagt. Uligheden, polariseringen og børnefattigdommen er faktuelt steget, og den sociale

mobilitet er blevet mindre i Danmark, og det mener vi er problematisk,” siger han.

3F’s uligheds-kampagne bliver også kritiseret af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i et læserbrev i Information mandag. Han kalder 3F for “bagstræberisk” og påstår, at fagforbundet drømmer sig tilbage til 1992, hvor ligheden var stor, men arbejdsløsheden væsentligt højere end i dag.  

Per Christensen henviser til, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen ikke står alene med deres bekymring. Også topdirektøreren i Ørsted, Henrik Poulsen, og direktør i ISS, Jeff Gravenhorst, peger på den stigende ulighed som et globalt problem.
 

Ulighedsstop er ikke en pseudodiskussion

Beskæftigelsesminister Troel Lund Poulsen kritiserer også det ‘ulighedsstop’, som er blevet foreslået af formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (Fusionen af LO og FTF), Lizette Risgaard:

“Jeg ved slet ikke, hvordan sådan en model skulle fungere. Vil hun (Lizette Risgaard, red.) have, at man for eksempel aldrig skal kunne sætte skatterne op for dansk erhvervsliv. Det er i hvert fald nyt for mig. For gør man det, så vil erhvervslivet miste konkurrenceevne, tabe arbejdspladser og skabe større ulighed efter mine begreber. Det er en pseudodiskussion, der ikke giver mening,” udtaler Troels Lund til Berlingske.

Det er ingen pseudodiskussion, det er den barske virkelighed

På Twitter kalder Lizette Risgaard fagbevægelsens fremstillingen af uligheden i Danmark for baseret på fakta:

“Fakta er vel ikke fordummende, og fakta er, at de rigeste 10% har fået 65.000 kr mere til sig selv siden 2010, mens de 40% med laveste indkomster har fået 3.000 kr. Ulighed kan skade sammenhængskraften så derfor #ulighedsstop,” skriver hun.

Også 3F’s forbundsformand, Per Christensen, understreger over for Netavisen Pio, at tallene taler deres tydelige sprog:
 

“Det er ingen pseudodiskussion, det er den barske virkelighed. De seneste årtier er de rige blevet rigere og de fattigere er reelt blevet fattigere. Vi har fået en større polarisering i Danmark, en større social ulighed og den sociale mobilitet går den forkerte vej. Fortsætter den her udvikling er det sammenhængskraften i det danske samfund, der er på spil, og det er vi grundlæggende imod.”
 

Anvender det grænse fattigdomsmål

I sit angreb udtaler Troels Lund desuden, at “den fordummende måde, som fagbevægelsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør uligheden op på, betyder, at uligheden stiger, des flere der kommer i arbejde. Præmissen om, at vi alle sammen skal være lige fattige for at have en mindre ulighed, som vi havde under finanskrisen, bliver ingen glad af.” 

Det gør Økonomi- og Indenrigsministeriet, OECD, Danmarks Statistik og De Økonomisk Råd også

Sune Caspersen, der er analytiker i Arbejdernes Erhvervsråd, forklarer, at de metoder, der viser, at ulighed og fattigdom er stigende - og som erhvervsministeren betegner som “fordummende” - anvendes af både OECD og Danmarks Statistik:

“Det er ikke kun AE, der opgør uligheden på den her måde, det gør Økonomi- og Indenrigsministeriet, OECD, Danmarks Statistik og De Økonomisk Råd også. Der er ikke noget, der adskiller os fra de andre. Den øgede ulighed er et udtryk for, at der er nogle familier, der har meget mindre end andre familier,” siger han til Netavisen Pio.

Det øger ikke uligheden, at flere går fra overførselsindkomst til arbejde - med mindre man går fra kontanthjælp til en million-indkomst

Forfejlet præmis

Sune Caspersen mener, at Troels Lunds påstand om, at uligheden skulle stige, når flere kommer i arbejde, er helt forfejlet.

De højeste indkomster stikker af, mens dem i bunden med de laveste indkomster bliver ramt af kontanthjælpsloft

Mennesker kan sagtens rykke sig fra en lav kontanthjælp til et arbejde med en normal dansk lønning, uden at uligheden stiger af den grund, forklarer han:

“Det øger ikke uligheden, at flere går fra overførselsindkomst til arbejde - med mindre man går fra kontanthjælp til en million-indkomst. Uligheden skyldes, at dem med de højeste indkomster stikker af, mens dem i bunden med de laveste indkomster bliver ramt af kontanthjælpsloft, 225-reglen og integrationsydelse.”

Dette bekræftes af et notat fra CEPOS, der viser, at en persons indkomst skal være højere end 400.000, før en indkomststigning får den generelle ulighed til at stige.

Derfor er det, ifølge Sune Caspersen, ekstra bekymrende, at uligheden stiger netop i disse år, hvor beskæftigelsen er høj og økonomien buldrer derudaf.