Men bruddet med den negative sociale arv har en klar slagside. Og slagsiden handler om de udsatte børns køn.

For mens pigerne fra lavindkomstfamilier får mere uddannelse, så går det den forkerte vej for drengene fra de dårligst stillede hjem. I 2001 var det 41 procent af de 35-årige mænd fra lavindkomstfamilier, der var ufaglærte. Fem år senere - i 2016 - var det steget til 42 procent.

Vi har nogle unge drenge fra lavindkomstfamilier, som uddannelsessystemet ikke formår at gribe i dag

Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA, der har analyseret registerdata fra knap én million personer født i perioden 1966-81.

Drengene dropper fra

Tendensen til at færre unge mænd fra udsatte familier formår at tage en uddannelse, samtidig med at alle de andre grupper har oplevet et uddannelsesløft, bekymrer tænketankens cheføkonom:  

“Vi har nogle unge drenge fra lavindkomstfamilier, som uddannelsessystemet ikke formår at gribe i dag. Vi kan eksempelvis se, at hvis man både er dreng og har forældre med lav indkomst, så får man i gennemsnit de laveste karakterer i grundskolen, så allerede her er de udfordret,” siger Kristian Thor Jakobsen til Netavisen Pio.

Piger tænker i højere grad end drenge, at de har brug for en uddannelse

Konsekvenserne ved at sakke bagud, kan blive store for de drenge, der ikke kommer med på uddannelses-toget, mener Jens-Peter Thomsen, som er seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE: 

“Hvis man går længere tilbage, klarede man sig o.k. uden en uddannelse, det gør man ikke rigtigt længere. Piger tænker i højere grad end drenge, at de har brug for en uddannelse,” siger han til Information. 

Drenge fra de fattigste familier er dårligere uddannede end for 15 år siden

Grafen viser udviklingen i andelen af ufaglærte 35-årige i perioden 2001-2016

Kilde: Analyse fra Tænketanken DEA på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Indvandrerdrenge er tungest - men rykker hurtigt

Det er desuden med til at forstærke tendensen, at drenge med indvandrerbaggrund, som er opvokset i lavindkomstfamilier, er den gruppe, der har absolut sværest ved at tage uddannelse. Og netop denne gruppe er vokset markant.

“Stigningen i ikke-vestlige drenge fra lavindkomstfamilier, er en del af årsagen til, at mændene fra lavindkomstfamilier generelt går tilbage i uddannelsesniveau. Men tager man den gruppe ud af statistikken, så vil man stadig fortsat se, at der ikke er sket en ændring i andelen af mænd med etnisk dansk oprindelse fra lavindkomstfamilier, der får en uddannelse,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Med til historien hører også, at de helt unge drenge med ikke-vestlige baggrund fra lavindkomstfamilier har rykket sig hurtigere fremad

Ser man på hele gruppen af unge med ikke-vestlig baggrund, så er der faktisk flere fra lavindkomstgruppen, der 10 år efter folkeskolen har færdiggjort en bacheloruddannelse, end for etniske danskere med samme baggrund. De ikke-vestlige unge uddanner sig fortsat mindre, men set i forhold til at flere af dem kommer fra lavindkomstfamilier, så er de bedre til at bryde med negativ social arv.

Med til historien hører også, at de helt unge drenge med ikke-vestlige baggrund fra lavindkomstfamilier har rykket sig hurtigere fremad, mens de etnisk danske mænd sakker bagud.

“I dag står vi i lige så høj grad med en udfordring i forhold til de etnisk danske drenge fra lavindkomstfamilier. De har stået stille, mens alle andre har flyttet sig - inklusiv de ikke-vestlige drenge,” forklarer Kristian Thor Jakobsen.  
 

Flere er bedre uddannet - men særligt i toppen

Analysen viser også, at uddannelsesmobiliteten generelt er steget i Danmark. Med undtagelse af drengene fra lavindkomstfamilierne, så er der flere fra alle samfundslag, der i dag tager en uddannelse på et højere niveau end deres forældre.

Udviklingen har i høj grad tilgodeset unge fra relativt ressourcestærke familier

Den positive tendens slår dog stærkere igennem hos de unge fra ressourcestærke hjem. Så mens næsten alle grupper uddanner sig mere end deres forældre, så vokser uligheden i uddannelsesmobiliteten mellem top og bund. Men det tyder ikke på, at dette har haft en stærk effekt på den faldende indkomstmobilitet, forklarer Kristian Thor Jakobsen:

”Udviklingen har i høj grad tilgodeset unge fra relativt ressourcestærke familier, der har haft en særlig stor vækst i andelen af unge, der får en videregående uddannelse. Denne tendens i uddannelsessystemet kan påvirke indkomstmobiliteten negativt, hvis der i den samme periode f.eks. har været en stigende forskel i indkomsten mellem forskellige uddannelsesgrupper. Men det har vi ikke kunne finde entydige tegn på i tallene.”