Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre. Men i det seneste årti har den sprog- og vidensprøve, som tilrejsende religiøse forkyndere er blevet mødt med ved ankomsten til Danmark, været sværere end loven tillader.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har opdaget fejlen i forbindelse med et nyt lovforslag, der skal styrke indsatsen mod negativ social kontrol, ved blandt andet netop at skærpe danskprøven for de religiøse forkyndere. De skal som udgangspunkt bestå en såkaldt indvandringsprøve for fortsat at kunne have ophold i Danmark efter de første syv måneder i landet.

Selvfølgelig ikke i orden

 

”Det er selvfølgelig ikke i orden, at indvandringsprøven for religiøse forkyndere har været på et højere niveau, end der har været hjemmel til i loven,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Netavisen Pio.

To prøver i én

Indvandringsprøven er en mundtlig prøve og består af to dele. Nemlig en sprogprøve i det danske sprog og en vidensprøve om Danmark og det danske samfund.

De to prøver tages i forlængelse af hinanden, og man skal bestå begge prøver for at bestå indvandringsprøven (prøven tager samlet en halv time at gennemføre).

I begge tilfælde besluttede Folketinget i 2011, at prøvernes sværhedsgrad skal ligge på et niveau, som kaldes A1-minus. Hvilket betyder, at man skal kunne forstå og anvende velkendte dagligdagsudtryk og meget elementære udtryk. At man skal kunne præsentere sig selv og andre og stille og besvare spørgsmål om personlige forhold, som for eksempel hvor man bor, om personer, man kender, og om ting, man er i besiddelse af. Og at man skal kunne indgå i en yderst enkel samtale, hvor taletempoet er langsomt, og udtalen er tydelig.

Vidensprøve kræver danskkunskaber

Men i et brev til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg beklager Mattias Tesfaye, at dels har de religiøse forkyndere skullet bestå sprogprøvens delprøve tre på det højere niveau A1. Og dels har vidensprøven i praksis været på niveau B1/B2, fordi den forudsætter, at man kan forstå - og besvare - spørgsmål om samfundsmæssige emner af en vis kompleksitet, herunder om danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder.

"Jeg må derfor lægge til grund, at det sproglige niveau i vidensprøven adskiller sig væsentligt fra, hvad der er oplyst til Folketinget i forbindelse med indførelsen af indvandringsprøven," skriver udlændinge- og integrationsministeren i brevet om sidstnævnte forhold.

Finder jeg naturligvis beklageligt

"Også dette forhold finder jeg naturligvis beklageligt."

Genoptager sager

Ifølge Mattias Tesfaye er Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor gået i gang med at overveje, om der er sager, som skal genoptages og altså religiøse forkyndere, der burde have fået lov at blive i Danmark.

Langt de fleste aflagte prøver er bestået

”Vi kan dog se, at langt de fleste aflagte prøver er bestået,” siger udlændinge- og integrationsministeren.

I perioden fra 2011 og frem til og med den 2. marts er prøven således blevet aflagt 557 gange og kun i 27 tilfælde er den ikke blevet bestået. Eller med andre ord kun i fem procent af tilfældene.  

Prøve skifter navn

Udlændinge- og integrationsministeren henviser samtidig til, at i det lovforslag, som blev vedtaget af Folketinget tirsdag, hæves niveauet dels for sprogprøvens delprøve tre til det niveau, hvor den er nu. Og dels vil det fremover fremgå af loven, at vidensprøven er på B1-/B2-niveau, som også er det niveau, prøven afholdes på i dag.

Skærpelsen er en del af indsatsen mod negativ social kontrol, herunder tvangsægteskaber, æresdrab, vold, pres for at gå med tørklæde og genopdragelsesrejser.

Med lovens vedtagelse skifter indvandringsprøven samtidig navn til ”forlængelsesprøven”.

Institut for Menneskerettigheder har ikke ønsket at kommentere den mangeårige fejl i indvandringsprøven med henvisning til, at Mattias Tesfaye nu retter prøven, så den kommer i overensstemmelse med loven.