Folketingsmedlem Ida Auken (S) skiftede i slutningen af januar fra De Radikale til Socialdemokratiet og forleden blev hun opstillet til Folketinget på Frederiksberg af sit nye parti.

Nu blander hun sig i debatten om at hæve den amerikanske mindsteløn, som politikerne i Washington lige nu debatterer og hvor Danmark - og ikke mindst lønningerne på McDonald’s -  blevet fremhævet som et eksempel til efterfølgelse, 

Det sker i den store amerikanske avis, Washington Post, hvor den nyslåede socialdemokrat forklarer alle fordelene ved den danske model uden lovbestemt mindsteløn, men med kollektive overenskomster indgået af arbejdsmarkedets parter.

Ingen mindsteløn, kun overenskomster

Medarbejderne på McDonald’s i Danmark får hvad der svarer til 22 dollars i timen og har ret til seks ugers ferie, lød det forleden fra det amerikanske kongresmedlem Alexandra Ocasio-Cortez på Twitter:

Men lønniveauet i Danmark kan ikke bruges som argument for at hæve mindstelønnen:

“Vi har ikke en (lovbestemt mindsteløn). Hvad vi har er den danske arbejdsmarkedsmodel, også kendt som ”flexicurity”, fordi den giver fleksibilitet og sikkerhed for både lønmodtager og arbejdsgivere,” skriver Ida Auken.

“Den danske model er et decentraliseret system, hvor løn- og arbejdsvilkår aftales ved kollektive overenskomst aftale mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Vores fagforeninger er stærke, hovedsagelig fordi arbejdsgivere og medarbejdere begge vinder ved at opretholde et godt forhold.

Hvis overenskomsterne ikke overholdes, har arbejdstagerne ret til at strejke, og omvendt har arbejdsgiverne ret til at lock-out. Staten blander sig kun, hvis forhandlingerne strander. Det gør de sjældent,” skriver hun.

Dansk model sikrede Leif Lahn hus i rigmandskvarter

Det er ikke kun Ida Auken og den danske flexicurity-model, der får en kort præsentation for den amerikanske offentlighed. Det samme gør den socialdemokratiske gruppeformand, Leif Lahn.

“Danskerne er generelt tilfredse med den danske model, ikke kun fordi den giver økonomisk mening, men også fordi den skaber en følelse af fælles formål, der sikrer borgernes værdighed. Den kan også tilskynde til social mobilitet,” skriver hun i indlægget.

“For eksempel voksede min folketings-kollega Leif Lahn, op i en fattig familie for 50 år siden. Hans far var ufaglært. “

“Leif husker, hvordan han boede i et fattigt kvarter, og hvordan hans far pegede på de rige familier i det velhavende kvarter hjembyen Grenaa: ”Du vil aldrig kunne bo som dem,” fortalte han Leif.

“Historien viste, at hans far tog fejl. Leif begyndte sit arbejdsliv med at køre lastbiler på havnen. På grund af kollektive overenskomstforhandlinger blev han og hans kolleger sikret en anstændig løn. I 1995 flyttede han til det kvarter, hans far havde sagt, var uden for hans rækkevidde. Han bor der stadig,” skriver hun.

Indlægget fra Ida Auken har i skrivende stund en kommentar fra en bruger på avisens hjemmeside.

“Det har var Amerika indtil nogen besluttede at direktører var meget mere værd end deres arbejdere,” skriver brugeren Halfway.

Hele Ida Aukens indlæg kan læses her.