Mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile får en hjælpende hånd fra Danmark

"Når vi hjælper narkohandlere og voldtægtsforbrydere i udlandet, skal vi også hjælpe de her mennesker," lyder det fra støtteparti som Syriensbørnene
Mens Danmark afviser at hjælpe børnene til fremmedkrigerne i fangelejrene i Syrien, er der anderledes hjælp at hente for andre danskere, som er mistænkt, sigtet, tiltalt - eller straffet - for kriminalitet i udlandet. Her træder danske diplomater til med fængselsbesøg, advokathjælp og kontakt til de pårørende. Og det uanset hvilken type kriminalitet de har begået.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser således, at udenrigstjenesten i perioden fra 2011 og til 2020 i gennemsnit har ydet bistand til 100 personer årligt i forbindelse med fængslingssager. Der er dog i de senere år sket en stigning i antallet af fængslingssager, og aktuelt ligger tallet på 126 personer.

Drab, voldtægt og pædofili

 

”Cirka 1/3 af fængslingssagerne omhandler narkokriminalitet, mens cirka 2/3 omhandler anden kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet, vold, drab, voldtægt og pædofili, menneskesmugling og bandekriminalitet,” skriver Jeppe Kofod i en redegørelse til Folketingets udenrigsudvalg og tilføjer:

”Det bemærkes, at opgørelsen ovenfor ikke omfatter fremmedkrigere og deres børn, som er tilbageholdt i det nordøstlige Syrien.”

EL og SF undrer sig

I alt menes 19 danske børn at befinde sig i al-Roj og al-Hol-fangelejrene i Syrien, mens 12 voksne statsborgere er tilbageholdte i lejre eller fængsler i den nordøstlige del af landet. De og andre tilbageholdte personer fra Vesten er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat (IS.)

”Det er meget svært at se, hvorfor man ikke hjælper nogle få børn, som vores efterretningstjenester har sagt, ikke er farlige nu, men samtidig aktivt hjælper andre danskere, der har begået alvorlig og grov kriminalitet hjem,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio.

”Min holdning er, at der er plads til at hjælpe begge grupper.”

Den samme opfordring kommer fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

”De her tal viser jo netop, at Danmark hjælper danske statsborgere, der har begået kriminalitet i udlandet, præcis som en stat skal,” siger Rosa Lund til Netavisen Pio.

En stor fed streg under, hvor hovedløst det er

”Det betyder jo ikke, at hverken ministeren eller Folketinget har sympati med de kriminelle handlinger, der er blevet begået. Det sætter for mig at se en stor fed streg under, hvor hovedløst det er, at man lader danske statsborgere i stikken i al-Hol og al-Roj-lejrene. Når vi hjælper narkohandlere og voldtægtsforbrydere i udlandet, skal vi også hjælpe de her mennesker.”

Konsulær bistand

Ifølge Jeppe Kofod kan den konsulære bistand til de fængslede danskere omfatte fængselsbesøg, overværelse af retsmøder, kontakt med pårørende, advokat og opholdslandets myndigheder.

Fængslede borgere er fritaget for gebyrbetaling i forbindelse med udenrigstjenestens bistand. Men udenrigstjenesten har ikke lovhjemmel til at dække borgerens udgifter i forbindelse med fængslingen, herunder udgifter til mulig kaution, advokatbistand, ekstra mad eller drikke i fængslet.

Udenrigsministeren har ikke oversigt, hvor meget statskassen årligt bruger på opgaven, da der ikke er et særskilt budget til håndtering af disse sager. Det betyder, at udgifterne, herunder de timer, som bruges af de involverede medarbejdere, falder ind under den almindelige drift.

En konkret, skønsmæssig vurdering af borgerens situation

 

"Omfanget og karakteren af udenrigstjenestens bistand fastlægges altid ud fra en konkret, skønsmæssig vurdering af borgerens situation samt de praktiske muligheder, herunder sikkerhedssituationen, Udenrigsministeriets tilstedeværelse og omstændighederne i øvrigt," forklarer Jeppe Kofod i redegørelsen.

