Hells Angels som svar på stigende mistillid

Tilliden til fællesskabets autoriteter er vaklende. Derfor kan en rockerborg i Sønderjylland lære os meget om demokratiets forfald.
Jeg arbejder med lokale pressehistorier i Socialdemokratiet. Forstået på den måde, at jeg hjælper folketingsmedlemmer med pressehåndtering af sager fra deres lokalområder. Sådan en landede på mit skrivebord her den anden dag. En supportgruppe til Hell’s Angels havde åbnet et klubhus i en lille landsby, hvor et af de folketingsmedlemmer, jeg betjener, er valgt.

De lokale rockere havde flækket hovedet på en 16-årig dreng med en økse

Sådan nogle klubhuse kan skabe rigtig meget kriminalitet og utryghed i et lokalområde, og i efteråret snakkede jeg en del med borgmesteren i Holbæk, der har lukket en rockerborg, efter de lokale rockere havde flækket hovedet på en 16-årig dreng med en økse. Så det tager vi meget alvorligt, og sammen med vores jurister får vi undersøgt, hvad vi kan gøre, vi indkalder justitsministeren i samråd om sagen, og folketingsmedlemmet fortæller om vores planer i det lokale dagblad. En helt almindelig dag på kontoret.

Hellere rockere end så mange andre

Men da jeg dagen efter læser benævnte lokale dagblad, får jeg mig noget af en overraskelse. Dagbladet har lavet en vox-pop, hvor de spørger naboerne til rockerborgen, hvad de synes om, at der er flyttet rockere til byen. Jeg forestiller mig, at svarene er ret forudsigelige: Folk har ikke lyst til at have et rockerklubhus som nabo.

Stor er min overraskelse så, da jeg ser, at det er folk i landsbyen faktisk ganske positive overfor. ”Hellere dem end så mange andre”, siger en af beboerne. ”Jeg tør vædde med, at de udenlandske tyve ikke tør lave indbrud i dét område længere”, skriver en anden.

Jeg tør vædde med, at de udenlandske tyve ikke tør lave indbrud i dét område længere

Det fik mig til at tænke. Det er selvfølgelig anekdotisk og ikke på nogen måde repræsentativt. Jeg tror stadig, de fleste ville betakke sig for at få rockere i baghaven. Også i den landsby, hvor rockerne nu har slået sig ned. Men alligevel fik det mig til at tænke.

Hells Angels lukrerer på mistilliden til Folketinget  

For reaktionerne fra borgerne i landsbyen i Sønderjylland er en del af en større tendens. Som er under faretruende hastig udvikling. Jeg tror ikke, nogen for 10, 15 eller 20 år siden ville have sagt, at rockere i lokalområdet kunne være en beskyttelse mod kriminalitet.

Tilliden til fællesskabets autoriteter er vaklende

Det er et skræmmende eksempel på, hvad der sker, når tilliden til samfundets bærende institutioner kommer under pres. I det her konkrete tilfælde en manglende tillid til, at folketing, politi og domstole kan beskytte borgere mod kriminalitet. Så leder man efter en anden og noget mere primitiv autoritet, der kan beskytte. I dette tilfælde en supportgruppe for Hell’s Angels.

Det er en tendens, jeg synes, vi ser gå igen mange steder i vores samfund. At tilliden til fællesskabets autoriteter er vaklende. Fra det nære, hvor folk selv opsøger alternativ behandling og diagnoser på nettet. Eller hvor forældre belærer skolelæreren om, hvordan undervisning bør foregå. Og til det mere strukturelle, hvor tilliden til politikere er forsvundet. Hvor vi ikke tror, at offentlige myndigheder har styr på deres sager. Hvor vi tror, at store virksomheder fupper og træder på de små.

Desværre ikke helt grebet ud af den blå luft. Det er en konsekvens af mere end et årtis bitre erfaringer med krak og skandaler i virksomheder, offentlige myndigheder, der kludrer i det, og politikere, der på mange måder virker uendelig langt væk.

Det er en konsekvens af mere end et årtis bitre erfaringer med krak og skandaler i virksomheder og offentlige myndigheder

Og det siver ned på det individuelle plan, hvor vores tiltro og tillid til hinanden lider et knæk. Har min nabo nu rent mel i posen? Betaler de egentlig deres skat nede hos frisøren? Mon ikke min chef i virkeligheden er ude på at tage røven på mig?

Genskab tilliden til de offentlige myndigheder

Jeg er bange for, at den tillid, der binder os sammen, og som er fundamentet for det harmoniske samfund, vi har, er ved at falde fra hinanden.

