DSU-formand revser venstrefløj: Taler kun for middelklassens interesser

Erhvervsskoleeleverne er blevet glemt i venstrefløjens iver for at pleje middelklassens interesser i genåbningen, mener socialdemokratisk ungdomsformand.
Venstrefløjen har i debatten om genåbningen indledt sig i en råbekonkurrence, hvor de plejer middelklassens interesser, mens erhvervsskoleeleverne er blevet glemt, mener Frederik Vad, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i et interview med Weekendavisen.

Han mener ikke, at nogen på venstrefløjen har interesseret sig for genåbningen af for eksempel de skolehjem, hvor mange elever og lærlinge bor under deres skoleophold.

"Vi har ikke set, at nogen af partierne, som er kommet med krav til regeringen, har gidet ulejlige sig med, hvordan eleverne på skolehjem har kunnet vende tilbage," siger han til avisen.

Kvalmende helgardering

Partierne til venstre for Socialdemokratiet har, ifølge ham, haft mere travlt med at få efterskole- og højskoleeleverne tilbage.

Det er simpelthen en kvalmende helgardering, fordi man ikke vil lægge sig ud med nogen

At Enhedslisten forleden meldte ud, at deres hovedprioritet er, at erhvervsskoleeleverne kommer tilbage hurtigst muligt, giver den unge socialdemokrat ikke meget for.

"Efter at have truffet et klart ideologisk valg prøver Enhedslisten at råde bod ved at sige, at de forresten også mener, det er vigtigt med erhvervsskoler. Det er simpelthen en kvalmende helgardering, fordi man ikke vil lægge sig ud med nogen," siger han.

placeholder

Regering har misset mulighed

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev forleden på Facebook, at hun også mente, at erhvervsskoleeleverne har været lidt oversete i debatten.

Men Frederik Vad kritiserer regeringen for ikke selv tidligere at have taget ansvaret for at løfte diskussionen.

"Jeg tror, de hele vejen igennem har været bange for, at alt for meget ville blive åbnet for hurtigt. Derfor har de ikke stillet ét eneste krav selv. De har forsøgt at holde igen. Men regeringen bør selv forsøge at få en diskussion om forholdene for unge mennesker, der tager korte uddannelser eller er ufaglærte," siger han til Weekendavisen.

DSU-formanden mener, at venstrefløjens prioritering i genåbningen, er udtryk for en mere generel tendens, hvor venstrefløjen har mere travlt med at være talerør for velorganiserede, offentligt ansatte end for privatansatte.

Og dermed risikerer de røde partier at skubbe vælgerne i armene på højrefløjen.

Gymnasieeleverne er sikre på at komme tilbage

Frederik Vads kritik af venstrefløjens kommer i umiddelbar forlængelse af det indlæg, som den unge socialdemokrat forleden skrev her på Netavisen Pio.

En af de grupper, som lider mest under online-undervisning i corona-skyggen

Her undrer han sig over, at venstrefløjen, der jo normalt taler de svagestes sag, ikke har gjort det til sin mærkesag at tale for netop erhvervsskoleeleverne.

"Vi taler om nogle mennesker, som jo i forvejen har sværere ved at gennemføre en uddannelse end eksempelvis gymnasieelever.

Gymnasieeleverne kan nemlig altid vide sig sikre på, at den varme stol i klasseværelset også står der på den anden side af sommerferien.

Sådan er det ikke for erhvervsskoleelever. De skal kæmpe på en helt anden måde – og nu skal de så ovenikøbet opleve, at de er en af de grupper, som lider mest under online-undervisning i corona-skyggen," skriver han blandt andet i indlægget.

I forbindelse med genåbningen den 1. marts blev det besluttet, at erhvervsskolerne i nogle dele af landet allerede er blevet genåbnet for afgangselever, men kun på halv tid og med krav om regelmæssige coronatests.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lad os få Erhvervsskoler i gang. De har om nogen brug for fysisk fremmøde ! Er så træt af af høre om Efterskoler.
Fremtidige håndværkere er vigtige

Kommentar:

Selvfølgelig er fremtidige håndværkere vigtige, men alligevel vil der om fem år være en mangel på omkring de 35.000 håndværkere...

Sr man på smittetallene i Danmark p.t. så skal der efter min mening ikke åbnes op endnu over en kam, vi risikerer at måtte lukke samfundet helt ned...Denne Pandemi vil efter WHO's udtalelse vare mellem fem og seks år endnu...

Så prioteringen er mellem Pest og Kolera...

God Weekend,

Erling Drews...

Godt indlæg. De der stemmer på Enhedslisten og Radikale, er jo heller ikke håndværkere, sosu'er, ufaglærte eller industriarbejdere. Det gør mange med lange akademiske uddannelser.
Derfor har politikkere fra disse to partier begge ben solidt plantet oppe i skyerne.
Det var vist det man i gamle dage kystbanesocialister.

Annonce