Norske socialdemokrater fik historiske stryg ved lokalvalg

De norske vælgere gav Arbeiderpartiet er af de dårligste kommunalvalg i partiets historie. Rød blok går frem.
De norske socialdemokrater i Arbeiderpartiet (AP) fik partiets dårligste kommunalvalg i historien, mens venstrefløjen, miljøpartiet og et protestparti mod bompenge gik frem.

Arbeiderpartiet tabte 8,2 procent af stemmerne, men fastholder dog positionen som det største parti. Ved det seneste valg i 2015 fik AP 33 procent af stemmerne.

Det dårlige valgresultat, der kommer ovenpå et skuffende stortingsvalg i 2017, udløser endnu en gang debat om partiformand Jonas Gahr Støhres fremtid. I en partileder om natten efter valget, erklærede han sig dog klar til at fortsætte:

”Vi skal lære noget af valgkampen. Men jeg oplever, at politikken er godt forankret. Vi har ført valgkamp på politik, som er blevet godt formidlet i et meget krævende medielandskab, hvor andre sager har domineret,” lød det fra Gahr Støre ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Også de tre regeringspartier Høyre og Fremskritspartiet og Venstre gik tilbage.

Valget blev til gengæld en stor sejr til Senterpartiet, der fik 14,4 procent af stemmerne, ligesom de to venstrefløjspartier Sosialistisk Venstreparti (den norske udgave af SF) og Rødt (Enhedslistens søsterparti) også gik frem. Det samme gjorde Miljøpartiet De Grønne.

valgresultat_norge.jpg

Kommunalvalgsresultat, Norge

Ligesom efter kommunalvalg i Danmark, går der nu et konstitueringsspil i gang i hver enkelt kommune, hvor partierne skal finde ud af hvem der skal være borgmestre og udvalgsformænd i den kommende periode.

Der er gode muligheder for at Arbeiderpartiet kan beholde en lang række af deres borgmesterposter, men det kræver samarbejde med de røde partier.

Byerne bliver grønnere og rødere

Resultatet fra det norske kommunalvalg følger nogle af de samme tendenser, som man også har set mange andre steder i Europa, hvor vælgerne i byerne er blevet rødere og grønnere, og hvor de traditionelle magtpartier taber terræn.

Ser man på valgresultatet fra Oslo, så kan man se at Miljøpartiet De Grønne fik 15,2 procent af stemmerne, men i den centrale del af byen, fik de flere steder omkring hver fjerde stemme.

Høyre, der har siddet på magten i Oslo, ser ud til at tabe deres flertal i byen, med mindre de kan lave en koalition med netop Miljøpartiet.

Modstand mod centralisering

Valgets store vinder blev Senterpartiet, der især har markeret sig i diskussionen om centralisering og det man kan kalde ”udkantsnorge”.

Norge vedtog i 2017 en kommunalreform, som vil reducere antallet af kommuner til 354 og antallet af fylker (regioner) reduceres fra 18 til 11.  Og modstanden mod denne kommunalreform har været en af Senterpartiets helt store mærkesager i valgkampen.

Senterpartiet, der er udsprunget af den norske bondebevægelse, fik kun 2,2 procent af stemmerne i Oslo, mens de i den lille kommune Bardu i Nordnorge fik 63 procent.

Nej til bompenge!

Mens klima- og miljødagsordenen har været stærk i storbyen Oslo, så er diskussionen om afskaffelse af bompenge blevet stor - særligt i de store provinsbyer, hvor en protestbevægelse mod konceptet gav gode valg.

”Folkeaktionen nei til mer bompenge” blev blandt andet det største parti i Alver kommune, lige nord fra Bergen. 22,2 procent af vælgerne i kommunen stemte på partiet. Men også i oliebyen Stavanger og i kommunerne rundt om byen om fik bevægelsen gode valg.

På landsplan fik partiet kun 2,5 procent af stemmerne, men det skal med, at de kun stillede op i 11 af kommunerne.

Norge har en lang tradition med at bruge bompenge til at finansiere offentlige infrastrukturprojekter, som veje og broer. I Bergen lavede man en betalingsring i 1986, Oslo i 1990 og i Trondheim i 1991.

Siden år 2000 er der blevet etableret betalingsanlæg flere steder i landet, og det kommer stadig nye til. Med FNB’s valgresultat kan det godt være, at den udvikling bliver sat på pause.

placeholder

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så kan vi lære det, kan vi. En fast, stabil og tydelig grøn profil er afgørende, hvis vi skal vinde valg i de større byer. Se bare hvordan det gik i Købennhavn, da man ville bygge i det grønne på Amager.
Og vent at se, hvordan det kommer til at gå i Aarhus, hvis den grønne kile fra stadion til væddeløbsbanen bliver bygget til.Borgerne skal inddrages. Klimakampen er et vilkår for kommunalpolitikere, den skal helt op på dagsordenen.

Annonce