"Danske statsborgere og udlændinge med fast bopæl i Danmark har således ikke et retskrav på bistand fra udenrigstjenesten."

Står stille

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere erkendt, at regeringens foretrukne løsning, nemlig at retsforfølge fremmedkrigerne lokalt i regionen, har vist sig lettere sagt end gjort. Ja, faktisk står forsøget stille, og justitsministeren kan ikke give en ”tidshorisont” for arbejdet.

Når regeringen, med støtte fra blå blok, afviser at hente børnene hjem sker det med henvisning til frygten for, at deres forældre efterfølgende vil følge med.

I alt anslås over 400 voksne europæere og 700 børn, hvoraf de fleste er under 12 år, at befinde sig i fangelejre i det nordøstlige Syrien.

Her har de været holdt tilbage, siden terrorkalifatet kollapsede, og Islamisk Stats sidste bastion ved byen Baghouz i 2019 blev indtaget af de kurdiske YPG-styrker.

FE advarer

Senest har Ekstra Bladet skrevet, at regeringen i september blev advaret af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at børn i de syriske fangelejre udsmugles af Islamisk Stat og trænes til at begå terror i deres hjemlande.

I sin seneste årlige trusselsvurdering har PET i forvejen advaret om, at de danske børn i alderen mellem ét og 14 år, ikke udgør en aktuel terrortrussel, da de fortsat er for små. Men risikoen for radikalisering forøges, jo længere tid de er i lejrene.

Under et åbent samråd i sidste måned, i Folketingets retsudvalg, slog Nick Hækkerup dog fast, at regeringen ikke har tænkt sig at følge PET’s vurdering.

Hvad en styrelse måtte mene

 

“PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok," lød det fra justitsministeren.

"Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det handler ikke om forbrydelse, men om tilhørsforhold. Disse såkaldte "danske" børn har i langt de fleste tilfælde opnået falsk indfødsret, enten som bipersoner til deres forældre eller som efterkommere af naturaliserede MENAP-migranter. Der er kun en løsning på problemet: Stop med at give udlændinge falsk dansk indfødsret på lovforslag, og frakend alle dem som har fået det, hvis de bliver et problem.

Nu er der altså ikke noget i juraen der hedder falsk indfødsret. Og disses børn er lige så ægte danskere som alle os andre med rødbedefarvet DK pas

Så må du forklare hvorfor en kvinde med en dansk mor og en engelsk far, der ovenikøbet har boet mange år i Danmark, ikke umiddelbart kan blive dansk statsborger.
Det samme må vel gøre sig gældende for disse IS børn, der kun har dansk mor, men udenlandsk far. Ydermere har hun iflg. den IS-lov hun har accepteret, frasagt sig sit danske statsborgerskab for at blive IS-borger.

Mer end enig. Tak

"ægte danskere": der er forskel på danskere (etniske) og danske statsborgere! Sidstnævnte behøver jo ikke nødvendigvis at være etniske danskere.

Lovgivningen definerer altså ikke mine synspunkter. Jeg er ikke en juridisk robot, der er programmeret efter hvad et flertal i Folketinget gør. Hvis du ønsker juridisk rådgivning, kan du sikkert finde en advokat på nettet, der er uddannet i lovgivningen. Jeg mener at tildeling af indfødsret på lovforslag i langt de fleste tilfælde er falsk indfødsret. Grundlovsgiverne døbte vores statsborgerskab indFØDSret og lagde faktisk op til at det skulle være en undtagelse, at man fik det tildelt ved lov. De forsøgte netop at forhindre en automatisering af uddelingen. Jeg mener ikke at 250.000 MENAP-migranter på 40 år er et omfang, der er inden for "undtagelsen", men der imod et system med massetildeling. At du mener at Omar El-Hussein var lige så dansk som H.C. Andersen, Bohr og Ørsted, fordi at han selv eller hans forældre har stået på lovforslag for 30 år siden, det er dit synspunkt. Et synspunkt vi ikke deler!

