Annonce

Hvad er plan B, hvis vaccinen ikke virker?

Spredningen af den sydafrikanske corona-variant demonstrerer, at karantæne og smitteopsporing fortsat er afgørende.
Hvis det ikke var så ulykkeligt, så ville det være komisk. De samme sundhedsmyndigheder, som i februar 2020 vurderede, at corona-smitten ikke ville komme til Danmark, vurderede i februar 2021, at den særligt farlige sydafrikanske variant ikke ville udvikle sig til samfundssmitte.

Resultatet? Der er nu samfundssmitte med den sydafrikanske variant.

Akkurat som den oprindelige coronasmitte sidste år kom til Danmark via turister, så er den særligt smitsomme engelske variant samt den sydafrikanske variant, som er modstandsdygtig over for vacciner, kommet ind i Danmark via tilrejsende.

Danskernes corona-ofre tages ikke alvorligt

Alt det med mutationer er frygtelig indviklet, men det centrale står tilbage:

Danskernes ofre i kampen mod corona-smitten bliver ikke taget tilstrækkelig alvorligt. For mens vi spritter af og lider afsavn, så udviser sundhedsmyndighederne en uforståelig arrogance og træghed.

Hvis det ikke var så ulykkeligt, så ville det være komisk.

Det er bestemt ikke givet, at det havde været muligt at holde hverken den engelske eller sydafrikanske variant ude af landet, men det fortvivlende er, at man fra myndighedernes side ikke engang lader til at have gjort en seriøs indsats.

Vi ved fra andre lande, at grænsekontrol og karantæne er fuldstændig afgørende for at holde sygdommen under kontrol. Dertil kommer smitteopsporing, hvor man optrevler hver enkelt smittekæde.

Her et år inde i pandemien har vi endnu ikke for alvor styr på nogen af delene. Det er derfor, at vi på tredje måned må trækkes med en dyr og ulidelig nedlukning. Fordi sundhedsmyndighederne ikke er villig til at tage drastiske, men nødvendige foranstaltninger i brug.

Blå blok leger genåbnings-hazard

Den gradvise genoplukning, som regeringen netop har forhandlet på plads med sine støttepartier, skal ses i det lys. Danmark åbner op uden at have redskaberne til at kontrollere smitten.

Vi ved fra andre lande, at grænsekontrol og karantæne er fuldstændig afgørende for at holde sygdommen under kontrol.

Det eneste, vi kan gøre, hvis smitten kommer ud af kontrol og overbelaster sundhedsvæsenet, er at lukke ned for tredje gang.

Her kunne oppositionen med fordel sætte kniven ind, for det er uforståeligt, at sundhedsmyndighedernes indsats fortsat er så sjusket.

Men blå blok er fortsat helt forblændet i sin genåbningsiver. Jakob Ellemann-Jensen (V) kræver total genåbning i maj, selv om resultaterne af forhastede genåbninger i en lang række lande har vist sig katastrofale.

Vaccinen kan ikke stå alene

Når regeringen vover en genåbning, så er det, fordi det langsomt stigende antal vaccinerede danskere - særligt i risikogrupperne - må forventes at reducere risikoen for indlæggelse og død. De ældre og sårbare, som er i særlig risiko for at dø, vil snart være færdigvaccinerede.

Det er et kæmpe fremskridt i kampen mod corona-smitten og bør fejres som et sådant.

Her kunne oppositionen med fordel sætte kniven ind, for det er uforståeligt, at sundhedsmyndighedernes indsats fortsat er så sjusket.

Men vaccinerne kan ikke stå alene. Der kommer hele tiden nye mutationer til, og hvis uheldet er ude, så viser en af dem sig resistent over for vacciner.

Der er kort sagt en bedrøvelig, men reel risiko for, at vi skal til at vende os til corona-smitten som en permanent følgesvend på samme måde som influenza.

Derfor er det også afgørende, at myndighederne ikke sætter al sin lid til vaccinestrategien. Vi skal have en plan B i form af test, karantæne og smitteopsporing, så vi kan undgå flere nedlukninger.
 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor i alverden ikke sætte naturligt ind ved at sikre at folk holder deres immunforsvar i god form?
På ingen af de mange pressekonferencer, regeringen har afholdt, har jeg hørt tale om vores immunforsvar.
Og hvorfor ikke undersøge og benytte de behandlingsformer der rent faktisk findes? Hvorfor forsøger man at skjule at både hydroxoklorokin og ivermectin virker? Hvis midlerne vel at mærke benyttes tidligt og korrekt. Vaccinerne er meget langt fra at være endelige løsninger. Det bliver de aldrig.

Ino, bortset fra dig og Donald Trump er der vist ikke mange som har tiltro til den vaccine du nævner ovenstående.

PLAN B er da ikke så svær at udtænke......"LUK NED for AL unødvendig REJSE ud af landet. Så længe CORONA hærger overalt. "HYGGE" bør ikke være første prioritet når enhver udmærket godt ved at verden er ved at kollapse i VIRUS der muterer konstant. Alligevel tænkes der mest i "oplukning", og i hvornår fly hurtigts muligt kan lette, til fremmede destinationer, hvor folk kan lægge sig i solen og glemme omtrent alt, der rækker ud over deres egen næsetip. Hvordan kan nogen da tænke i den slags baner, når man SER andre DØ af den virus, der snart vil tage os ALLE såfremt den ikke bliver lagt NED ??? Hvem tænker på de ANGSTE isolerede,der i over et år har holdt "ferie med rædsel" hjemme i stuen, uden at se et andet menneske? Fordi der udenfor døren VENTER en usynlig FJENDE, i form af smitsom sygdom personen aldrig vil kunne tåle at blive ramt af. Styr dog "hyggegenet". INGEN er udødelige.Det er virkelig fejlagtigt at tro det.

Annonce