Syrien-løsning for fremmedkrigere står stille

”Det er en yderst vanskelig opgave, der kommer til at tage lang tid, og som vil indebære svære dilemmaer og kompromisser,” lyder det fra justitsministeren om forsøget på at stille fremmedkrigerne for retten
Regeringens foretrukne løsning på problemet med de tilbageholdte danske såkaldte fremmedkrigere i fangelejrene i Syrien, og ikke mindst deres børn, trækker ud.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således til Folketingets retsudvalg, at det har vist sig lettere sagt end gjort at få fremmedkrigerne retsforfulgt lokalt i regionen.

25 danske børn sidder i fangelejre i Syrien, mens 12 voksne statsborgere sidder tilbageholdt i lejre eller fængsler i den nordøstlige del af landet. De og andre tilbageholdte personer fra Vesten er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat (IS.)

Svære dilemmaer og kompromisser

”Det er en yderst vanskelig opgave, der kommer til at tage lang tid, og som vil indebære svære dilemmaer og kompromisser,” skriver justitsministeren.

”Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at give en tidshorisont for arbejdet.”

De uønskede

Ifølge Nick Hækkerup er fremmedkrigerne ”uønskede” i Danmark og regeringen afviser derfor at hjælpe dem – og deres børn – tilbage til Danmark.

Deres modbydelige handlinger

”De har vendt ryggen til det danske samfund og dets værdier og bør retsforfølges dér, hvor deres modbydelige handlinger er begået,” skriver justitsministeren.

I alt anslås over 400 voksne europæere og 700 børn, hvoraf de fleste er under 12 år, at befinde sig i fangelejre i det nordøstlige Syrien.

Her har de været holdt tilbage, siden terrorkalifatet kollapsede, og Islamisk Stats sidste bastion ved byen Baghouz i 2019 blev indtaget af de kurdiske YPG-styrker.

Uholdbar situation

Anja Kublitz, der er lektor ved Aalborg Universitet og har forsket i hjemvendte fremmedkrigere siden 2015, advarer dog om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorledes fremmedkrigerne kommer til Danmark, men om hvornår de kommer hertil.

Lektoren tror nemlig ikke meget på, at regeringen får held med at få dem retsforfulgt i lokalt i regionen.

”Justitsministerens svar er utrolig realistisk, for det er helt uforudsigeligt, hvad der kommer til at ske,” siger Anja Kublitz til Netavisen Pio.

Slippe fangerne løs

”Men en international domstol er i hvert fald det, som internationale forskere vurderer for helt urealistisk. De mere realistiske scenarier er enten, at fanger løbende vil undslippe, som det allerede er sket, eller at kurderne på sigt vil nedlægge lejrene og slippe fangerne løs, der så muligvis vil blive taget til fange af tyrkiske eller syriske styrker.

"De lokale kurdiske myndigheder har jo gentagne gange opfordret de forskellig lande, som har borgere siddende i fangelejrene, til at tage dem hjem. Hvilket skyldes, at de ved, at situationen i længden er uholdbar.”

Forholdene i fangelejrene

Anja Kublitz var sidste år medunderskriver på et åbent brev, hvor over 200 akademikere opfordrede de europæiske lande til at hente deres statsborgere hjem fra lejrene.  

En opfordring som dels skyldes forholdene i fangelejrene. Og dels skyldes, at de europæiske statsborgere har krav på at blive stillet for en domstol og ikke blive tilbageholdt på ubestemt tid.

”Ved at outsource denne opgave til kurderne negligerer de europæiske lande deres ansvar over for deres borgere,” hedder det i brevet.

Regeringen har dog advaret om, at det vil være svært at løfte bevisbyrden, når/hvis fremmedkrigerne først kommer til Danmark med det resultat, at de risikerer kun at blive idømt korte straffe.

 ”Det er klart, at hvis man kunne få oprettet en international straffedomstol dernede, så ville den i teorien virke efter samme principper som i Danmark, hvad angår retssikkerhed,” siger Anja Kublitz.

Kendt for at overtræde menneskerettighederne

 

”Men hvis folk ender i enten tyrkiske eller syriske fængsler, så er begge lande – og selvfølgelig ikke mindst Syrien – kendt for at overtræde menneskerettighederne. Der vil folk i princippet godt kunne blive stillet for retten, men i Syrien er det i hvert fald ikke det, som der primært er sket for modstandere af Assad-styret.”  

Trussel øges over tid

Politiets Efterretningstjeneste (PET) skønner, at mindst 159 personer siden 2012 er rejst fra Danmark til Syrien og/eller Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper. Halvdelen er vendt tilbage til Danmark eller et andet europæisk land. En tredjedel er omkommet.

PET's Center for Terroranalyse (CTA) konkludereri den seneste såkaldte trusselsvurdering fra marts 2020, at det er usandsynligt, at børnene i lejrene i Syrien udgør en aktuel terrortrussel, da de fortsat er for små. Men risikoen for radikalisering forøges, jo længere tid de er i lejrene.

"Det er CTA’s generelle vurdering, at større børn, der vender hjem fra konfliktzonen eller fra lejre, kan udgøre en terrortrussel på grund af indoktrinering eller anden påvirkning i konfliktzonen,” hedder det.

Risikoen for indoktrinering og påvirkning

 

”Det er i den forbindelse også CTA’s vurdering, at risikoen for indoktrinering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder i lejrene i det nordøstlige Syrien.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor kan man ikke tvangsfjerne de stakkels vanrøgtede børn?

Vi skal selvfølgelig stræbe efter at undgå at få dem tilbage, og bruge alle lovlige midler på at opnå det.

Børnene kan komme hjem til Danmark, men ikke de voksne, og de skal absolut ikke bruge børnene for at kunne komme ud af lejrene...de har selv valgt...det må de stå ved, og betale prisen...
Vi vil ikke have landsforræddere tilbage - de må blive hvor de er, og tage straffen...

Annonce