Du har ret.

Det fremgår ikke klart, men mit svar var til Jeppesen

Du er godt nok velorienteret. De fleste har falsk indfødsret. Det er der vist kun dig der kender noget til.

Kære Alex Bay
Alle love om indfødsrets meddelelse publiceres i Lovtidende, på Folketingets hjemmeside og på Retsinformation. Hvert et navn, fødested og fødeår. På de gamle meddelelser fremgik også ansøgerens titel/hverv, men det er man stoppet med de senere år. Gad vide hvorfor...!

Jeg går ud fra, at Mette for fremtiden ikke vil kalde sig selv børnenes minister. For de stakkels børn i Syrien vil det være at føje spot til skade.

Sikke noget sludder at komme med. Disse børn er ikke danske statsborgere. De er IS borgere, hvilket både deres mor og far har accepteret. Et statsborgerskab er ikke noget man kan trække op af skuffen efter behov.
Det er da synd for ALLE børnene i lejrene. Ingen tvivl om det. Det er synd for 1000 vis af børn verden over. Vil du redde dem alle ?

Storbritannien har gjort noget klogt, som Danmark desværre ikke har. De har ratificeret statsløsekonventionen med et forbehold for terrorisme, og har dermed kunne gøre en IS-terrorist med britisk statsborgerskab statsløs inde i Syrien, sådan at hun nu er forhindret i at vende tilbage.

"Runaway schoolgirl who joined IS cannot return to Britain, top court says"
https://www.reuters.com/article/britain-security-begum/uk-top-court-says...

"Mens Danmark afviser at hjælpe børnene til fremmedkrigerne i fangelejrene i Syrien, er der anderledes hjælp at hente for andre danskere, som er mistænkt, sigtet, tiltalt - eller straffet - for kriminalitet i udlandet."

Men de skal stadig afsone deres straf i udlandet.
Straffen for landsforræderi må være ikke at bringe disse mennesker tilbage igen - dog kan deres børn godt bringes tilbage, da de ikke har truffet en beslutning om at tilslutte sig IS...

Da Mette Frederiksen kom i Folketinget var en af hendes mentorer Mogens Lykketoft. Han besidder den socialdemokratiske "sjæl". Senere blev det Sass-Larsen som sparringspartner, som alene altid har fokuseret på "magten".

Nu sidder hun så i statsministeriet - glemt er sjælen - til gengæld har hun magten.

Børnene i lejrene er uskyldige ofre - ligesom danske børn hertil lands er uskyldige, når deres forældre er kriminelle, alkoholikere, stofmisbrugere eller regulære plattenslagere etc.

Hvordan kan Mette Frederiksen & Co. holde fast i et synspunkt om, at disse børn udgør en trussel mod vor sikkerhed her til lands.

Der bliver sagt meget nonsens - og hendes statement i denne sag overstiger langt nonsens-niveauet.

Finder det ualmindeligt pinligt, at vi som land opfører os på den måde for blot at tækkes folkehavet.

Hvem er vi mest bange for: Små danske børn i en syrisk fangelejr - eller højrefløjen herhjemme, som vil "overfalde" Mette & Co. verbalt?

Vi har en moralsk pligt til at hjemtage disse børn og yde de ressoucer der skal til for at de kan vokse op i trygge rammer hvor de får indbygget et moralsk kompas, som er til gavn for dem selv - og Danmark.

Vi har ikke brug for at en flok danske børn skal vokse op og udvikle had m.v. for om nogle år blive en effektiv sikkerhedsrisiko.

Når selv vor efterretningstjeneste siger fra m.h.t. at børnene er en sikkerhedsrisiko, hvis de hjemtages, så må selv Mette & Co. lytte og tænke efter. Denen sag er langt værre end minksag og andre, der har været.

Det handler ikke kun om magt: Det handler om at have den rette "sjæl" - med eller uden leverpostejmadder.
“PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok," lød det fra justitsministeren.

"Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene."

Nej Hækkerup_- du tager fejl. Juridisk set har du ret. Men moralsk: Nej!

De bliver aldrig en sikkerhedsrisiko, hvis de får frakendt deres danske indfødsret i Syrien og straks bliver anholdt, hvis de nogensinde viser sig i Danmark igen. Man kan sagtens leve uden for Danmark - det har de eller deres forældre selv bevist, ved frivilligt at forlade Danmark til en ideologi, der kun har et erklæret mål; At adskille vores hoveder fra vores kroppe, og overtage vores land.

Nu er PET jo ingen garanti for at børnene ikke bliver terrorister og begår terror i Danmark. Da Omar El-Hussein begik terror ved krudttønden var de jo ikke i stand til at forudsige at det ville ske. Han var kriminel og kom lige fra fængslet, hvor han vel var under observation hvilket PET vel var bekendt med og alligevel gik han under "radaren" og begik sin terrorforbrydelse mod uskyldige mennesker.
Så det med at det er bedre at børnene og deres forældre kommer til Danmark for så kan PET holde dem under observation så de ikke begår terror, giver jeg ikke meget for, de må jo ikke holde dem indespærret.

Kære Bent
Du har ret. Det sikreste ville have været, hvis vi aldrig havde taget imod terroristen Omar El-Hussein, eller de påståede "danske" børns forældre, da de jo bare er kommet for at slå os ihjel. Det sikreste er også at vi nu afviser dem for altid. Når vi har integreret de mindst 500.000 uintegrerbare integrationsprojekter vi allerede har, der hvert år koster fra 35 milliarder kroner i underskud, så kan vi begynde at overveje hvad vi skal have hentet fra Syrien. Det vil sige at det kan vi aldrig.

Peter Jensen, det du skriver er vildt overdrevet, der er ikke 500.000 muslimer i Danmark, men "kun" ca. 256.000 og at skære alle muslimer over en kam giver mindelser om forholdene i Tyskland under Hitler. Det vil jeg gerne tage afstand fra og ikke forbindes med dine usympatiske holdninger, der er trods alt mange muslimer som både arbejder og klare sig godt i Danmark uden problemer.

Det er ikke et problem at hente børn med dansk forældre eller dansk pas ud af lejrene, forældrene skal blot afskrive sig forældremyndigheden, og eller muligt retsforfølges efter danske love.

Det lyder jo nemt. Henter du dem og adopterer dem?

Jeg forestiller mig i så fald at det sikkert vil være muslimer som i såfald ville adoptere børnene fra flygtningelejren i Syrien. Børnene harjo lige netop allerede arabisk som 1 sprog ved at være opvokset flygtningelejren

Det er sådan, vi skaber terrorister: Når disse børn vokser op og hører om, hvorledes vi har behandlet dem, vil nogle af dem nok blive vrede og begynde at bære nag. Nogle af disse vil måske blive så vrede, at de søger optagelse i en eller anden væbnet milits. Og af dem er der måske nogen, der vil rejse til Danmark for at få hævn.

Men det er vi danskere åbenbart for dumme til at forstå.

Kære Niels Duus Nielsen
Hvis jeg bliver terrorist, hvis ikke du giver mig 10 millioner kroner, så giver det mig ikke ret til 10 millioner kroner. Vi kan ikke betale os fra at blive myrdet af terrorister ved at satse på, at vi bare kan please dem til at kunne lide os. Denne masochistiske analogi er meget skræmmende. Vi tog imod Omar El-Husseins forældre med kyshånd og gav dem alt, herunder passiv forsørgelse og dansk indfødsret. Alligevel ville Omar El-Hussein kun forbryde sig imod os og slå os ihjel. Vi har intet ansvar for disse uintegrerbare mellemøstlige terrorister. Hvis vi har givet dem dansk indfødsret ved fortidens fejl, så må vi nu tage ansvar og flå deres indfødsretsmeddelelser i stykker igen. Ganske enkelt.