Jeg tror, det bliver en af de allerstørste opgaver, vi kommer til at stå over for i de kommende år. Hvordan holder vi sammen på hinanden? Hvordan kan vi genskabe tilliden og mindske afstandene imellem os?

Vi må gøre os større anstrengelser for at forstå hinanden

Vi må arbejde hen imod at forny den sociale kontrakt, vi ubevidst har underskrevet med hinanden. Vi skal forfølge en større ærlighed med vores interaktion med hinanden. Vi skal forsøge at skabe et mere folkeligt kulturliv, der kan være grobund for en fælles identitet. Vi må genskabe tilliden til offentlige myndigheder. Og i takt med, at udviklingen gør, at vores hverdag ser mere og mere forskellig ud, må vi gøre os større anstrengelser for at forstå hinanden.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu er det sådan, at inden for "Rocker-verdenen" (den definition har jeg stadig ikke fundet ud af, hvad dækker over🤔),er der en klar æreskodeks omkring opførsel. Laver du lort i den, får du det at vide på den ene eller anden måde. Udviser du respekt og behandler andre ordentligt, får du det samme retur. Der er konsekvens af dine handlinger.
Det modsatte, inkonsekvensen, gennemsyrer det danske "velfærds" - system, og det ødelægger gode grundværdier i vores samfund som tillid, respekt, tolerance og troværdighed. Vi ser mange steder, at levebrødspolitikere vasker hænder og ikke står ved det, når de laver lort i den. Se bare i Vejen, hvor de tromler hen over en landmand, der holder på sin ret ift en ulovlig vej, der går gennem hans jord! Højesteret har givet landmanden medhold i sagen, men Vejen Kommune vil ikke rette ind til højre. Hvis ikke vores egen Højesteret står for troende med en autoritet, der gør, at afgørelser bliver fulgt, står det slemt til. Og vi får jo igen vist, at når man står som såkaldt folkevalgt, så har man magten til at skalte og valte, som man vil. Vi skal finde os i den folkevalgte indtil valgperioden er færdig. Og der kan laves rigtig meget lort i den tid. Hvis jeg nu nævner Carl Holst, så tænker jeg, at vi alle så nogenlunde ved, hvad jeg tænker på... Og der kan også nævnes mange andre... Og det er jo lige HER problemet ligger. Det er roden til vores manglende tillid til det offentlige system.
Så kære levebrødspolitikere, grib i egen barm, ret op på jeres image ved at være ærlige og ikke pakke alt ind i varm luft. Det kan gå hen at koste jer taburetten (nok mest pga lobbyisme) , men til gengæld har I jeres integritet i behold, og så kan man jo få lov at stille op igen.
Så længe I ikke kan finde ud af det, så længe vil der være store behov for et parallelt samfund, hvor man langt bedre kan spejle sig i tidligere nævnte grundliggende værdier, der er repræsenteret dér;i hvert fald i langt højere grad end det samfund, vi alle burde kunne se op til og værne om

Jeg mener, medierne, både DR og TV2 samt alle de store dagblade ikke er neutrale i deres skriverier,de ligger under for den til enhver tid siddende regering, fordi der hvert år ligger en dejlig “gulerod” for næsen af dem, nemlig det store statstilskud, som magthaverne tildeler dem. Beløbet er sikkert uden betingelser, men i virkeligheden gælder den regel at medierne retter sig efter magten og gør de ikke det, risikerer man at miste tilskudet. Alle medierne siger godt nok at de er helt uafhængige, men jeg har i praksis oplevet, at en kvinde, som ønskede at købe spalteplads mod regeringen, blev sat hindringer i vejen, først var det nærmest umuligt at oprette en konto, hvorfra betalingen kunne foretages og efterfølgende var det meget svært at få lov at skrive det man havde lyst til. Det lykkedes for kvinden i nogen tid, men pludselig ville man ikke mere skrive om det, kvinden ønskede, selv om der kun var det specielle i det, at kvinden ikke lige fulgte den linie, regeringen ønskede. De såkaldte uafhængige medier er absolut ikke uafhængige, regeringen og dermed de blade, der modtager mediestøtte vil ikke tillade f. eks. annoncer der kritiserer regeringen eller ønsker at få folk i Danmark til at stemme anderledes end regeringen ønsker. Dette gælder åbenbart mest personer og foreninger der er kritiske overfor regeringen, andre partier i folketinget har åbenbart ikke de samme problemer. CENSUR vil jeg kalde det, det er forbudt ifølge grundloven, men det er både folketinget og dagbladene totalt ligeglade med. Tak for ordet.

Annonce