Den socialdemokratiske boligordfører, Kaare Dybvad, forstår ”udmærket”, at almene lejere i berørte bebyggelser er utrygge i kølvandet på den politiske aftale, der i maj blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om højst 40 procent almene boliger i de hårdest ramte ghetto-områder i år 2030.

”Jeg kan godt forstå, at beboere kan blive frustrerede over, at man ikke ved, hvad der skal ske. Jeg forstår så udmærket godt nervøsiteten. Nervøsiteten vil nok være der frem til, at man har fået nogen mere konkrete planer på plads og taget de nødvendige beslutninger lokalt. Jeg har meget respekt for at folk i den her situation er frustrerede,” siger Kaare Dybvad til Netavisen Pio.

Fantasital er ren skræmmekampagne

I den forbindelse advarer han imod skræmme-tal, som blandt andet ”Enhedslisten turnéer med”:

”Nervøsiteten bliver desværre ikke mindre af, at det her køres op til, at alt skal rives ned, at alt skal bulldozes. Det påstås, at der skal rives 11.000 almene boliger ned. Det er fri fantasi. De 11.000 er en klar overdrivelse. Tallet stammer fra et notat, som forudsætter at man i alle berørte områder vil rive 60 procent almene boliger ned. Men det holder ikke vand. Det er skræmmekampagne af værste skuffe,” siger Kaare Dybvad.

Han henviser til, at den naturlige fraflytning er 12 procent om året i de berørte bebyggelser, og at allerede vedtagne planer og udviklingsplaner, der er på vej til vedtagelse lokalt, vil afbøde virkninger af ghetto-aftalen markant:

”Tag nu bare Tingbjerg, hvor man netop har vedtaget at bygge 1.000 nye boliger. De første par hundrede er allerede bygget. Det betyder reelt, at Tingbjergs andel af almene boliger vil falde så markant at de yderligere forandringer, der skal ske, bliver relativt få. Så Tingbjerg skal ikke rive en masse ned – selv om det er et af de største ghetto-områder. I Gellerup skal der heller ikke rives 60 procent ned. For dér har man jo allerede været i gang. Der er udviklingsplaner på vej mange steder. Så slutresultatet bliver noget helt andet end skræmmetallet 11.000,” mener Dybvad.

Hvad er dit bud på, hvor mange lejligheder, der skal rives ned?

”Måske hver 7. – 8. lejlighed eller sådan noget. Der er 18.000 boliger involveret i ghettoplanen, så vi snakker – højt sat - om måske 3.000 lejligheder.”

Det stærke - parallelle – netværk
Det er blevet fremhævet i debatten om ghettoplanen, at det er en dårlig ide, at flytte f.eks. en somalisk kvinde, der er tæt på at være analfabet, og som har børn i den skolesøgende alder, væk fra et ghetto-område, hvor hun trods alt har et stærkt netværk – til et nyt område, hvor hun ikke kender nogen. Hvad er siger du til den kritik:

”Hvis du bor i et parallelsamfund, så har du jo et stærkere netværk i det parallelsamfund – end hvis du boede i et lokalområde, hvor du udgør en minoritet. Det er principielt rigtigt, at hvis du bare måler på hvor mange sociale kontakter, man har, så har man et stærkt netværk i parallelsamfundet. Men i forhold til at lykkes i Danmark: At man får et arbejde, ens børn får en uddannelse, at man forholder sig til den kultur, der nu engang er i Danmark, så er det jo ikke en fordel at have et meget stærkt netværk, som alene består af folk med en meget anderledes kultur end den danske. Et parallelsamfund er jo bare ikke det, vi ønsker. En del af øvelsen med parallelsamfundspakken er jo netop at sørge for, at vi ikke udvikler parallelsamfund,” understreger Kaare Dybvad.

Diskussionen om, om den somaliske kvinde har et stærkere netværk i Vollsmose, end hvis hun flyttede til den modsatte ende af byen, kalder Dybvad for en ”pseudo-diskussion”:

”Det er en pseudo-diskussion, fordi det netværk, man har, godt nok er stærkt, men det ikke er et netværk, som bringer én tættere på det, som vi gerne vil bringe folk tæt på: At de får en uddannelse, at de tager del i det danske samfund, at de kommer i arbejde.”