Kære Peter Jensen. Hvis du kan hæve dig lidt op over de konkrete sager og i stedet se på helhedsbilledet, vil du måske kunne forstå mit argument. Det er en kendsgerning, at vold avler modvold. Så når vi sender kampfly til de varme lande og slår lokalbefolkningen ihjel, er det kun naturligt, at nogle af de overlevende ønsker at hævne drabet på deres familiemedlemmer. Da disse overlevende ikke råder over kampfly, må de gribe til andre midler. Denne bestræbelse på at få hævn mod en overmagt er kilden til næsten al asymmetrisk krigsførelse.

Hvis du så også inddrager historien, vil du vide, at befolkningerne i Mellemøsten i mere end 70 år er blevet bekriget og terroriseret, først af Israel, og siden, til direkte og indirekte støtte for Israels ulovlige besættelse af store dele af Palæstina, af USA, UK, Frankrig osv. PLUS af Danmark. Folk i Mellemøsten har ikke en konventionel hær, der kan måle sig med IDF, hvorfor de tyr til asymmetrisk krigsførelse for at få hævn. Hvilket indbefatter guerillakrigere fra de dele af verden, som solidariserer sig med kampen mod Vesten voldtægt af Mellemøsten.

Denne onde cirkel kan ikke brydes hverken ved hjælp af bomber eller ved at fralægge os ansvaret for danske borgeres handlinger. Hvis danske borgere rejser til udlandet og begår forbrydelser der, er det først og fremmest en opgave for retsapparatet i den nation, hvor forbrydelsen begås. Har de med disse handlinger overtrådt dansk lov, skal de selvfølgelig også retsforfølges her i landet. Danske borgere, som ikke selv har nogen skyld i de begåede forbrydelser, skal selvfølgelig ikke retsforfølges, men derimod hjælpes.

Jeg formoder, at du er så fastlåst i din onde cirkel, at du fuldt og fast tror på, at vi kan holde Danmarks fjender nede ved hjælp af rå vold. Du er så hævngerrig, at du er parat til at opfordre til nye voldshandlinger og fratagelse af statsborgerskab, i stedet for at gå til ondets rod og søge at løse problemerne.

Kan du følge mig nu? Vi har smidt bomber i Mellemøsten og dræbt civile. Er du virkelig så naiv, at du tror på, at det ikke vil bide os i r*ven før eller siden?

At kalde de omtalte børn for Danske, er lidt misvisende, de er jo lige så meget "Arabiske" børn eller hvilket land deres far kommer fra. Desuden er begge forældre muslimer og har tilsluttet sig sharialovgivningen som alene giver faren og hans familie forældremyndigheden over børnene. Så det rigtige ville være at børnene blev sendt hjem til deres fars familie hvor de også taler det sprog børnene forstår og får en "muslimsk" opdragelse. Kommer de til Danmark kan det risikeres at børnene bliver for Danske og derfor bliver sendt til genopdragelse i det land deres far kommer fra. Det ser vi jo desværre sker for nogle herboende børn af muslimske forældre, især blandt immigranter, såkaldte flygtninge fra Somalia. Selv om de påstår sig truet og forfulgt ser vi jo gentagne gange at de rejser på ferie i det land de er "flygtet" fra.

Kære Bent Andersen
Du har helt ret. Det du siger er faktisk beskrevet meget nøje i Koranen, jf. Sura 4.142 om Taqiya, der betyder "foregivelse", altså at forvirre, lyve og bedrage for at fremme Allahs sag. Det betyder helt konkret at man forsager Danmark og de vantro, når man tilslutter sig Islamisk Stat i Syrien, men at man klamrer sig fast til sit danske pas og fortryder alting igen, når Islamisk Stat har tabt deres terræn. Enhver synd bliver tilgivet af Allah og er fuldt ud tilladt i islam, hvis bare den sker for at narre vantro.

Kære politikere !
Jeg håber , at der meget snart bliver flertal for at hente børn og deres mødre hjem fra Syrien ! !

Annonce