EU vil således tvinge store, multinationale selskaber til at lægge oplysninger frem om, hvad de tjener, og hvor meget de betaler i skat for hvert enkelt land, de opererer i.

I dag er det kun de enkelte landes myndigheder, der har adgang til virksomhedernes oplysninger, men fremover skal de største selskaber også lægge oplysningerne offentligt frem.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) betegner den vedtagne såkaldte land-for-land-rapportering som et stort skridt fremad i kampen mod skattesnyd og skattely:

Kampen mod skattesnyd kan ikke vindes alene i Danmark

”Kampen mod skattesnyd kan ikke vindes alene i Danmark. Derfor er jeg også glad for, at et kvalificeret flertal af lande endelig er enige om forslaget om offentlig land-for-land rapportering. Det betyder nemlig, at vi forhåbentlig kan indføre en nødvendig gennemsigtighed med store virksomheders regnskaber, “ siger Simon Kollerup til Netavisen Pio.

Erhvervsministeren understreger, at det er vigtigt, at borgerne kan se, hvilke virksomheder, der opererer i skattely - og hvilke firmaet der ikke gør:

“Det er vigtigt, at vi kan se hvilke virksomheder, der bryder samfundskontrakten og placerer deres aktiviteter i skattely. Det vil også være en fordel for de mange gode danske virksomheder, der har orden i penalhuset og giver deres fair bidrag til velfærdsstaten.”

Simon Kollerup mener at EU-vedtagelsen sender et stærkt signal til virksomhederne:

“Det er vigtigt, at vi i fællesskab sender et stærkt signal til virksomheder om, at skattesnyd ikke hører hjemme hverken i Danmark eller i resten af verden.”

885 virksomheder i Danmark berørt

Det nye EU-krav omfatter multinationale koncerner med aktiviteter i EU, der omsætter for mere end 750 millioner euro - svarende til godt 5,6 milliarder kroner.

Erhvervsministeriet forventer, at op imod 885 danske virksomheder og filialer bliver omfattet af den nye land-for-land-rapportering.

Erhvervsministeriet forventer, at op imod 885 danske virksomheder og filialer bliver omfattet

Kommissionen vurderer, at 10 til 15 procent af de multinationale selskaber, der opererer i EU, vil være omfattet.

Forslaget har været undervejs siden 2016, men først ved et møde blandt EU's erhvervsministre i sidste uge var der flertal blandt de 27 EU-lande.

SF og Enhedslisten har længe i EU presset på for mere åbenhed om de store virksomheders skat.

“Vi ser desværre, at der er mange virksomheder, der spekulerer i at undgå at bidrage til fællesskabet og desværre også, at der er lande, der spekulerer i at gøre det muligt for virksomhederne at gemme sig,” siger medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten Nikolaj Villumsen til DR’s udlandsredaktion. Han betegner den større gennemsigtighed, som “et vigtig skridt efter en lang kamp”.

EL: Kun første skridt

Den nye, kommende øgede åbenhed er ifølge Villumsen kun første skridt:

“Åbenhed er det første skridt. Det, der så er fuldstændig afgørende, er, at vi som borgere overvejer, om vi har lyst til at støtte virksomheder, der løber fra støtten til fællesskabet, og at vi politikere sørger for at følge op med skrappere regler og en styrket indsats, sådan at vi stopper den situation, hvor vores fællesskab går glip af milliarder.”

SF-medlem af Europaparlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, håber, at de kommende EU-krav kan blive startskuddet til at lave lovgivning, der “for alvor kan rykke”: 

Hvor vi kan få gang i diskussionen om en fælles selskabsskattebase på europæisk plan

“Hvor vi kan få gang i diskussionen om en fælles selskabsskattebase på europæisk plan. Ved at få land til land-rapportering kan vi blotlægge nogle af de huller og mangler, der er i skattelovgivningen i sag,” siger hun til DR.

"Vi har ret til at vide, hvor pengene er tjent, og skatten betales. Næste skridt er at lukke smuthuller i lovgivningen," føjer Kira Marie Peter-Hansen til på Twitter.

De præcise detaljer omkring, hvordan de store selskaber skal lægge deres skatteoplysninger frem, er endnu ikke på plads. Men EU-Kommissionen har tidligere lagt op til, at skatteoplysninger skal offentliggøres via e enkelte EU- landes selskabsregistre og på virksomhedernes hjemmesider.

Kommissionen lægger også op til at oplysningerne skal være tilgængelige i mindst fem år.